Den overraskende udmelding om, at TCL tager majoritetskontrol med Sonys TV/AV-afdeling, kan få flere konsekvenser – såvel positive som negative – så lad os kigge nærmere på sagen.

Vi skal starte med at slå fast, at aftalen ikke er definitiv. Den kræver endelig underskrift og godkendelse af myndighederne. Dernæst starter driften i det nye joint venture-selskab tidligst i april 2027, ifølge Sony og TCL. Sonys TV-modeller i 2026 påvirkes altså ikke.

Af det nye fælles selskab vil TCL eje 51% og Sony 49%. TCL har med sin majoritetskontrol altså det sidste ord. Sony understreger dog, at de ikke overlader tøjlerne fuldstændig til TCL.

- "Vi betragter de to selskaber som næsten ligeværdige partnere. Både Sony og TCL vil yde solid støtte til den bæredygtige vækst i det nye selskab, skabe innovative produkter, der lever op til kundernes forventninger verden over, og forfølge yderligere forretningsvækst gennem operationel excellence," skrev Sony UK, Ireland & Nordics i en udtalelse til Flatpanels.


Sony havde allerede afgivet kontrol
Meddelelsen kom nok som et chok for mange, så for at forstå udviklingen, må vi indledningsvis spole tilbage og kigge på, hvordan japanske Sony endte her.

Mange købere vil nok også blive overraskede over at høre, at Sony faktisk ikke har produceret egne "skærme" – eller paneler – til TV-apparater siden Trinitron billedrørs-TV.

Da æraen for billedrør lakkede mod enden i midten af 00'erne, indtrådte Sony i et joint venture med Samsung kaldet S-LCD for at producere LCD TV-paneler. Partnerskabet gik ret hurtigt i hårdknude, og Sony solgte alle sine aktier i S-LCD til Samsung i starten af 2012. S-LCD blev indlemmet i det, vi i dag kender som Samsung Display (som i øvrigt sidenhen har solgt al sin LCD-teknologi og alle patenter til TCL).

Siden da har Sony været nødsaget til at købe paneler til sine TV-skærme ude i byen hos konkurrenter, såsom Samsung Display (LCD, QD-OLED), LG Display (WOLED) og i nyere tid TCL CSOT (LCD). Det har sat Sony i en ugunstig position, både hvad angår omkostninger og skærminnovation. I og med, at der bruges andres paneler i TV-skærmene, har Sony forsøgt at sælge sin ekspertise indenfor videoprocessering, kalibrering, design osv.

Situationen tvang Sony til at rykke højere op på prisskalaen og blive et high-end TV brand. Det fungerede i en periode, indtil LG og Samsung begyndte at konkurrere på OLED TV, og indtil Hisense og TCL trak fra inden for LCD TV med miniLED-bagbelysning. Sony havde håbet at kunne udmanøvrere de andre med RGB LED-teknologi, men konkurrenterne rykkede hurtigere.

 Læs også: Rygte: RGB LED-teknologi i både Sony Bravia 9 II og Bravia 7 II

Sony har også afgivet kontrol over chips og processering ved at overlade chipudvikling til MediaTek. Næsten samme systemchips, som bruges i Sony TV, findes i TV-modeller fra Hisense, TCL, Panasonic, Philips, Sharp og mange andre mærker.

Sony afgav kontrollen over softwareudvikling til Google i 2015. Det skete med skiftet til Android TV og senere Google TV.


Sonys manglende økosystem
Sony er en global gigant med en beundringsværdig spilforretning (PlayStation, spilstudier), store film- og tv-studier (Sony Pictures, Sony Pictures Television), et musikstudie (Sony Music), en førende kamera/billed-division (film- og mobilkameraer) og meget andet.

Vi har i årevis opfordret Sony til at kombinere det hele – ikke blot være endnu en TV-producent. Sony havde alle muligheder for at blive dét, Apple er blevet. Altså en tæt integreret tech- og underholdningsgigant. Steve Jobs beundrede Sony på flere områder, som beskrevet i hans biografi.

Ja, Sony har en Sony Pictures Core (tidligere Bravia Core) app til sine TV-skærme. Og ja, Sony har en PlayStation Remote Play app. Disse apps har dog altid virket uambitiøse og utilstrækkelige; separate apps, der lige så godt kunne eksistere på konkurrerende TV-platforme. Det er blot Android apps, der er sideloadet, i stedet for udgivet via Google Play-butikken. For at realisere visionen burde Sony for mange år siden have opgivet sin interne silostruktur, udviklet egen software og designet egen hardware til TV-skærme. I stedet mistede Sony gradvist sit forspring ved at afgive kontrol på flere fronter.

Det betyder ikke, at Sony har lavet gennemsnitlige TV. Det er ikke det, vi siger. Flatpanels har stadig Sonys QD-OLED som vores reference TV. Sonys LCD-modeller, såsom Bravia 9, er stadig blandt de bedste på markedet. Vi beundrer Sonys tilgang til videoprocessering, fabrikskalibrering og sans for detaljer.

 Læs også: Flatpanels' anmeldelser af TV-skærme

Vi siger blot, at Sony missede chancen for at skabe et helstøbt økosystem af hardware, indhold og tjenester. Det kunne også have styrket Sonys øvrige forretningsområder.


Hvad sker der nu?
Sony tager nu det ultimative skridt ved at afgive kontrollen over sin TV-forretning til TCL. Sony vil fortsat være involveret, men TCL er i førersædet. Hvem vil fremover levere skærmpaneler og LED-bagbelysning til Sony TV? Hvem får det sidste ord hvad angår TV-modellerne? TCL vil naturligvis også have interesse i at styrke sin egen TV-forretning.

Optimisten i os ser et scenarie, hvor Sony på ny kan opbygge volumen i salg af TV-skærme, med mere prisvenlige miniLED LCD TV, der har tusindvis af lyszoner (TCLs teknologi), samtidig med, at de skubber til grænserne i high-end segmentet med nyeste miniLED eller RGB LED teknologi – noget TCL allerede gør. Kombineret med Sonys videoprocessering og kalibrering kan sådanne TV potentielt blive fantastiske – og givetvis billigere. En selvforstærkende cyklus.

Pessimisten i os ser et scenarie, hvor Sony mister sin glans, sit særpræg og sit premium-brand i forsøget på at sælge millioner af TV-skærme i mellemklassen påklistret et Sony-logo. Er Sony Japan overhovedet indstillet på fortsat at investere i de ting, der gjorde Sony TV unikke? Altså videoprocessering, kalibrering, særlig lydintegration og lidt integration med Sony Pictures og PlayStation?


Hvad med OLED TV?
I forlængelse af det pessimistiske scenarie bekymrer vi os om Sonys OLED TV. TCL har vist ret begrænset interesse i OLED TV og har aldrig købt OLED-paneler fra LG Display eller Samsung Display. TCL annoncerede for år tilbage et QD-OLED TV, men trak hurtigt i land.

I dag tilbyder Sony modeller med QD-OLED (Bravia 8 II) og WOLED (Bravia 8), hvilket er selskabets bedste skærme. Hvad sker der i fremtiden? Vi får muligvis et fingerpeg, når Sony afslører sine 2026-modeller.

Vores håb er, at TCL fortsat vil prioritere Sonys OLED-modeller og måske endda begynde at tilbyde OLED TV under TCL-mærket. TCLs afdeling for skærmproduktion, CSOT, er ved at opføre en kæmpe 8,6-generations fabrik, der bliver den første til at fremstille OLED-paneler med print-metoden. Indledningsvis produceres små og mellemstore paneler, men produktion af TV-paneler har været på tale og er bestemt ikke udelukket. Fabrikken starter drift i 2027, så vi må vente og se, hvad fremtiden bringer.


LG og Samsung bør være bekymrede
Sony-TCL partnerskabet vil også få betydning for TV-markedet som helhed. Vi vurderer, at LG og Samsung bør være bekymrede.

Analysefirmaet Omdia anslår, at Samsung leverede 36,4 millioner TV i 2025. TCL leverede omkring 31 millioner og Sony knap 4 millioner. I november 2025 begyndte TCL dog at ånde Samsung i nakken, adskilt af blot ét procentpoint i antal solgte TV-skærme. TCL kan potentielt overhale Samsung inden aftalen med Sony træder i kraft i 2027.

Samsung har vanskeligt ved at konkurrere med TCL og Hisense i mellemklassen og den lave ende af high-end segmentet, fordi det er svært at matche Hisense og TCLs mere avancerede og billigere miniLED LCD TV. Et konkret eksempel: Samsung udfaser sin populære QN90-serie i år. Snart vil TCL så styrke sin position yderligere i high-end segmentet gennem partnerskabet med Sony. Ikke kun teknologisk, men også gennem større volumen, hvilket reducerer omkostningerne yderligere på miniLED LCD TV. TCL producerer både LCD-panelerne og LED-modulerne.

LG har en stærk position inden for high-end med OLED, men en svag position i mellemklassen og inden for premium LCD TV. Vi forventer ikke, at dette ændrer sig, og LG kæmper med at konkurrere i det brede marked for billige LCD TV. Mister LG yderligere terræn, vil selskabet blive presset mere mod high-end. På trods af sin unikke fordel – i modsætning til Sony – ved selv at udvikle og producere OLED-paneler, kan markedsandelen ende med at blive for beskeden til, at LG fortsat kan investere tungt i TV-skærme. Det optimistiske scenarie er, at udviklingen kan tvinge LG til at gøre OLED TV mainstream.

 Læs også: Er RGB LED en trussel mod OLED? Hvordan LG Display fremmer OLED

Hvis aftalen gennemføres i april 2027 som planlagt, vil TCL givetvis blive verdens største TV-producent – hvis ikke inden da. TCL vil stå stærkt, vertikalt integreret – ligesom Samsung engang var. Så selvom Sony-situationen skaber usikkerhed, vil den uden tvivl styrke TCL, og måske endda Sony.