Har The Odyssey givet dig lyst til at dykke længere ned i Homers eposser, så kan du nu se eller gense Troy i 4K Dolby Vision.Christopher Nolans The Odyssey bygger på Odysseen, mens Wolfgang Petersen og David Benioffs Troy – Troja på dansk – fra 2004 bygger på Iliaden.
Begge værker er nedskrevne eposser fra år 750-700 før Kristus af den græske digter Homer, men baseret på sange flere hundrede år ældre. Iliaden skildrer det tiende og sidste år af den trojanske krig. Odysseen er en direkte fortsættelse, der foregår umiddelbart efter krigens afslutning og Odysseus' hjemrejse de følgende 10 år.
Nu i 4K Dolby Vision
Remaster-udgaven af Troy er blevet scannet på ny fra den originale 35mm filmnegativ, altså en ordentlig remaster i ægte 4K. Lydsporet er 5.1 DTS-HD MA.
Læs også: Hvorfor gamle film kan genudgives i 4K HDR
Både den 163-minutter lange biografversion og den udvidede 196-minutter Director's Cut er blevet opfrisket i 4K med HDR10 og Dolby Vision, altså udvidet spænd af farver og lys.
Troy har Brad Pitt, Eric Bana og Orlando Bloom i hovedrollerne. Foto: Warner Bros
UHD Blu-ray først
Det er Arrow Video, der har udgivet filmen på UHD Blu-ray som limited edition fordelt på to skiver. Filmen har endnu ikke fundet vej i 4K til filmbutikker online.
Flere danske forhandlere (1, 2, 3) sælger filmen til omkring 300 kroner, men vær opmærksom på, at det er import uden danske undertekster.
Læs også: Mesterinstruktøren David Finchers film rulles endelig ud i 4K HDR
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev
Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.