Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRygte: PlayStation 6 får aftageligt disc-drev - FlatpanelsDK

Rygte: PlayStation 6 får aftageligt disc-drev

09 Sep 2025 | Rasmus Larsen |

Den kommende PlayStation 6 vil fortsat supportere optiske medier, ifølge Insider Gaming, som hæver, at konsollen får et aftageligt disc-drev.

Mens Microsoft er i gang med at droppe disc-drevet i sine seneste Xbox Series S og Series X konsoller, vælger Sony en anden tilgang.

Med PS5 Slim, og senere PS5 Pro, introducerede Sony et aftageligt drev, der giver køberen mulighed for at købe konsollen med et drev, tilføje et senere hen eller helt at fjerne det, hvis det ikke længere bruges.


Samme tilgang i PlayStation 6

Ifølge et læk fra træfsikre Tom Henderson fra Insider Gaming – som også afslørede PS5’s aftagelige drev – er Sony "fast besluttet" på at føre konceptet videre med PlayStation 6. Med andre ord har Sony ingen planer om kun at sælge PS6-spil via sin egen digitale butik, som aktuelt er genstand for et massesøgsmål over oppustede priser. Disc-drivet vil samtidig sikre, at filmentusiaster kan fortsætte med at afspillere Blu-ray og UHD Blu-ray skiver via deres konsol i en tid, hvor stadigt flere producenter af afspillere kaster håndklædet i ringen.

The new PS5

Det aftagelige drev i den nuværende PlayStation 5 Slim. Foto: Sony

Kræves internet?

Det nuværende aftagelige drev kræver internetforbindelse for at blive godkendt via Sonys servere, formentlig som led i kopibeskyttelse. I teorien kunne Sony lukke disse servere i fremtiden. PlayStation 6 får angiveligt også et mere strømlinet design end PlayStation 5. PS6 forventes klar i slutningen af 2027 eller 2028. - Kilde: Insider Gaming

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Test: TCL C8L (SQD-miniLED)

01 Sep 2026 |

Skynd dig: Google TV Streamer bliver snart markant dyrere

01 Sep 2026 |

PlayStation 5 Pro udsolgt i Danmark efter 'GTA VI' preview

31 Aug 2026 |

Asus erklærer TN LCD død, introducerer fire 25" OLED monitorer

31 Aug 2026 |

Opdateret: Alle de nye OLED-monitorer der kommer i 2026

31 Aug 2026 |