Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAOC og Philips præsenterer første 1000Hz gaming-monitorer - FlatpanelsDK

AOC og Philips præsenterer første 1000Hz gaming-monitorer

10 Dec 2025 | Rasmus Larsen |

Vi har officielt nået milepælen på 1000Hz i gaming-monitorer. Vi tvivler dog på, at IPS LCD-panelerne rent faktisk kan følge med.

1000Hz. 1 kHz. 1000 billeder hvert sekund.

Vi skrev om rygterne tilbage i november, men nu er det officielt: AOC AGP277QK og Philips 27M2N5500XD bliver de første monitorer med 1000Hz support, først i Kina og i løbet af 2026 i andre regioner.


Vigtige forbehold

Som TFTCentral rapporterer er begge modeller udstyret med samme 27-tommer IPS LCD panel med 1440p opløsning. Det første forbehold er dog, at du ved 1440p "kun" får 500Hz. En dual-mode funktion gør det muligt at fordoble til 1000Hz ved 720p HD-opløsning. Dette minder om dual-mode på OLED-monitorer, der i øjeblikket når op i 720Hz. Selvom de ekstra 280Hz lyder imponerende på papiret, forventer vi ikke, at klarheden i bevægende billeder på disse 1000Hz IPS LCD-monitorer rent faktisk overgår 720Hz OLED. LCD-skærmene specificeres med 1 ms (G2G) responstid, men det er et absolut best-case scanarie. Til 1000Hz skal responstiden konsekvent være under 1ms, helst tæt på 0ms, hvilket IPS LCD næppe kan levere i alle farveskift. Som tommelfingerregel leverer OLED bevægelsesskarphed, der svarer til en LCD med 1,5–2 gange højere opdateringsfrekvens, hvorfor 720Hz OLED givetvis stadig vil overgå 1000Hz LCD.
1000Hz monitors
De to første 1000Hz skærme fra Philips og AOC. Foto: Philips

Men stadig en milepæl

Husk også, at LCD gaming-monitorer stadig lider under betydelige kompromisser på billedkvaliteten, herunder manglende evne til at fremvise spil i HDR, uanset om HDR måtte fremgå på specifikationslisten. Ikke desto mindre er det en stor milepæl at nå 1000Hz, endda adskillige år før forventet. Det vidner om, at styreelektronikken og andre komponenter er klar. Dit træk, OLED. - Kilde: TFTCentral

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Tron: Legacy' og 'Tron: Ares' udgives begge i 3D 4K

12 Jan 2026 |

Publikum søger premium-biografer: IMAX med rekordår

12 Jan 2026 |

Alle de nye OLED-monitorer der kommer i 2026

09 Jan 2026 |

Opdateret: Viaplay presser tysk fodbold ned i sin Superliga-pakke

09 Jan 2026 |

TCL's første LCD TV med RGB miniLED når op i 115"

09 Jan 2026 |

Denne OLED-skærm udrulles til ultrawide ved tryk på en knap

09 Jan 2026 |