Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHBO Max vil forhindre kontodeling i år – sådan virker det - FlatpanelsDK

HBO Max vil forhindre kontodeling i år – sådan virker det

09 Mar 2026 | Rasmus Larsen |

Indsatsen, der startede i USA sidste år, udrulles globalt i år. HBO Max beder kunderne om at betale ekstra, hvis de vil dele abonnementet med en person udenfor husstanden.

Udmeldingen om en global udrulning til Danmark, Europa og andre lande kom i forbindelse fremlæggelse af regnskab.

- "Vi er i den anden runde af vores håndhævelse af password-deling. Det er først lige begyndt at skalere," sagde JB Perrette, CEO og president for global streaming. "Det er slet ikke blevet udrullet globalt endnu. Det starter først i 2026."


Sådan fungerer det

HBO Max ønsker at forhindre, at enheder, som ikke er en del af husstanden, kan bruge ét og samme abonnement. I stedet opkræves 8 dollar ekstra månedligt (for billigste reklamepakke) hos den primære kontohaver, for at dele med en person udenfor husstanden. Husstanden fastsættes baseret på hjemmets TV-skærm. Mobilenheder skal månedligt streame et par minutters indhold på hjemmenetværket, hvortil TV'et er forbundet, for at kunne bruges udenfor husstanden på rejser. I sommerhuse skal man forbinde mindst hver 90. dag. Man kan opdatere sin husstand, men ikke for ofte, oplyses det. Læs også: HBO og Paramount streamingtjenester kombineres efter fusion
Max extra member
Sådan ser det ud i USA, når HBO Max beder folk om at betale for et ekstra medlem
HBO Max oplyser, at de bruger en kombination af IP-addresser, enheds-ID og brugeraktivitet til at forhindre kontodeling. Til at starte med vil man få "bløde" beskeder, der intensiveres over tid, hvis man ignorerer dem. Det vides endnu ikke, om der vil være nuanceforskelle, når løsningen udrulles i Europa. Den præcise dato for udrulningen i Europa oplyses heller ikke. Flatpanels gerne høre fra dig, hvis du modtager en meddelelse fra HBO Max.

Ekstra medlemmer på HBO Max

Det er kun muligt at tilknytte et ekstra medlem, hvis man har et abonnement direkte hos HBO Max. Det er altså ikke muligt, hvis man betaler gennem en tv-distributør såsom YouSee. Ekstra medlemmer har egen konto, password og profil, som kan overflyttes fra den primære HBO Max-konto. Ekstra medlemmer kan streames på én enhed ad gangen. Det kan kun opsættes, hvis personen bor i samme land, men personen kan godt rejse med HBO Max efterfølgende. HBO Max's indsats er blevet finpudset siden udrulningen i USA i april 2025. Den minder i dag i store træk om Netflix' system, der blev udrullet i Danmark i maj 2023 til 39 kr/md. per deling. - Kilde: MediaPlayNews

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TV-skærmen bliver en hub for trådløs surroundlyd

07 Aug 2026 |

Netflix i 4K nu endelig understøttet i Google Chrome

07 Aug 2026 |

Du kan nu spille Xbox-spil uden en konsol på Hisense TV

06 Aug 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i august

06 Aug 2026 |

Guide: Sådan får du nemt dine billeder op på TV'et

05 Aug 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i august

05 Aug 2026 |