Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonVild vækst i de store 65-85" skærme i Danmark - FlatpanelsDK

Vild vækst i de store 65-85" skærme i Danmark

20 Mar 2026 | Per Fanefjord Laursen |

Bevægelsen mod stadig større skærme i de danske stuer fortsætter, ifølge de nyeste forbrugerdata fra Wilke, der også har kigget på, hvilke TV-platforme danskerne bruger.

Undersøgelsen blev præsenteret forleden på konferencen 'CPH Future TV', hvor Flatpanels deltog.

I 2026 har hele 22% af de danske husstande en stor skærm på mellem 65" og 85" på væggen – en solid vækst fra blot 12% i 2021.

- "Der er sket en markant vækst i kæmpeskærme. Det kan godt få indflydelse på, hvorledes man producerer tv, når billedet er gigantisk og dominerende," sagde arrangør og streamingekspert Claus Bülow Christensen, der uddyber i en mail til Flatpanels:

- "Det er klart, at prisen er afgørende for de store skærmes udbredelse. Mere interessant synes jeg er, at så mange husstande kan finde plads til så store skærme! Det er jo et udtryk for en stor interesse for god kvalitet, når der skal streames og ses tv."


Hvordan streamer du

De "trojanske medieheste" er overalt

Claus Bülow Christensen gør sig også overvejelser om, hvorledes danskerne får tv-billeder frem til deres store skærme. - "Jeg synes, det er værd at bemærke, at der i dag er utroligt mange metoder, som danskere kan modtage tv på. Særligt bemærkelsesværdigt er, at 845.000 husstande benytter sig af apps i tv-skærmene: dem kalder jeg 'trojanske medieheste', hvor især Google med først Android, så Google TV er kommet ind i husstandene, og åbner som salgskanal for både YouTube, film og apps leveret via Google," skriver han til Flatpanels Når "big is beautiful", får det til gengæld indflydelse på valget af mindre skærme, som er på let retræte. I 2021 havde 37% en 40-49" skærm – det er 29% i dag. Interessen for skærme i mellemstørrelsen, 55", ligger status quo på 36% i 2021 og 35% i dag.
Hvordan streamer du

Hånd i hånd med prisudviklingen

Væksten i salget af store skærme er gået hånd i hånd med prisudviklingen, særligt i Norden, hvor forbrugerne køber større skærme end i resten af Europa. En tommelfingerregel før i tiden lød, at prisen på de allerstørste fladskærme var 1000 kroner per tomme. I 2014 dokumenterede Flatpanels, hvordan skærme i 60" segmentet begyndte at falde hastigt i pris, dernæst skærme på i 70" kategorien i 2020, 85" få år efter og 98-100" i 2025. Vi ser netop nu optakten til store prisfald på 115-116" skærme. Læs også: Massivt prisfald på ægte microLED TV (163")

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Meta sagsøgt for at kigge med i folks smart-briller

20 Mar 2026 |

Vild vækst i de store 65-85" skærme i Danmark

20 Mar 2026 |

Apples næste storfilm er med Mads Mikkelsen og DiCaprio

20 Mar 2026 |

Massivt prisfald på ægte microLED TV

19 Mar 2026 |

Første 24" QD-OLED monitor rygtes klar i 2027

19 Mar 2026 |

Philips AmbiScape udvider Ambilight til Hue, IKEA & flere lamper

18 Mar 2026 |