Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDanske priser på 2026 Sony TV inkl. 115" Bravia 9 II - FlatpanelsDK

Danske priser på 2026 Sony TV inkl. 115" Bravia 9 II

02 Jun 2026 | Rasmus Larsen |

Sony lancerer i år to modelserier med RGB LED, der starter på 18.000 kroner, og to modelserier til billigere penge.

Med løfter om bedre farver, er RGB LED en af overskrifterne på TV-markedet i 2026. Sony kalder det 'True RGB' og Flatpanels har allerede fået et smugkig på Bravia 9 II og Bravia 7 II.

I sidste måned fik vi startpriser fra LG, Samsung, TCL og Hisense. Skærmene fra Sony bliver en tak dyrere, men bestemt stadig opnåelige for entusiaster.


Priser på 2026 Sony TV

Topmodellen Bravia 9 II starter på 30.000 kroner i 65-tommer. For første gang lancerer Sony også en 115-tommer til hjemmebiografen, men det bliver en dyr fornøjelse med et prisskilt på 225.000 kroner. Bravia 7 II har også RGB LED, men færre zoner, og starter på 18.000 kroner i 50 tommer. Den største udgave bliver en 98-tommer til 55.000 kroner. Læs også: Hvorfor SQD-miniLED er bedre end RGB LED, ifølge TCL
Sony Bravia 9 II
Sony Bravia 9 II kommer i størrelser helt op til 115 tommer. Foto: Sony
Sonys billigere Bravia 3 II og Bravia 2 II er mere klassiske LCD TV bygget på Google TV-platform. De har hverken RGB LED eller miniLED. De koster fra 6.000 kroner i 43 tommer op til 30.000 kroner i 100 tommer. Skærmene begynder at blive tilgængelige i Danmark i juli. Se alle priserne i tabellen nedenfor. Som altid: Der er tale om vejledende startpriser, som vil falde over tid og i tilbudsperioder, men Sony kører dog en mere stram prisstrategi end andre TV-producenter.

2026 Sony TV – vejl. danske priser

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye store prisstigninger fra Viaplay

07 Sep 2026 |

Apple tester surround-system med fire HomePods til Apple TV 4K

07 Sep 2026 |

PlayStation fastholder plan om at droppe discs trods heftig kritik

07 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i september

07 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i september

05 Sep 2026 |

TCL sagsøger Samsung for vildledende 'Mini LED'-markedsføring

04 Sep 2026 |