Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung Display fremviser 40.000-nits micro-OLED og forbedret 3D OLED - FlatpanelsDK

Samsung Display fremviser 40.000-nits micro-OLED og forbedret 3D OLED

18 Jun 2026 | Rasmus Larsen |

Det mere lysstærke RGB micro-OLED panel er tiltænkt headset, mens Samsung Displays anden generation af brillefri 3D OLED-teknologi er målrettet bærbare enheder.

Micro-OLED skærmene i Apple Vision Pro er specificeret til cirka 5.000 nits, men kun en brøkdel af lysstyrken når brugerens øjne på grund af skærmstyring og optik. Der er derfor behov for mere lysstærke paneler for at løfte billedkvaliteten i headset.

Samsung Displays nye 1,3-tommer micro-OLED – eller OLEDoS som selskabet foretrækker at kalde teknologien – når op i 40.000 nits, hvilket er et markant fremskridt. Det har en opløsning på 3888x3888 pixels (4200ppi) og 99% DCI-P3 farverum. Sidste år fremviste Samsung Display micro-OLED med 20.000 nits. I 2024 var niveauet 5.000 nits.

- "I modsætning til hvid OLEDoS kræver RGB OLEDoS ikke et farvefilter, hvilket giver højere lyseffektivitet og længere levetid. Disse fordele gør teknologien særligt velegnet til at levere fremragende farvegengivelse og høj lysstyrke," sagde en talsmand fra Samsung Display. "Derfor betragtes RGB OLEDoS som en optimal løsning til XR-enheder, der kræver skarp billedkvalitet i kompakte og lette formfaktorer."

40000 nits OLED
Samsung Displays micro-OLED panel med 40.000 nits til headset

Brillefri 3D OLED

På AWE-messen i Californien i denne uge fremviser Samsung Display også anden generation af sit 16-tommer brillefri 3D OLED panel, der er baseret på såkaldt light field-teknologi. Flatpanels så første 3D OLED prototype i januar 2025 og konkluderede, at den leverede markant bedre brillefri 3D-billedkvalitet end de Odyssey 3D LCD-monitorer, som Samsung Electronics pt. sælger. Læs også: Samsung melder om gennembrud i brillefri 3D OLED teknologi Anden generation af 3D OLED øger 3D-opløsningen til 2,4K mod tidligere 2K og reducerer crosstalk mellem højre og venstre øje til 1%. Panelet bruger et kamera til at følge øjnene for at forbedre den brillefrie 3D-effekt. Samsung kom ikke nærmere ind på planer for kommercialisering, men brillefri 3D-teknologi er et felt, som skærmfabrikanten er begyndt at investere mere i.
2nd Gen 3D OLED
Samsung Displays anden generation af brillefri 3D OLED-teknologi

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Samsung Display fremviser 40.000-nits micro-OLED og forbedret 3D OLED

18 Jun 2026 |

Disney+ nedgraderer igen sin billedkvalitet i Danmark

17 Jun 2026 |

Apple TV appen er landet på Philips TV med Titan OS

17 Jun 2026 |

Prime Video har fra i dag reklamepauser i Danmark: Hvad du bør vide

17 Jun 2026 |

Danmark får sin første LED-biografskærm næste måned

16 Jun 2026 |

Første HDMI 2.2 produkter forventes klar i 2027 – også TV-skærme?

16 Jun 2026 |