Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG udfordrer Sonos med sit første Dolby Atmos FlexConnect lydsystem - FlatpanelsDK

LG udfordrer Sonos med sit første Dolby Atmos FlexConnect lydsystem

18 Dec 2025 | Rasmus Larsen |

Med LG Sound Suite kan køberen trådløst forbindelse Dolby Atmos-højttalere direkte til TV'et eller via en ny soundbar, som bliver LGs topmodel. Det giver op til 13.1.7 kanaler Dolby Atmos.

Sonos sidder stadig på tronen hvad angår trådløse lydsystemer, der kan udbygges med tid.

Det er en opskrift, som andre producenter har haft svært ved at efterligne, men Dolby har meldt sig på banen med det mest seriøse bud på en konkurrent. Med Dolby Atmos FlexConnect forbindes højttalere trådløst til Atmos-lyd i film og serier. Højttalerne kan placeres mere frit i stuen ved hjælp af aktiv rumkorrektion.

- "Dolby og LG åbner op for et nyt niveau af lydfleksibilitet for alle, der ønsker bedre lyd med Dolby Atmos," sagde John Couling, SVP for Entertainment hos Dolby Labs. "Uanset om dine højttalere står på en hylde eller er placeret i et hjørne, passer Dolby Atmos FlexConnect naturligt ind i ethvert hjem uden kompleksiteten fra traditionelle systemer. Vi glæder os til, at forbrugerne kan opleve dette nye niveau af lydfleksibilitet og ydeevne."

LG Sound Suite
LG Sound Suite

LG Sound Suite med Atmos FlexConnect

I forbindelse med CES-messen har LG præsenteret Sound Suite, der til at starte med består af en 3.1.2-kanals soundbar (H7) med op- og sidevendte enheder, de to kompakte højttalere M5 (2.1.2) og M7 (4.1.2) og en 8" subwoofer (W7), der kan stå eller ligge ned, og levere ned til 25,9Hz bass. Disse kan parres på forskellige måder. Man kan f.eks. købe fire M7 og forbinde dem som front- og baghøjttalere direkte til et 2026 LG OLED TV – som substitut for soundbar, ligesom Sony Theatre Quad (test). Eller man kan købe W7 soundbaren og to M5 og bruge dem med enhver anden TV-skærm. Man kan bygge ud over tid. LG H7 er den første soundbar med Dolby Atmos FlexConnect. Den drives af LGs Alpha 11 Gen 3 processor, der også sidder i 2026 OLED TV. Alle enheder i højttalerne er fra danske Peerless Audio. TCL var først på banen med Dolby Atmos FlexConnect i TV-skærme og højttalere. Med LG Sound Suite lægger endnu sværvægter sine kræfter bag Dolby Atmos FlexConnect. Er der noget, som Dolby Atmos FlexConnect ikke kan? Det er endnu ikke muligt at krydsforbinde højttalere fra forskellige mærker, hvilket der ellers blev lagt op til ved præsentationen i 2023. Så du er stadig – ligesom Sonos – bundet til et specifikt mærke.
LG Sound Suite
LG Sound Suite

Op til 13.1.7 kanaler Dolby Atmos

LG siger, at der kan bygges et Dolby Atmos-lydsystem med op til 13.1.7 kanaler pt. Altså 13 kanaler i øre-niveau, 1 subwoofer og 7 højdekanaler til ovenlyd. Med andre ord kan der forbindes op til 4 højttalere til TV'et eller soundbaren, plus én subwoofer. LG fremhæver, at det er to mere end hos Sonos, samtidig med, at man kan placere højttalerne mere frit med auto-kalibrering fra Dolby. Der kan pt. laves op til 27 konfigurationer. LG siger, at flere af deres 2026 TV-modeller har indbygget Dolby Atmos FlexConnect. Det nævnes, at en opdatering udrulles til G5, C5, C5S og QNED9M modellerne fra 2025.. LG Sound Suite kan også bruges som musiksystem med blandt andet AirPlay, Google Cast og Spotify Connect. FlexConnect medfører en vis forsinkelse, som der kan kompenseres for, når man ser film eller serier, men LG kunne endnu ikke bekræfte, om forsinkelsen vil blive reduceret i 2026, så FlexConnect bliver brugbar til konsolspil. Produkterne kommer på markedet i 2026. Flatpanels jagter danske priser.
LG Sound Suite
LG Sound Suite

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Ny TV-skærm før 'RAMageddon'? Priserne forventes at stige

20 Feb 2026 |

Amerikanske IMAX-biografer skal vise Formel 1

20 Feb 2026 |

Nu i 4K/HDR: Ben-Hur, Mulholland Dr, Internal Affairs, All The President's Men

19 Feb 2026 |

Samsungs salg af OLED TV i kraftig fremgang efter kovending

19 Feb 2026 |

TCL tog føringen i december, men Samsung toppede året 2025

18 Feb 2026 |

tvOS 26.4 fikser lydproblemer med Sonos og receivere, fjerner iTunes app

18 Feb 2026 |