Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHundredtusinder sagsøger Amazon Prime Video pga. reklamer - FlatpanelsDK

Hundredtusinder sagsøger Amazon Prime Video pga. reklamer

11 Feb 2026 | Rasmus Larsen |

Danskere er indtil videre forskånet, men i andre lande har Amazon presset reklamer ind i det normale Prime Video-streamingabonnement. Det har fået tyskerne op i det røde felt.

I starten af 2024 ændrede streamingtjenesten Prime Video sin normale pakke i Tyskland og en række andre lande, så den pludselig indeholdt reklamepauser. Det koster 3 Euro ekstra månedligt at slippe for reklamerne.

Det står i kontrast til den model, som Disney+, HBO Max, SkyShowtime og andre har brugt til udrulning af reklamer. Disse tjenester har alle lanceret en billigere pakke med reklamer. Det samme har Netflix gjort udenfor Danmark. 


Er Amazons ændring lovlig?

Tyskerne i særdeleshed har opponeret mod Amazons trick, og i december 2025 blev der fældet dom ved en domstol i München. Amazon tabte, men vil anke. Det skriver det tyske medie 4KFilme. - "Dette er en meget vigtig dom. Den viser, at den ekstra reklame på Amazon Prime Video ikke kunne indføres uden de berørte forbrugeres medvirken. Ifølge forbrugercentret har medlemmerne fortsat ret til den reklamefri løsning uden ekstra omkostninger," sagde Ramona Pop fra bestyrelsen i Verbraucherzentrale Bundesverband (Tysklands forbrugernævn).

Massesøgsmål mod Amazon

Nu ruller et massesøgsmål, hvor mere end 200.000 tyske forbrugere på kort tid har tilmeldt sig. De kræver, at Prime Video tilbagebetaler 2,99 Euro for hver måned, hvor reklamer har været presset ind i abonnementet – fra 2024 og frem. Læs også: Betting-reklamer forbydes på tv før og under kampe Det kan potentielt koste Amazon over 1,8 milliarder Euro, idet et tredje søgsmål kræver al profit fra reklamer returneret. Det estimeres, at der er over 20 millioner Prime-abonnenter i Tyskland.

Betydning for Danmark og Norden?

Sagerne kan potentielt få betydning for den videre udrulning af reklamer på Prime Video streamingtjenesten. Tør Amazon følge sin originale model, når reklamerne engang kommer til Danmark, Norden og andre europæiske lande? Prime Video viser mange forskelige typer reklamer, lige fra klassiske reklameblokke til pause-reklamer, når filmen sættes på pause. Viaplay har været i vælten i Norge for noget lignende. Viaplay har sagt, at der i fremtiden kan forekomme reklamer i alle pakke. - Kilde: 4KFilme, VZBV

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix udskyder endnu en storfilm for at give biografpremiere

22 May 2026 |

Første Chromecast begynder at fejle hos brugerne

22 May 2026 |

Oversigt: TCL 2026 TV-skærme

21 May 2026 |

LG introducerer første 1000Hz 1080p monitor

21 May 2026 |

Google TV klargøres til LG-agtig pege-fjernbetjening – hvorfor?

20 May 2026 |

TV 2 Play-kunder kan nu tilkøbe Disney+ og Apple TV med rabat

20 May 2026 |