Test: Sharp LE700
INDHOLDSFORTEGNELSE Specifikationer - De første indtryk - Forud for testen - Funktionalitet - Strømforbrug - Kalibrering - Billedkvalitet - PC tilslutning - Betragtningsvinkler - Lyd - Konklusion - Debat Indledning
Sharp satser stort på Tv med LED, som de også lader gå under en LED-TV produktkategori ligesom Samsung gør det. Deres såkaldte LED-TV går fra 32” til 52” og omfatter to serier; LE600 og LE700. Det er sidstnævnte LE700 serie vi tester for at kigge nærmere på, hvordan Sharp klarer sig i deres LED satsning.
FlatpanelsDK anmelder 52” versionen kaldet 52LE700S. Modellen findes også i 32, 40 og 46 tommer kaldet henholdsvis 32LE700S, 40LE700S og 46LE700.
Panelstørrelse: 52" widescreen (LCD) Opløsning: 1920x1080 Responstid: - Kontrastforhold: - Lysstyrke: 450 cd/m2 Farveunderstøttelse: 16,7 millioner Signal processering: 8 bit per farve Betragtningsvinkler (H/V): 178/178 Dotpitch: - Panelnummer (Type): LCD (ASV LED) Strømforbrug: 110W (typisk) Vægmontering: Drejefod: Størrelse (HxBxD): 76.5cm x 123.8cm x 9.5cm (uden fod) Vægt 22,5 kg Indbyggede højttalere: Inputformater: 480p/i, 576p/i, 720p, 1080i & 1080p (50, 60 & 24p) 1:1 pixelmapping: Indgange • VGA • DVI (kan dog konverteres gennem HDMI)
• Audio (type) (Audio in/out)
• SCART (2 indgange)
• S-video • Komposit • Komponent • HDMI (4 indgange)
• Andet Udgange • Audio (type) (1 udgang)
• SCART • S/PDIF (optisk)
Tunere • Analog • DVB-T • DVB-T (MPEG4) • DVB-C • DVB-C (MPEG4) • DVB-S • DVB-S (MPEG4) • Andet Garanti: Pixelgaranti: Diverse: Manual på dansk
Pris og forhandler:
Sharp.dk (henvisninger til flere forhandlere)
Sat-up.dk
2tal Højslev RadioDe første indtryk
Sharps LE700 serien bygger på et sort design i højglans. Nederst på rammen brydes det sorte af en blå nuance, som fader ind.
I midten sidder en lille trekant, der angiver Tv’ets tilstand og som samtidig fungerer som designelement.
Foden er lavet i glas og er ganske elegant. Den tilbyder ikke, at man drejer Tv’et, men fungerer dog som et meget stabilt grundlag.
Sharp LE700 er slet ikke lige så tynd som modeller baseret på Edge LED backlight (f.eks. Samsung LED-TV B7000 serie), men dog en smule tyndere en traditionelle LCD-TV.
Stikkene sidder på skærmens bagside og de fleste peger ud mod bagsiden: ikke så smart.
Der sidder også indgange på skærmens højre side, for nem tilslutning af f.eks. digitalkamera.Forud for testen:
Tv signalet er gennem testen digitalt parabol-Tv (DVB-S) fra Canal Digital, hvor vi også tester med Canal Digitals udvalg af HDTV kanaler, samt analogt og digitalt antenne-Tv (DVB-T) med de frit tilgængelige kanaler.
Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.
Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.
Sony PlayStation 3 benyttes som Blu-Ray afspiller.Funktionalitet
Fjernbetjeningen er ikke særlig køn, og har desværre lidt et præg af discount. Det er ikke uvanligt for fladskærme for størstedelen af fjernbetjeninger i dag er efter min mening ikke æstetiske pragteksemplarer.
Knapperne synes desuden en smule små og så savner jeg lidt vægt og power fra remoten.
Skærmens menuer ser ud som de har gjort i nogle generationer nu og fungerer egentlig ganske fint. Der er en del billedindstillinger og Tv’et har også smarte funktioner såsom muligheden for at springe de indgangskilder over, som ikke anvendes.
Tv’et har desuden en eco-mode, som kan indstilles på flere forskellige niveauer. Denne hjælper med at nedbringe energiforbruget, primært ved at regulere på lysstyrken på skærmen. Dette kan dog også gøres manuelt i skærmens menu.
Tv’et har endelig en USB indgang, som kan afspille musik og billeder. Der findes ingen DLNA til trådløs streaming over hjemmenetværket på Sharp LE700SEffektforbrug
Det er meningen, at det vil være fast kutyme fremover at måle effektforbruget. Vi vil også snart lave en sammenlignings applet, hvor man kan holde skærme op mod hinanden. Det kræver dog endnu lidt flere målinger på forskellige skærm.
Målingerne på Sharp 52LE700S ses herunder:
Out-of-Box (gns) | Efter kalibrering (gns) | |
Standbyforbrug | 0,1 W | 0,1 W |
Almindelig Tv brug (gns.) | 132 W | 106 W |
HDTV visning (gns.) | 132 W | 106 W |
Målingerne er foretaget på 52 tommer versionen af 52LE700S.
Bemærk, at skærmen benytter mindre strøm efter en kalibrering. Dette er et generelt træk for fladskærme, fordi der efter kalibrering typisk er skruet ned for wauw-effekten, blandt andet med en lavere lysstyrke som resultat.
Billedkvalitet
Jeg har taget en måling af skærmens billedkvalitet direkte fra kassen, uden nogen ændringer i indstillinger herunder.
For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:
Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).
Sharp 52LE700 har lidt overmættede farver, og generelt har billedet en tendens til at være mere blåligt end vi sigter mod, hvilket den høje farvetemperatur på over 10.000 Kelvin også vidner om. Vi sigter mod 6500 Kelvin, som giver et mere rødlige og varmt billede.
Grafen foreslår, at gamma er præcis på 2.2, men dette er et gennemsnit. Gamma går fra 2.1 for de lyse farver til 2.9 for de mørke farver. De betyder, at lyse farver og nuancer bliver en anelse for lyse, og at mørke farver og mørke nuancer bliver alt for mørke på skærmen. Dette kan også registreres på grafens højre side, hvor farverne sort og grå afviger ret meget.
Læs mere om hvad udtryk som farvetemperatur og gamma betyder for billedet i praksis i vores artikel: Hvordan ser det forkerte billede ud?
Jeg forsøgte i første omgang at indstille LE700S på film-profilen som retter en del ting, blandt andet farvetemperaturen og også i høj grad gamma, så billedet nu er mere rødligt og varmt, samt ikke har for lyse eller for mørke farvenuancer. Film profilen er en fin forbedring af billedet på Sharp LE700. Se målingen herunder:
Sort og grå er nu forbedret en del og flere farver er også forbedret. Vi har nu et billede der er mere balanceret med bedre gengivelse af farver og som samtidig ikke er lige så lysstærkt. Jeg ønsker dog stadig at forbedre det og tager nu udgangspunkt i skærmens menuer for selv at indstille disse.
Her er hvad jeg nåede frem til efter en kalibrering.
Læs mere om hvad en kalibrering rent faktisk betyder i praksis og hvordan det gøres i vores artikel: En introduktion til kalibrering
Billedet er ikke perfekt, men noget bedre end standard. Jeg har ikke taget fat i skærmens omfattende kalibreringsmuligheder for RGB (rød, grøn, blå) standardfarverne, men disse ville i en fuld kalibrering kunne gavne billedkvaliteten ret betydeligt.
Målingerne efter kalibrering:
Efter kalibrering | |
Profil: | Biograf |
OPC: | Fra |
Baglys: | -7 til -9 |
Kontrast | +30 |
Lysstyrke | +3 |
Farve: | 0 |
Tone: | 0 |
Skarphed: | 0 |
Farvetemperatur | Varmere |
100 Hz: | Til |
Aktiv kontrast | Fra |
DNR | Fra |
Jeg har taget udgangspunkt i profilen kaldet Film. Jeg har sænket lysstyrken og slået nogle af de dynamiske kredsløb fra. Hvis man ønsker at forbedre gengivelsen af de mørkeste nuancer en anelse, kan man også hæve indstillingen kaldet lysstyrke nogle skridt, men så går man samtidig på kompromis med dybden af sortgengivelsen.
Sørg i øvrigt for at skifte til formatet ”punkt for punkt” når du kører på digitale indgange og HDTV. Ellers har skærmen overscan, det vil sige, at den skærer det yderste af billedet af og du oplever dårligere billedkvalitet, fordi skærmen skal tilpasse signalet.
Sharp benytter LED i LE700S, men hverken I formen som Philips 9803H LED Lux eller som på Samsungs LED-TV B7000 serie. Philips model udnytter det princip man kalder local dimming, hvor man kan styre dioderne lokalt i zoner. Det betyder, at man kan opnå en meget dyb gengivelse af sort.
Samsungs LED-TV udnytter derimod Edge LED, hvor man placerer dioderne langs kanterne, og derfor kan lave meget, meget tynde Tv.
Med LE700S lægger Sharp sig i midten, og placerer dioderne bag selve LCD panelet – ligesom Philips – men udnytter ikke local dimming. Det kan synes som en lidt underlig disposition, fordi man så ikke opnår fordelene såsom det dybere sortniveau og heller ikke opnår fordelene i form af et meget tyndt Tv.
Det kan derimod bidrage til et langt lavere energiforbrug og det er naturligvis i sig selv en fordel. Men hvad har det at sige for billedkvaliteten og gengivelsen af sort? Det undersøger vi herefter.
Læs i øvrigt mere om de forskellige LED typer og hvad LED-TV egentlig er her
Sharp LE700 leverer fin billedgengivelse på digitale kanaler og HDTV, men analogt Tv er ikke så godt. Det er naturligvis også en konsekvens af, at jeg har 52” modellen til test, som næppe bør fodres med analoge signaler, for som man siger, bliver kæden ikke stærkere end det svageste led.
Sharps LE700 serien findes også i 32, 40 og 46 tommer under navnene 32LE700S, 40LE700S og 46LE700S.
HDTV gengivelsen på Sharp LE700 lider lidt under, at skærmen har en tendens til jaggies i mindre omfang. Jaggies ses f.eks. som hakkende kanter; et praktisk eksempel er linjen der skiller en silhuet af en bil fra natur-baggrunden, hvilken bliver en anelse hakkende.
Farvegengivelsen på LE700 er bedre efter kalibrering og LE700 har klare og dynamikfyldte farver.
Gengivelse af bevægelse håndteres rigtig fint på LE700 og både action og sport er klart og tydeligt. LE700 har tilmed et 100 Hz system, som ikke tilføjer samme unaturlige effekt til billedet, som det er tilfældet på flere af Samsungs modeller. Det er positivt og derfor bidrager 100 Hz systemet til mere flydende billeder.
Jeg har også målt gengivelsen af sort herunder:
Out-of-Box | Efter kalibrering | |
Sortniveau | 0,13 cd/m2 | 0,10 cd/m2 |
Brightness (lysstyrke) | 231 cd/m2 | 167 cd/m2 |
Kontrastforhold | 1777:1 | 1670:1 |
Kontrastforhold angivet med en usikkerhed på +/- 50
Sharp LE700S har en forholdsvis dyb gengivelse af sort og fronten på panelet bidrager også til oplevelsen. Sort gengivelsen er dog stadig ikke i nærheden af Pioneers niveau og faktisk heller ikke helt så dybt som Samsungs B7050 LED-TV, som vi testede til 0,05 cd/m2. Sharp LE700S kunne på den måde godt have haft gavn af local dimming.
Shadow detail er fair. Man kan forbedre den ved at hæve indstillingen kaldet lysstyrke en smule, men så går man samtidig lidt på kompromis med gengivelsen af sort. Jeg kan gråtone skelne skridt på 2-3 nuancer på forsidetesten fra vores testprogram monitorTest.
Endeligt har jeg undersøgt skærmen homogenitet af lyset på LCD panelet. LCD-TV (LED-TV er LCD-TV) har en tendens til det man kalder clouding eller backlight bleeding, hvor der slipper mere lys igennem i f.eks. hjørnerne af panelet eller langs kanterne af panelet. Det kan virke generende, specielt når man ser Tv i aften og nattetimerne.
LED skal til en vis grad eliminere dette – specielt hvis man benytter LEDs bag selve panelet, som det er tilfældet på Sharp LE700. Se billedet af LE700 i et mørkelagt lokale herunder:
Sharp LE700 har ingen problemer med clouding og det er meget positivt, da det er en af de store hæmsko for LCD teknologien i dag. Dette kan vi takke LED for.
PC og mediecenter tilslutning
Skærmen har ingen problemer med 1:1 pixelmapping. Sørg blot for at sætte PC’en eller mediecentret til at sende en opløsning på 1920x1080 og skærmen til ”punkt for punkt”.
Betragtningsvinkler
Tv’et mister kontrast fra vinkler og farverne bliver mere pastelagtige. Det indikerer også, at det er Sharps egen paneltype, som man også tidligere har brugt i topmodeller. Paneltypen kaldes ASV og den samme som Philips i øvrigt har brugt i mange topmodeller.
Fra vinkler mister billedet også en del intensitet i den sorte farve, som bliver mere grålig.
Lyden
Lyden er fair uden at være imponerende. Der er flere forskellige lydindstillinger, blandt andet en der gør stemmer klarere og den kan anbefales.
Højttalerne leverer en anelse bedre lyd end de fleste andre Tv i denne prisklasse (og en del bedre lyd end de helt tynde Tv), men til den store filmoplevelse mener jeg stadig man bør satse på eksterne højttalere.
Konklusion:
Sharp LE700 er Sharps første satsning ud i det der i populær tale går under LED-TV modeller, og man følger således op på Samsungs store succes med ”LED-TV”. Sharp har dog ikke valgt samme fremgangsmåde med at placere LED langs kanterne, så Tv’et kan blive slankt. I stedet har man placeret LEDs bag panelet, men alligevel ikke åbnet op for local dimming, hvilket kan synes som en lidt mærkværdig disposition.
LEDs i LE700 har dog betydning; først og fremmest den, at det sikrer jævnt lys over hele skærmen (ingen clouding eller backlight bleeding), hvilket er et stort plus, men også, at det bidrager til at sænke energiforbruget – endda ret væsentligt. Så langt ned, at vi målte omkring 103 W i gennemsnit efter indstilling, hvilket er imponerende lavt for et 52 tommer Tv.
Billedmæssigt minder Sharp LE700 om tidligere Sharp modeller. Man har forcer som fin sort, mange indstillingsmuligheder, fin håndtering af bevægelse på skærmen og veldisponeret 100 Hz system – alt sammen til fornuftige priser. 40 tommer varianten kan således allerede hentes for under 10 tusind på trods af, at det netop er lanceret på markedet.
Alt i alt er Sharp LE700 er et godt bud på et TV i mellemklassen – og så er det utroligt venligt mod elregningen.
Sharps LE700 serien findes i 32, 40, 46 og 52 tommer under navnene LC-32LE700S, LC-40LE700S, LC-46LE700S og LC-52LE700S.
Positiv | Negativ | Målgruppe |
Billedkvalitet på digitale signaler | Billede fra standard af | Stue |
Omfattende indstillinger | Sort ikke så dyb som bedste Tv i dag | Hjemmebiografen |
Lavt energiforbrug | Analoge signaler | |
Fin gengivelse af sort | Fjernbetjening | |
Ingen clouding/backlight bleeding | Lidt jaggies på HDTV |
Pris og forhandler:
Sharp.dk (henvisninger til flere forhandlere)
Sat-up.dk
2tal Højslev Radio
---
Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=12586