Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle TV: Nye funktioner i 2026 - FlatpanelsDK

Google TV: Nye funktioner i 2026

06 Jan 2026 | Rasmus Larsen |

På CES 2026 har Google præsenteret nye funktioner, der begynder at rulle ud til Google TV-enheder i de kommende måneder, med fokus på dybere Gemini-integration.

Googles styresystem til TV-enheder bruges på TV-skærme fra TCL, Sony, Philips, Sharp og andre mærker samt i medieafspillere som Chromecast, Google TV Streamer og Xiaomi.

I 2026 vil nogle af de nyere enheder få følgende funktioner, med Googles egne ord:
  • Udforsk dine yndlingsemner gennem en ny, visuelt rig ramme, der tilpasser Geminis svar til dine forespørgsler med billeder, videoer og sportsopdateringer i realtid. For komplekse emner giver "Deep dives" interaktive overblik, der er forenklet til hele familien.
  • Brug Gemini til at søge i dit Google Fotos-bibliotek efter bestemte personer eller øjeblikke. Anvend øjeblikkeligt kunstneriske stilarter med Photos Remix, eller forvandl minder til filmiske, immersive diasshows.
  • Brug Nano Banana og Veo til at gentænke dine personlige fotos eller skabe originalt indhold direkte på dit TV.
  • Spring komplicerede indstillingsmenuer over ved at bruge naturligt sprog til at optimere dine indstillinger. Sig blot til Gemini "skærmen er for mørk" eller "dialogen drukner" for at justere billede og lyd uden at forlade din film eller serie.
Google TV Gemini
Google TVs nyligt opdaterede brugerflade får dybere Gemini-integration, som også kan justere billedindstillinger. Foto: Google

Det med småt

Google oplyser, at de nye funktioner indledningsvis rulles ud til udvalgte TCL Google TV, hvorefter andre kompatible Google TV-enheder vil få dem i de "kommende måneder", men kun i visse lande og på udvalgte sprog. Gemini til TV understøttes pt. kun i USA og Canada, så tiden vil vise, om Google samtidig udvider tilgængeligheden til flere lande. Selskabet oplyser, at Google TV-enheder skal køre Android 14 eller nyere. Som følge heraf vil de fleste eksisterende enheder først skulle opgraderes til ny firmware af producenten, selv mange 2025-modeller som er lanceret på Android 12. Læs også: Android 14 til TV får bedre ydeevne, Energi-tilstande, hjemme-hubs mm. I 2026 står nye Google TV-enheder til at have Android 14 præinstalleret. Xbox Game Pass appen lanceres også til Google TV i år.. Til at starte med på TCL Google TV.
Sådan kan Gemini snart styre billedindstillinger på Google TV
Sådan lader Nano Banana dig skabe AI-billeder til dit tv
Google TV Gemini
Sådan vil Gemini hjælpe dig med at finde nyt indhold

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

OLED TV holder længere end LED LCD TV, konkluderer langtidstest

13 Jan 2026 |

Overflyvning af streamingmarkedet 2026

13 Jan 2026 |

'Tron: Legacy' og 'Tron: Ares' udgives begge i 3D 4K

12 Jan 2026 |

Publikum søger premium-biografer: IMAX med rekordår

12 Jan 2026 |

Alle de nye OLED-monitorer der kommer i 2026

09 Jan 2026 |

Opdateret: Viaplay presser tysk fodbold ned i sin Superliga-pakke

09 Jan 2026 |