Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonIMAX fylder på Disney+ men ses sjældent på UHD Blu-ray - FlatpanelsDK

IMAX fylder på Disney+ men ses sjældent på UHD Blu-ray

20 Aug 2026 | Rasmus Larsen |

Udgivelsen i 2023 af Guardians of the Galaxy Vol. 3 i IMAX-billedformat gav håb, men Disney tilgodeser stadig ikke fans af UHD Blu-ray – kun Disney+ abonnenter.

Disney tilbyder 26 film i det større IMAX-billedformat (1.90:1) på streamingtjenesten Disney+, men kun tre på UHD Blu-ray.

Det er status knap fem år efter, at Disney søsatte en satsning på IMAX Enhanced i samarbejde med IMAX.

IMAX Enhanced Disney+
IMAX Enhanced-billedformat vs. normal widescreen. GIF: Disney

Fraværet af IMAX på UHD Blu-ray

Det er mediet Pocket-Lint, der i denne måned peger på fraværet af IMAX-billedformat på Disneys udgivelser på UHD Blu-ray, som ellers burde repræsentere det bedste af det bedste indenfor både billede og lyd. For en kort stund så det ellers ud til, at Disney varmede op til at lægge film, som er skabt i IMAX-billedformat, på UHD Blu-ray i det højere billedformat. Guardians of the Galaxy Vol. 3 blev i 2023 frigivet på UHD Blu-ray med et billedformat, der skifter fra 2.39:1 til det større 1.85:1 afhængigt af scenen – ligesom i mange biografer. Læs også: Liste: TV-skærme med Dolby Atmos, DTS:X & IMAX Enhanced – opdateret Det blev dog en engangsforestilling. Nyere Marvel-film som The Marvels, Captain America: Brave New World og The Fantastic Four: First Steps præsenteres på UHD Blu-ray i normal 2.39:1 widescreen selvom de skifter mellem 2.39:1 og 1.90:1 på Disney+. En note her: 1.90:1 kaldes ofte digital IMAX, men det er dog ikke lige så højt som klassisk 1.43:1 IMAX i biografer udstyret til 70mm film eller dual-laser GT. Disse findes biografer ikke i Norden, men det er også kun få film, der skabes i 1:43:1. Læs også: 'The Odyssey' traileren lader dig sammenligne billedformater
IMAX Disney+
Disney+ og Sony Pictures Core er det eneste streamingtjenester med IMAX Enhanced-billedformat. Det kræver ikke at den TV-skærm er IMAX Enhanced-certificeret. Foto: Flatpanels

Stadig ikke udbredt i stuerne

På trods af IMAX Enhanced-satsninger fra Disney+ og Sony Pictures, foruden en pæn pulje film i det større format på UHD Blu-ray (særligt fra Christopher Nolan), findes der stadig mange eksempler på film, som er skabt til IMAX, men ikke udgivet til hjemmebrug i formatet; hverken på UHD Blu-ray eller streaming. Eksempler på film, hvor det mangler, er Dune og Dune: Part Two, 007: No Time to Die, Spider-Man: No Way Home, Star Wars: The Force Awakens, Mission: Impossible – Ghost Protocol og F1: The Movie. Disney er et af de filmstudier, som har flest titler i skattekisten, så det er en skam, at filmsamlere ikke får lov til at nyde i særdeleshed de mange Marvel-film i IMAX-billedformat. Særligt når filmene er skabt i formatet og allerede ligger klar på Disney+ – i hvert fald når Disney+ ikke slukker for 4K.

IMAX Enhanced-film fra Disney

Disney+Iron Man (2008)2.39:1 ↔ 1.90:1
Tron: Legacy (2010)2.39:1 ↔ 1.90:1
Guardians of the Galaxy (2014)2.39:1 ↔ 1.90:1
Captain America: Civil War (2016)2.39:1 ↔ 1.90:1
Doctor Strange (2016)2.39:1 ↔ 1.90:1
Guardians of the Galaxy Vol. 2 (2017)2.39:1 ↔ 1.90:1
Thor: Ragnarok (2017)2.39:1 ↔ 1.90:1
Black Panther (2018)2.39:1 ↔ 1.90:1
Avengers: Infinity War (2018)1.90:1 hele filmen
Ant-Man and the Wasp (2018)2.39:1 ↔ 1.90:1
Captain Marvel (2019)2.39:1 ↔ 1.90:1
Avengers: Endgame (2019)1.90:1 hele filmen
Black Widow (2021)2.39:1 ↔ 1.90:1
Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings (2021)2.39:1 ↔ 1.90:1
Eternals (2021)2.39:1 ↔ 1.90:1
Lightyear (2022)2.39:1 ↔ 1.90:1
Doctor Strange in the Multiverse of Madness (2022)2.39:1 ↔ 1.90:1
Thor: Love and Thunder (2022)2.39:1 ↔ 1.90:1
Black Panther: Wakanda Forever (2022)2.39:1 ↔ 1.90:1
Ant-Man and the Wasp: Quantumania (2023)2.39:1 ↔ 1.90:1
Guardians of the Galaxy Vol. 3 (2023)1.90:1 hele filmen
The Marvels (2023)2.39:1 ↔ 1.90:1
Queen Rock Montreal (2024)2.39:1 ↔ 1.90:1
Captain America: Brave New World (2025)2.39:1 ↔ 1.90:1
The Fantastic Four: First Steps (2025)2.39:1 ↔ 1.90:1
Tron: Ares (2025)2.39:1 ↔ 1.90:1
UHD Blu-rayTron: Legacy (2010)2.35:1 ↔ 1.78:1
Guardians of the Galaxy Vol. 3 (2023)2.39:1 ↔ 1.85:1
Star Wars: The Mandalorian and Grogu (2026)2.39:1 ↔ 1.78:1
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

IMAX fylder på Disney+ men ses sjældent på UHD Blu-ray

20 Aug 2026 |

Samsungs bærbare skærm på hjul, The Movingstyle, kommer nu til Danmark

20 Aug 2026 |

Samsung åbner ny A6 OLED fabrik dedikeret til Apple MacBook

20 Aug 2026 |

LG's nye 'Flipp' OLED lover lysere, mere holdbare skærme op til 100"

19 Aug 2026 |

TCL afslører yderligere to OLED-skærme

17 Aug 2026 |