Apple Vision Pro overgår biografoplevelsen, introducerer nye videoformater og markerer starten på en videorevolution. Her er Flatpanels' første oplevelser.

Virtual reality (VR) og augmented reality (AR) er ikke nye koncepter. Flatpanels har f.eks. dækket Oculus – i dag Meta Quest – siden 2012 og testede det første Rift-udviklersæt i 2016.

Mere end et årti senere træder Apple ind på scenen. Selvom selskabet ikke er først, er vi ikke i tvivl efter en demonstration: Vision Pro er bedst, og leverer billedkvalitet og videounderholdning i en klasse for sig. Oplevelsen er til tider intet mindre end fantastisk, men produktet er langt fra fejlfrit.


Et glimt ind i fremtiden
Apple Vision Pro introducerer følgende videoformater:
Genopliver 3D, for første gang i 4K, HDR og Dolby Vision (MV-HEVC codec)
Film i High Frame Rate (HFR) på 48fps og højere, f.eks. Avatar 2
Immersive Video i 8K 3D 180-grader
Fremvisning af ethvert videoformat inkl. 1.43:1 IMAX
Det er nyttigt at opdele i 3 kategorier for at forstå koncepterne:
2D-film på en virtuel flad skærm
3D-film på en virtuel flad skærm
Immersive video i 3D der fylder hele dit synsfelt (180 grader)
Apple Vision Pro kan skabe en virtuel skærm i ethvert billedformat, som kan forstørres til en størrelse større end selv det største biograflærred – alt imens du befinder dig på stranden, i naturen eller på månen i virtuelle 'environments'. Det kan virtualisere en biograf, der føles autentisk, bortset fra fraværet af publikum, støj og forstyrrende telefoner. Apps som Disney+ og Max kan endda tilbyde unikke environments.

Du kan også træde ind i en anden verden – optaget med kameraer eller computeranimeret – hvor 3D-billederne udfylder dit synsfelt og dybden opleves nærmest lige så naturlig som den virkelige verden. Det er en utrolig oplevelse.


Vejen hertil
Vejen hertil har været lang. Der ligger patenter fra Apple tilbage til 2008 med tegninger, der til forveksling ligner Vision Pro. Flatpanels har gennem årene dækket udviklingen inden for de skærmteknologier – og opkøb af virksomheder – der har bragt os hertil.

Ud over sensorer og processorkraft, så er 'hemmeligheden' bag Vision Pros fortræffeligheder skærmteknologien: Micro-OLED, altså ekstremt pixeltætte OLED-skærme, der for første gang er produceret på siliciumwafere (ligesom microchip). Et VR-headset står og falder på kvaliteten af de skærme (og linser), du spænder direkte foran dine øjne.


 Skærmene bag linserne i Apple Vision Pro. Foto: Flatpanels

Sonys PlayStation VR2-headset har OLED, der kan fremvise ægte sort, høj kontrast og naturtro farver, men det er traditionelle OLED-skærme (produceret til telefoner) med væsentlig lavere opløsning. Meta Quest har gammeldags LCD-skærme, hvorfor billedet er gråligt, kontrastfattigt og uden farverigdom – utroværdigt til VR og uegnet til AR.

De videoformater, der indkøres med Vision Pro, bygger på mange års forberedende arbejde. I modsætning til Blu-ray og meget streaming, har Apple f.eks. i årtier undladt at enkode de sorte bjælker i film som en del af selve videofilen. En 4K-film i 1.33:1 format er f.eks. enkodet i 2880x2160 pixels (frem for 3840x2160). Vision Pro kan virtualisere ethvert billedformat inkl. 1.43:1 IMAX, der for første gang kan opleves derhjemme. Det er ingen sorte bjælker i top, bund eller siderne, der skal klippes fra, for de sorte bjælker findes ikke i videofilen, når man afspiller fra Apple TV appen. Derfor kan billedet forstørres til gigantisk størrelse uden forstyrrende elementer.


Brugerfladen
Jeg har prøvet Apple Vision Pro tidligere, men linserne og pasformen var tilpasset en anden person, så det spillede ikke. Denne gang prøvede jeg med standardlinser – jeg bruger hverken briller eller kontaktlinser – og individualiseret pasform. Det er nødvendigt, hvis du vil have en god oplevelse, og det er en af udfordringerne med at prøvekøre Vision Pro.

Nu skal tracking af dine øjne kalibreres, hvilket sker ved, at du kigger på prikker og trykker pegefingeren mod tommefingeren for at bekræfte. Det er sådan Vision Pro styres: Kig på elementer i brugerfladen og brug hænder og fingre til at 'klikke', flytte, forstørre osv. Det er intuitivt, men man skal vænne sig til det, og man skal sørge for at holde hænderne over bordet. Man kan se sine hænder gennem Vision Pro, men når man bevæger hænderne hurtigt, begynder de at fnidre synligt i kanterne, hvilket bør forbedres. Jeg oplevede, at hvis jeg lagde min ene hånd ovenpå den anden, så blev mine fingerbevægelser ikke altid registreret.

Nu får man udsyn til omverdenen vha. kameraer på fronten. Folk omkring kan se dig iført nogle supernørdede briller og du kan se dem klart og tydeligt, om end lysstyrken er lidt lavere end i virkeligheden. I de omgivelser, jeg prøvede Vision Pro i, fik loftlyset kameraerne til at flimre en smule – det skal også forbedres.

Vil du se film, åbner du Apple TV appen, Disney+ osv. Her får man sin første "det er vildt"-oplevelse. Det er vildt at kunne placere app-vinduer frit i sine omgivelser, så de ligger f.eks. foran en person. Eller bag sig selv, hvor vinduet bliver hængende selvom du vender dig om og laver noget andet.

Det er her, at man begynder at forstå AR-teknologiens uanede muligheder: Man ser den virkelige verden, men kan lægge kunstige elementer ovenpå, eller helt ændre sit udsyn. Man begynder at forstå de vilde perspektiver i, at man frit kan virtualisere skærme. I stedet for at have to fysiske skærme på sit skrivebord kan man i Vision Pro spejle sin Mac – nu i ultrawide – og placere andre vinduer omkring, f.eks. PDF-dokumenter, en musikafspiller osv. Hele væggen kan blive én stor skærm eller området ved dit skrivebord kan blive adskillige virtuelle skærme. Det kommer til at ændre den måde, vi arbejder på og hvordan vi udfører opgaver, lige fra opskrifter ved komfuret til manualer til det nye IKEA-møbel.

I det store hele er alt dette dog stadig urealiseret. Udvalget af apps til Vision Pro er stort, idet næsten alle iPad-apps virker, men skal det blive mere end en flad virtuel skærm, skal der udvikles VR-apps.


 Sådan her vil jeg arbejde i fremtiden. Foto: Apple

Filmoplevelsen
Jeg startede med at afspille 2D-film på en flad virtuel skærm i mine faktiske omgivelser. Det blev forstyrrende, fordi der skete for meget omkring. Helt anderledes opleves det i et 'environment'. Jeg indlæste først månen og gjorde skærmen stor. Det er en skør men meget troværdig oplevelse, hvor jeg kunne vende mig 180 grader for at se jorden.

Jeg indlæste dernæst den virtuelle biografsal, hvor skærmen har en fast størrelse i modsætning til de andre miljøer, hvor man kan justere skærmen op i gigantisk format. I biografen kan man i stedet vælge, hvor man vil sidde (forrest/bagerst osv.). Apple var ivrig for at demonstrere dette, nok fordi det giver en direkte sammenligning til noget, vi alle kender. Den afgørende forskel er, at billedkvaliteten på micro-OLED er mange niveauer over, hvad selv de bedste biografprojektorer leverer, samtidig med, at du føler, du sidder i en stor, mørk biograf – det er svært at beskrive. Det virker som et kæmpestort OLED TV med ægte sort, høj kontrast, overskud i lyset og flotte farver.


 Apples virtuelle biografmiljø. Foto: Apple

En 3D-oplevelse der langt overgår TV-skærme og biografer
Endnu federe blev det med 3D-film. Her fik jeg lejlighed til at se klip fra Super Mario Bros-filmen, hvor 3D-udgaven er i 4K og HDR. Det er en 3D-oplevelse, der langt overgår TV-skærme (fra 10'erne) og biografer. Dybden i billedet var troværdig uden kunstige niveauer. Der kom dog ikke mange effekter ud af skærmen. Jeg fik desværre ikke lejlighed til at se Avatar: The Way of Water, der smider 48fps HFR (High Frame Rate) oveni.

Når man er i et 'environment' lukker man af for omverdenen, men hvis personer kommer tæt på, dukker de op som en slags spøgelsesagtige skikkelse, så man er opmærksom på, at de er tæt på og om de taler til en.


 Man kan gøre skærmen helt enorm, når man ser film i et virtuelt miljø. Foto: Apple

Lyden lagde jeg ikke meget mærke til, forstået på den måde, at den i første omgang er god nok til, at man ikke savner særlig meget. Det er klart, at man ikke får buldrende bas fra de indbyggede højttalere, men de er gode nok til at nyde en film.

Micro-OLED skærmene er derimod imponerende og afgørende for at fremvise film i så høj kvalitet, at det langt overgår biografen. Det ser drøngodt ud. Som lettere arbejdsskadet skærmnørd vil jeg dog sige, at der er plads til forbedring på opløsning, lysstyrke, skærmfrekvens, farvevolumen og skarphed (Vision Pro bruger foveated rendering, så billedet kun er fuldt skarpt der, hvor du kigger). Jeg håber jeg ikke, at Apple sparer på skærmkvalitet i en billigere Vision-enhed.


Immersive video er en revolution
Hvis du jævnlig læser Flatpanels' anmeldelser, ved du, at vi sjældent hiver store gloser eller bombastiske udtalelser frem. Efter at have set et udvalg af Apples produktioner i 8K 3D 180-grader i Apple Immersive Video – som de kalder formatet – så bliver jeg dog nok nødt til at finde nogen frem. Det er dælme vildt! 

Jeg har set VR180-video, eller hvad man vil kalde det, i mange headset efterhånden, men aldrig sådan her. Det er nok kombinationen af 8K, 3D og micro-OLED, der gør, at det bliver så gennemført troværdigt, at man føler, man er til stede.

Jeg følte, at jeg stod lige foran Alicia Keys i studiet, at jeg stod lænet over The Weeknd i en ambulance og at jeg kunne løbe få skridt for at komme ind på grønsværen til fodboldspillerne eller gulvet til basketballspillerne. Det føles så virkeligt, at man næsten glemmer, at man er iført en ret tåbelig brille. Min urhjerne fortæller mig, at jeg har stået foran disse personer, selvom jeg godt ved, at jeg har set dem gennem en skærm. Det er helt anderledes end på en flad skærm og det skyldes, at man i headsettet har to perspektiver; ét for hvert øje. Det giver 3D-dybde, der opleves som troværdig. Kigger man ud i horisonten, ser det i sandhed ud som om, at tingene er langt væk, selvom det hele naturligvis bare er et skærmbillede.


 Det er umuligt at gengive på en flad monitor men forestil dig at være inde i dette univers

Det er bedre end at være på stadion. Sådan her har du aldrig set fodbold før!
Jeg vil fremhæve særligt sport, hvor man føler, at man står på sidelinjen eller bag målet. Det er bedre end at være på stadion. Sådan her har du aldrig set fodbold før! Jeg kunne se udtrykket i spillerens ansigt, hver en berøring på bolden og alle nuancer – og beskidte tricks – i kampen om bolden.

Jeg vil også fremhæve to scener fra The Weeknds musikvideo i 8K 3D. I den ene scene kører man ud af en vej, der løber ned ad et bjerg og sidenhen op ad et bjerg så langt øjet rækker i USAs vilde natur, indtil verdenen begynder at folde sig omkring én i bedste Inception-stil – det er psykadelisk. I en anden scene åbnes dørene bag i ambulancen ud til en verden, der både oppe og nede syner uendelig. Her skal man et kort øjeblik tøjle sin højdeskræk. Wow.

Senere kom jeg under vandet med hajer og fisk. Det virkede igen troværdigt, men som flittig dykker savnede jeg dog realisme og følelsen af, at man rent faktisk er under vandet – trykket på kroppen, temperaturen, lydene osv.

Én ting er, at det klassiske filmformat ser bedre og større ud end i nogen biograf eller på nogen skærm, men at blive trukket ind i en verden, uanset om det er optaget eller animeret, er en helt ny dimension, som jeg er overbevist om vil revolutionere videounderholdning – og spil. Det er dette, jeg tænker tilbage på, når jeg tænker på Apple Vision Pro (plus mulighederne for at effektivere arbejdsgange). Her begynder 8K – og endnu højere opløsning – at give mening.

For mit vedkommende er det dog ikke nok til at retfærdiggøre den høje pris for et førstegenerationsprodukt. Der er stadig for lidt indhold i Immersive-format. Sporten er nogle korte klip – ikke live – og de andre titler varer typisk få minutter. Det virker mest af alt som demoindhold, der er skabt for at overbevise indholdsskabere. Jeg nåede ikke at se Submerged på Apple TV+, hvor man befinder sig i en ubåd under angreb.


 Man ser ikke smart ud, men det er en oplevelse af en anden verden indeni Apple Vision Pro. Foto: Flatpanels

Headsettet skal forbedres
Foruden det manglende indhold vil jeg pege på en håndfuld designbommerter som udslagsgivende. Jeg var iført to hovedremme under min demonstration; på baghovedet og ovenpå hovedet. Alligevel oplevede jeg Vision Pro som værende for tung og ukomfortabel. Meget af vægten ligger på ansigtet og næsepartiet, så efter en time havde jeg tydelige mærker på pande og kinder.

Efter min opfattelse sidder Vision Pro for langt fra ansigtet pga. modulet, der afskærmer lys. Det kan man fjerne, men min oplevelse er, at linserne ikke er gode nok til, at man kan kigge frit rundt, hvis brillen sidder for tæt på. Kiggede jeg f.eks. ned i scenerne, hvor vilde dyr løber forbi, begyndte jeg at se dobbelt. I stedet begynder man at sidde og dreje hovedet med et mere stift blik i stedet for at kigge frit rundt med øjnene.

Dertil kommer den underlige fnidder-effekt omkring hænderne, når man bevæger og ser dem gennem headsettet. Det skal forbedres markant.

Batteriet lå i min lomme under hele demonstrationen. Jeg bemærkede hverken batteriet eller kablet på noget tidspunkt.


 Apple Vision Pro er for stort, tungt og klodset. Foto: Flatpanels

Foto- og spiloplevelsen
Jeg brugte størstedelen af min demotid på video, men jeg fik også set 'spatial' – rumlige – fotografier og videofiler, og fik kort prøvet en håndfuld spil.

Fotos og hjemmevideo optaget i 3D – spatial – er imponerende. Det opleves som om, at man kigger tilbage på situationen gennem et lille vindue til fortiden, der visuelt tager sig ud som et minde. Effekten opstår fordi der omkring vinduet er en slags røgsky, som får det til at virke nærmest drømmende. Jeg så bl.a. mennesker fejre fødselsdag. Efter at have set det er jeg begyndt at tænke over, at jeg gerne selv vil optage minder på denne måde i nærmeste fremtid – mens mine børn er små. Det opleves som at kigge ind i et vindue til fortiden; et audiovisuelt minde.

visionOS, altså styresystemet til Apple Vision Pro, har fået en funktion, der kan konvertere et normalt billede til denne 3D-effekt. Det fik jeg demonstreret på et par billeder og det fungerede overraskende godt, men billedkompositionen var simpel. Jeg har til gode at se, hvordan det virker med mere komplekse billedkompositioner.

Hvad angår spil, så kan man på samme måde spille på en flad virtuel skærm, med eller uden et environment, eller indlæse spil, der loader 3D-effekter foran dig. Jeg prøvede ikke titler, hvor jeg var "inde" i spillet, altså hvor spillet overtog hele mit synsfelt.

Potentialet i VR-spil er langt fra realiseret
Jeg nåede at spille skak på bordet foran mig og nåede at spille det danskudviklede What the Golf på en 3D-bane, der dukkede op på bordet foran mig. Det er nogle sjove små oplevelser, men meget langt fra det potentiale, der findes i VR-spil.

En federe oplevelse var faktisk Alto's Odyssey (eller var det Alto's Adventure?) selvom det blev afviklet på en flad virtuel skærm i Vision Pro. Udviklerne har lavet et 'environment', der replikerer de stemningsfyldte farver og vejreffekter i spillet, så mine virkelige omgivelser forsvandt. Det gav stemning i spillet og mulighed for virkelig at fordybe sig i universet, selvom det er et simpelt 2D-spil.

Man kan ved hjælp af forskellige apps streame spil fra PC, Xbox og PS5 til en virtuel skærm inde i Vision Pro, men det prøvede jeg ikke. Det kræver opsætning og der er begrænsninger på videokvalitet.

På trods af min korte spil-demo, står det klart, at Apple Vision Pro halter bagefter på dette område. På VR-spil er der langt op til Meta Quest, PS VR2 og PC VR i almindelighed, selvom jeg er overbevist om, at VR-spil har potentialet til at se endnu bedre ud i Vision Pro end på alle andre headset. Udfordringerne ligger i, at der ikke kan tilsluttes en PC og at den indbyggede M2-chip slet ikke er kraftig nok til at afvikle komplekse spil. Det er givetvis et område, Apple har øjne på som led i deres større satsning på at lokke spiludviklere til, men du skal nok ikke købe Vision Pro med det primære formål at spille spil.

Oveni kommer udfordringerne med controllere. Selvom der vil være en pulje spil, der sagtens kan styres med håndbevægelser, og selvom man kan tilslutte PlayStation, Xbox og Nintendo controllere, så er der mange VR-spil, der kræver dedikerede VR-controllere. De understøttes ikke pt. men der går rygter om et samarbejde mellem Apple og Sony.


De fleste bør vente
Selvom Apple Vision Pro tilbyder fantastiske og unikke oplevelser inden for video, arbejde og spil, efterlod demonstrationen mig med følelsen af at kigge ind i fremtiden snarere end på et produkt, jeg vil investere i på nuværende tidspunkt.

Med en startpris på over 25.000 kroner kan man godt argumentere for, at det er en billig hjemmebiograf og arbejdsstation. For mange vil det dog nok føles isolerende at se film alene iført et headset.

Jeg er dog overbevist om, at kombinationen af AR og VR vil ændre fremtiden, når teknologien muliggør en løsning, der er væsentlig mere diskret, lettere og billigere, uden at billedkvaliteten kompromitteres.