Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRygte: Næste Apple Studio Display får 120Hz efter årtier med 60Hz - FlatpanelsDK

Rygte: Næste Apple Studio Display får 120Hz efter årtier med 60Hz

18 Dec 2025 | Rasmus Larsen |

Dell er på vej videre fra 60Hz for at gøre 120Hz til ny standard i professionelle monitorer. Apple følger tilsyneladende snart trop med sit 'prosumer' Studio Display.

En opdateringsfrekvens på 60Hz, altså 60 billeder per sekund, har været standard på monitorer i årtier. Det begrænser bevægelsesskarphed og giver synlige hak ved scrolling på PC'en, hvilket er tydeligt, hvis man ejer en skærm med 120Hz til sammenligning.

Producenter og økosystemet som helhed har længe fokuseret på højere opløsning og bedre farver, men det er på tide, at den øgede båndbredde øremærkes opdateringsfrekvens på 120Hz eller højere i professionelle monitorer.


Fra 60Hz til 120Hz

Alle Apples fladskærme – fra Apple Studio Display og Cinema Display i 1998 og 1999 til Pro Display XDR og Studio introduceret i 2019 og 2022 – kører 60Hz. Macworld rapporterer nu, at næste Apple Studio Display, der rygtes klar i 2026, fremgår som 'J527' i kodereferencer med support for 120Hz, sandsynligvis via ProMotion VRR. Bloomberg har tidligere skrevet, at skærmen udvikles under netop J527.
Apple Studio Display
Alle nuværende Apple-monitorer kører 60Hz, inkl. nyeste Studio Display fra 2022. Foto: Apple
I koden fremgår J527 også med referencer til HDR-kompatibilitet. Det er uklart, hvilken skærmteknologi den vil bruge, men hvis det er miniLED LCD bør HDR-support tages med et gran salt. Skærmen vil angiveligt blive drevet af Apples A19 chip mod A13 i den nuværende Studio Display-model. Der går også rygter om en 'J427' monitor – muligvis en billigere variant.

Økosystemets overgang til 120Hz

Alle nyere high-end og mange mellemklasse TV-skærme understøtter 120Hz. Spilkonsoller som PS5 og Xbox gør også, men medieafspillere som Apple TV 4K og Google TV Streamer er fanget på 60Hz. Gaming-monitorer er naturligvis rykket langt forbi 120Hz – helt op til 1000Hz. Apple er begyndt overgangen til 120Hz i nyere iPhone, iPad, MacBook og Apple Vision Pro (M5) enheder. Før 120Hz kan blive ny standard, skal hele økosystemet opgraderes, hvilket kommer til at tage adskillige år endnu. - Kilde: Macworld

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Medierådgiver: Afvikling af traditionelt tv rykker nærmere

27 Feb 2026 |

Netflix trækker sig fra Warner-handel efter budkrig med Paramount

27 Feb 2026 |

UHD Blu-ray i fremgang efter flere års fald i USA

26 Feb 2026 |

Mere lodret video på TV-skærme: Instagram lancerer TV-apps

25 Feb 2026 |

Netflix's opfølger til 'Kastanjemanden' har fået premieredato

25 Feb 2026 |

Panasonic præsenterer 2026 OLED og miniLED LCD TV

24 Feb 2026 |