Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouTube-chef advarer mod forbud: Gør nettet mindre sikkert for børn - FlatpanelsDK

YouTube-chef advarer mod forbud: Gør nettet mindre sikkert for børn

28 Apr 2026 | Per Fanefjord Laursen |

YouTubes nordiske chef svarer nu på den skarpe kritik af børneindhold på platformen, som bl.a. Forbrugerrådet Tænk rejste i sommeren 2025.

Flatpanels har bedt YouTubes nordiske chef, Joe Bergan, forholde sig til den danske debat, herunder forslag om at begrænse børns adgang til sociale medier og videoplatforme. 

 Læs også: Flere lande forbyder YouTube for børn/unge forud for dansk indgreb

YouTube-chefen fremhæver beskyttelse – ikke forbud:

- "Hos YouTube tror vi på at beskytte børn i den digitale verden, ikke fra den digitale verden," skriver Joe Bergan.


Forbrugerråd med bred kritik

Dansk børneindhold på YouTube bør reguleres på linje med klassiske børneprogrammer på tv, lød kritikken fra Forbrugerrådet Tænk. Kritikken rettede sig bredt mod platformens indhold – ikke kun influenceres reklame- og sponsorerede videoer. I 2025 indledte Radio- og tv-nævnet et arbejde for at afklare, hvornår børneindhold på YouTube falder ind under reglerne for on-demand-tjenester. Målet var at formulere en ny vejledning for video on demand-tjenester, oplyste nævnet til Flatpanels i juli.

YouTube: Forbud gør børn mindre sikre

Joe Bergan advarer i et mailsvar til Flatpanels mod at indføre vidtgående indgreb som dem, der diskuteres i bl.a. Australien: - "(Det) vil have meget negative konsekvenser. Det gør børns onlineoplevelse mindre sikker, fordi det fjerner valgmuligheder fra forældre og skubber børn væk fra kuraterede platforme – ud i mindre sikre områder på nettet."

Fremhæver læring og nye tiltag

Ifølge YouTube er platformen ikke kun underholdning, men også en vigtig læringsressource. - "YouTube er også en streamingtjeneste, hvor folk kommer for at se og lære – med et stort bibliotek af gratis uddannelsesmæssigt indhold," siger Joe Bergan. Han henviser til, at 74% af europæiske teenagere bruger YouTube til at lære noget, de kan bruge i skolen. Samtidig understreger han, at YouTube støtter "evidensbaseret regulering". Læs også: YouTube Kids viste videoer med opfordring til selvmord & selvskade - "YouTube støtter en evidensbaseret regulering, der beskytter teenagere, herunder standarder for forældrekontrol, privatlivssikrede værktøjer til aldersvurdering og forbud mod personlige annoncer rettet mod mindreårige." Videoplatformen har desuden opdateret sine algoritmer for de såkaldte teenagekonti: - "Vi har udviklet nye principper for at guide de unge hen imod indhold, der er sjovt, alderssvarende, af højere kvalitet og berigende," siger han. Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer Radio- og tv-nævnet, oplyser i en mail til Flatpanels, at den nuværende vejledning til VOD-tjenester er tilgængelig på styrelsens hjemmeside (her), og at den bliver opdateret samme sted, når der foreligger en revideret version.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Snart kan du bede Gemini om at ændre TV-indstillinger

12 Jun 2026 |

Opdateret: Apple præsenterer tvOS 27 med fokus på hastighed

12 Jun 2026 |

Google TV Streamer får stor Google Home-opgradering

12 Jun 2026 |

4K, HDR, Dolby Atmos: Sådan sendes fodbold-VM rundt om i verden

11 Jun 2026 |

Netflix lover rekordstore investeringer i europæisk indhold

11 Jun 2026 |

macOS 27 tilføjer support for ultrawide monitorer

10 Jun 2026 |