Samsung har for kort tid siden introduceret BD-P1000, som er deres første og ikke mindst meget interessante Blu-Ray afspiller. Samtidig med lanceringen af BD-P1000 markerer Samsung også et helt ny æra for filmoplevelser. Afspilleren leverer ikke kun HD film i 1080p, den leverer også lyd i DTS HD og Dolby Digital. Alt dette kommer naturligvis i et pænt design, som er i perfekt harmoni med Samsungs nyeste Tv serier.

Flatpanels har fået Samsung BD-P1000 ind til en af de første tests i Danmark og vi er meget spændte på at se hvad afspilleren kan levere, og om mainstream HD apparater virkelig kan stå distancen set i bakspejlet af den enorme pressedækning det har haft de seneste år.

Strømforbrug:
 51W
Størrelse (HxBxD): 
7.9cm x 43.0cm x 32.5cm
Vægt
 4,2 Kg
 
 
Outputformater: 
480p/i, 576p/i, 720p, 1080i og 1080p
 
 
Udgange
 
· HDMI 
· Komponent 
· VGA 
· DVI 
 (kan dog konverteres gennem HDMI)
· SCART
· S-video
· Komposit 
· Digital Audio (type) 
 (1 x optisk & 1 x koaksial)
· Analog Audio
· Andet 
Kortlæser (type)
 (CF/MD/MS/MS Pro/MS Duo/SD/mini SD/MMC/RS MMC)
Medfølgende kabler 
 
 · Strøm 
· HDMI 
· Komponent 
· Audio 
· Komposit 
· S-video 
· Andet 
 
Garanti:
-
Pixelgaranti:
-
Diverse:
Manual, Kvikstartguide


Pris og forhandler:



 De første indtryk: 

Jeg vil gerne starte med designet, for der skal ikke være tvivl om, at det var det første jeg studerede efter udpakningen.


Designets overordnede linjer ligger tæt op ad det Samsung har præsenteret med deres nyeste Tv serier, med specielt R7x serien i baghovedet. Og man kan vel ikke bebrejde Samsung. Designet er nemlig i den ånd, som så mange er så begejstrede over.


Hvis vi starter med fronten, så har man tilføjet en grå kant nederst – igen ligesom på R7x serien. Venstre side kan åbnes og her tilsluttes hukommelseskort. I højre side er en rund navigeringsknap, som jeg synes er en flot detalje. Når den er slukket er den elegant, og når den tændes, kommer Samsungs velkendte blå lys til kende.


Ved siden af navigeringsknapperne sidder et lille display og herunder en knap til at vælge output (HDMI, komponent eller ”video”). Ved siden af denne knap er der desuden tre små dioder som indikerer hvilket output man har valgt – hvis man skulle være i tvivl.


Resten af afspilleren har et finish i Samsungs velkendte blanke sort. På bagsiden findes alle indgange og udgange naturligvis. Du kan se et billede herunder:



 Forud for testen: 

Samsung BD-P1000 er testet på Viewpia Silver Edition, Samsung LE-32M61B og Sharp 37XD1. Tilslutningen er enten HDMI eller komponent afhængigt af Tv, hvilket nævnes specifikt i anmeldelsens senere tekstafsnit.

De afspillede film indbefatter to Blu-Ray titler; S.W.A.T. og Legends og Jazz, samt udvalgte DVD film.

Funktionalitet

Før jeg satte en film i drevet og før jeg forsøgte mig med de forskellige funktioner, tog jeg fat i skærmens menu og interne funktioner. Jeg er nysgerrig på dette punkt, og det er egentlig uagtet om det er en test eller ej. Jeg kan godt lide at undersøge hvad en maskine kan og den ikke kan før jeg nyder dens potentiale, så lad mig prøve at sætte lidt ord på hvad jeg oplevede.


Først og fremmest oplevede jeg en pæn og overskuelig menu. Der er fire hovedpunkter, som hedder title, music, photo og setup. De tre første hører til medie cd’er (f.eks. med billeder eller musik) mens den sidste naturligvis giver brugeren mulighed for at indstille på Blu-Ray afspilleren.

Selve menuen kan ikke sættes på dansk, men navigeringen og forståelsen synes jeg nu heller ikke er svær. I menuen kan man vælge at indstille lyden eller billedet. For lyden kan man blandt andet vælge nogle indstillinger for digitalt output og specificere hvordan ens højttalere – og hvor store de er – er placeret.
Under billedindstillingerne kan man vælge ting som aspect ratio, output opløsning (576p/480p, 720p, 1080i og 1080p). Derudover er der også et par andre småindstillinger.

Men det er så også det. Det er ikke muligt at f.eks. tilgå gamma, lys eller nogle andre billedaspekter, som man har været vant til på DVD afspillere i lang tid. Og det savner jeg nu.

Hastigheden på navigeringen er også en anelse sløv. Man fornemmer, at man sidder lidt afventende og er usikker på om man har trykket eller ej i et lille kort øjeblik. Der er som sådan ikke sekunders forsinkelse på – slet ikke, men hastigheden kunne være bedre.

Memory card funktionen kunne jeg ikke finde i starten for den nemlig gemt lidt af vejen. Jeg fandt dog kort efter ud af, at man blot skal bruge den røde knap på fjernbetjeningen for at komme til memory card menuen. Den ser ligesådan ud som den almindelige, nu ved afspilleren bare, at man vil benytte hukommelseskort.
Bemærk, at den først menu jeg omtalte, håndterer jpeg eller musik cd’er/dvd’er.

Når man indsætter et hukommelseskort, kan man vælge at sammensætte en playlist med musik eller eksempelvis køre et diasshow med sine billeder. Musikken afspilles flot og menuen er som sådan også overskuelig. Der er også gjort plads til funktioner som repeat og shuffle og det er jo altid lækkert. Billederne vises også utroligt flot, men der er to fejl med musik og billeder. For musikken er det f.eks. ikke muligt at lave en playlist, der kan køre i baggrunden eller mens man ser diasshow. Det betyder også, at lige så snart man går ud af playlist editoren eller over og ser billeder på samme memory kort, så afsluttes musik brat.
For billederne prøvede jeg at lave et diasshow med billeder fra et Canon kamera taget i 2816x 2112. Det er selvfølgelig en ret høj opløsning, men vel ikke atypisk for nyere kamera. Disse billeder bragte afspilleren i knæ og hver gang der skulle vises et nyt billede i diasshowet kom arbejdsindikatoren (en lille animeret bar) frem og stod der i mellem 6 og 8 sekunder før det nye billede kom frem. Jeg prøvede derefter at brænde de samme billeder på en cd’er, men det var samme historie.
Jeg forsøgte mig dernæst med billeder i 1024x768, som også var til dels komprimeret og her oplevede jeg til gengæld ingen problemer. Billederne blev vist flot og skiftede uden at loading baren kom til syne.


Fjernbetjeningen er i samme stil, som Samsung bruger på deres nyeste Tv serier. Den kan også styre nogle af Tv’enes funktioner, men nok om det. Egentlig synes jeg den er fin og funktionel. Den er ikke i samme flotte design som afspilleren, men den er bestemt heller ikke grim.
Den er desuden overskuelig og de fleste funktioner sidder logisk og er grupperet praktisk.

Der er desuden nogle spændende funktioner, som dog ikke kun binder sig til denne specifikke afspiller, men mere Blu-Ray generelt. Med Blu-Ray har man eksempelvis introduceret en lille popup menu (som det hedder på fjernbetjeningen), og det er i mine øjne en fed feature. Det giver brugeren mulighed for at få en lille menu frem – mens man ser filmen! Det gør det således let at vælge ny lyd, tilføje undertekster eller vælge en ny scene fra scene selection. Alt sammen mens filmen spilles ufortrødent videre.
Det er naturligvis også muligt at tilføje undertekster på en knap for sig selv, ligesom man er vant til.

Afspilleren har desuden også en bookmark funktion. Jeg benyttede den ikke rigtig, men jeg kan forestille mig, at det kan være anvendeligt i f.eks. musik/live Blu-Ray eller DVD skiver.

Billedkvalitet og BD-P1000 i brug

Under den blanke overflade gemmer der sig dog også gode ting. Jeg testede på tre forskellige Tv, Viewpia Silver Edition, Samsung M61 og Sharps XD1 serie og det kan vel betegnes som tre Tv der går lige fra den ene ende af markedet til den anden. Jeg havde desværre ikke mulighed for at putte et plasma-tv ind i testen.

Men lad mig starte ud med en lille ”advarsel”: Man skal ikke lade sig forblinde af den høje opløsning. Jeg har allerede før jeg tog denne model hjem til test, set mange HD kilder, både som HD-DVD og Blu-Ray. Og når man kigger på det hele i et større perspektiv, skal man ikke forvente at en Blu-Ray eller for den sags skyld en HD-DVD afspiller kan forvandle enhver fladskærm til en sand sensation. For intet kunne være mere forkert. 
Og dette er en kendsgerning, som stadig ligger lidt i det uvisse, fordi der er generelt en tendens til at folk går efter meget høje opløsninger, uden at være opmærksom på de andre relevante aspekter af billedet på skærm. For selv om man tager en 1920x1080 skærm og tilslutter en HD kilde i 1080p betyder det ikke, at man samtidig får et godt billede. Omvendt er det selvfølgelig klart, at et 1920x1080 panel kan være garant for et fornuftigt billede, men en masse andre aspekter har også betydning, som f.eks. farver, kontrast, gamma og ikke mindst signalbehandlingen. Hvad hjælper det f.eks. om en skærm har 1920x1080 opløsning, hvis den internt arbejder med signalerne ved 1280x720?

Når vi kommer lidt længere ind i markedet for HD forudser jeg mange spørgsmål opstå, som vil lyde noget á la: ”Jeg har en 1920x1080 fladskærm, men jeg synes ikke HD signaler ser så godt ud som jeg troede?” eller ”Jeg har en 1920x1080 fladskærm, men jeg synes min vens 1366x768 skærm står bedre med HD signaler?”
Og det er ikke fordi jeg anfægter nogen som helst eller vil nedgøre nogen som helst, for jeg mener tværtimod, at det er den ”tanke” som markedet i lang tid har prøvet at overbevise forbrugerne om.
Ja, jeg har endda snakket med producenter, der har stillet spørgsmålet: ”Hvorfor er der virkelig så stor forskel på gengivelsen af HD signaler?”

Men lad os prøve at lade den diskussion stå lidt og begynde at snakke om Samsung BD-P100, som det jo skal handle om.


Sharp 46XD1

Først og fremmest vil jeg sige, at afspilleren leverer et meget spændende billede. Det er klart, at Blu-Ray teknologien er grundlægger for dette, men med blandt andet understøttelsen af 1080p output er noget jeg har set frem til.
Det første BD-P1000 afspiller gør når du tilslutter HDMI til dit Tv, er at søge information om, hvilken opløsning der kan sendes til Tv’et. Lige så snart jeg satte den til Sharps XD1 serie indstillede BD-P1000 sig f.eks. til 1080p output. Ganske smart og ikke mindst brugervenligt.


Sharp 46XD1

De to medfølgende titler Legends og Jazz og S.W.A.T. viser også noget af det potentiale der er for Blu-Ray teknologien. Når det er sagt, vil jeg dog gerne understrege potentiale, og tage udgangspunkt herfra. For selv om Blu-Ray skiverne leverer hidtil uset billedkvalitet – specielt på Sharps XD1 serie, som er utrolig god til HD gengivelse - så håber jeg altså på, at komprimeringen af filmene ikke bliver så hård på fremtidige udgivelser. 


Viewpia Silver Edition

Detaljerne er utrolig klare og BD-P1000 formår at vise dem med stor præcision, men komprimeringen i filmene er altså tydelig. Et godt eksempel er Legends of Jazz, som jeg brugte en del tid på, blandt andet fordi det er et spændende musikalsk værk. I en af musikscenerne har Kurt Elling en nålestribet blazer på. Først troede jeg det var slør forsaget af skærmene, men jeg undersøgte det lidt nærmere og det viste sig, at komprimeringen i Legends og Jazz bevirker, at når Kurt Elling bevæger sig fra side til side, så udtværes linjerne på hans nålestribede blazer og bliver lidt tykkere. I værste fald trækker de faktisk en smule slør. En praktisk måde at isolere det på, er at sætte filmen på pause for så ser du det tydeligt.


Viewpia Silver Edition

Når det er sagt, så skal man naturligvis huske, at det ikke er BD-P1000 som fremprovokerer dette. Den kan den som sådan ikke behandle, men jeg beskriver det lige så meget for at angive hvordan filmene også har en vigtig del i hele denne nye spændende HD verden. For at få lidt tal på, så er det jeg hentyder til, at de første Blu-Ray skiver på markedet er kodet i mpeg-2 (det samme som DVD) og lagt på single-layer 25GB skiver. Blu-Ray kan teoretisk udnytte mpeg-4 og 50 GB på dual-layer skiver, hvilket kan give film i højere kvalitet - for både Blu-Ray og BD-P1000s potentiale er ikke fra start af.

Jeg prøvede også at finde forskellen i 1080i og 1080p output fra afspilleren, og jeg må ærlig talt sige, at det er et næsten dødt løb. Det hænger muligvis sammen med afspillerens signalbehandling, men det kan lige så godt være at filmene bare ikke tillader, at man ser det med den komprimering der er i dem nu.
Afspilleren kan også opskalere alle ens gamle DVD skiver til 1080p og sende dem af sted mod dit Tv. Det kan i sig selv sagtens give endnu bedre billede på dine gamle skiver, så jeg tog det da med i testen. Og egentlig var jeg ganske overbevist. Alle Tv har naturligvis deres egen opskalering, når signalet kommer ind, men BD-P1000 gjorde det nu engang bedre. Et af de specielt positive aspekter ved opskaleringen var, at BD-P1000 stadig holdt fast i filmens små detaljer, som ellers ryger ved visse opskaleringsprocesser.

Blu-Ray og BD-P1000 understøtter som nævnt tidligere også nye og ukomprimerede lydformater, der efter sigende skal overgå de gamle Dolby Digital mm. Jeg har desværre endnu ikke en forstærker der kan dekode disse signaler, så jeg havde ikke mulighed for at afprøve dem. Bemærk dog, at du skal benytte HDMI porten for at få bedst udnytte ud af disse nye lydformater. HDMI skal således forbindes til A/V forstærkeren og køres videre op til skærmen for billeddelen. 


Sharp 46XD1

Jeg havde egentlig håbet på at prøve med flere Blu-Ray titler end de to der fulgte med afspilleren, og jeg forsøgte også at bestille nogen hjem i forbindelse med testen. Desværre er udbudet endnu ret begrænset. Det gælder globalt, men i endnu højere grad i Danmark, hvor der er meget få titler tilgængelige og der er meget lang og usikker leveringstid.
Udbudet af titler er selvfølgelig noget der skal følge udgivelsen af en afspiller, men på nuværende tidspunkt ser det desværre ikke ud til at du kan hive så mange film hjem. Desuden varierer kvalitet på filmene også, som diskuteret ovenfor og ingen af dem udnytter Blu-Ray fuldt ud endnu.

Jeg har hørt det i de tidligste tilbagemeldinger på modellen, men jeg var lidt usikker på hvordan jeg skulle forholde mig til – nemlig det at BD-P1000 får svært ved at aflæse skiver, hvis der er fedtfingre på eller ridser. Nu fik jeg ikke lavet ridser i BD skiverne i testen, men jeg fik på et tidspunkt sat Legends of Jazz i med et par fingre på. Filmen spillede og loadede som normalt, men hakkede da den begyndte. Det var ikke så tydeligt i billedet, men det var meget hørbart i lyden. Så man skal altså passe på med at lade filmene ligge uden for deres cover for lang tid ad gangen.

Jeg prøvede desuden at få spyttet en disk tilbage i hovedet efter jeg havde sat den i. Det var egentlig en af de sidste tests jeg udførte, men da jeg satte en disk i, spyttede BD-P1000 den ud kort efter igen. Jeg var på daværende tidspunkt en smule i tvivl om, hvorvidt jeg virkelig havde sat den i eller ej, for jeg vendte mig et kort øjeblik væk fra afspilleren. Jeg forsøgte igen og det samme skete. Jeg sukkede og prøvede en 4. gang, og her var lykken med mig. Jeg har ingen idé om hvorfor det skete, for filmen spillede fint, da den først kørte.

Konklusion:

Jeg har vinklet testen lidt i flere retninger, men det var egentlig et bevidst valg før jeg satte mig ned og skrev. Ligesom Samsung BD-P1000 er utrolig spændende i sig selv, ligger der naturligvis også en masse spændende aspekter i Blu-Ray teknologien, som er relevante at snakke om her i starten.

Konklusionen i forhold til Blu-Ray teknologien generelt – og hvor man sætter BD-P1000 lidt i baggrunden – må være, at det er et ret stort fremskridt i forhold til DVD. Modsat skal man dog også være opmærksom på, at billedkvaliteten man opnår i sidste ende er utrolig afhængig af både kvaliteten af filmen, men mest af alt ens Tv. Hvis man afspiller en af disse Blu-Ray film på en dårlig fladskærm, svarer det nok nogenlunde til at afspille en god DVD skive på et high-end Tv – og sådan er der jo mange aspekter i den endelige konklusion.

BD-P1000 afspilleren i sig selv er en utrolig boks. Jeg tror ikke jeg har set en så elegant og flot afspiller i lang tid og så er den både brugervenlig og har flere smarte funktioner. Rent funktionelt er der dog også nogle børnesygdomme og generelt set mangler afspilleren lidt hastighed i menuer og lignende. Fjernbetjeningen kunne også godt være lidt bedre, men den er tværtimod heller ikke ringe. Men det jeg egentlig mest frygter, er hvordan skiverne afspilles om et par år, hvis de får et par ridser.

Selve billedkvaliteten som BD-P1000 sender af sted er også virkelig god. Det er godt nok svært at se forskel på 1080i og 1080p, men det gør ikke HD signaler mindre imponerende på den rigtige skærm. Dette kombineret med de nye lydformater og det flotte design, gør mig ret sikker i min sag, når jeg siger, at vi går en fantastisk tid i møde.

Hvad angår BD-P1000, så er det en afspiller jeg meget gerne vil anbefale. Prisen er dog lidt stadig lidt for høj, så på nuværende tidspunkt henvender den sig nok mest til de mere entusiastiske brugere. Udvalget af film er også ret begrænset på nuværende tidspunkt. 

Positiv
Negativ
		
Målgruppe
God billedkvalitet
Pris
Hjemmebiografen
1080p output
For få indstillingsmuligheder
Stuen
Design
Småt udvalg af filmtitler
 
God 1080p opskalering for DVD'er
Lange loadingtider og lidt langsom menu
 


---

Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=2307