Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips udruller Android 14 opdatering til ældre Google TV - FlatpanelsDK

Philips udruller Android 14 opdatering til ældre Google TV

08 Sep 2025 | Rasmus Larsen |

Philips modeller fra 2023 og 2024 med Google TV opgraderes fra Android 12 til Android 14, som allerede kommer præinstalleret på de nye 2025-modeller.

Opdateringen blev faktisk gjort tilgængelig i slutningen af april, ifølge Toengel-bloggen, men kun som en downloadfil til manuel installation via USB-nøgle.

Ejere af Philips-modeller er nu begyndt at få firmwaren som en 'over-the-air' opdatering, som kan hentes direkte af TV'et og installeres automatisk.


Nyhederne i Android 14

Android 14 er ikke en stor opgradering, selvom Google sprang Android 13 over, men den indeholder stadig nyttige funktioner samt forbedringer af ydeevne, tilgængelighedsfunktioner og sikkerhed. Google annoncerede i sin tid Android 14 med funktioner som Energitilstande og Picture-in-Picture (ikke til videostreaming-apps). Opdateringen lagde også grundlaget for Google TVs nye kontrolpanel til hjemmet. Nye funktioner i Google TV udrulles i øvrigt i stigende grad direkte via skyen af Google, hvilket ikke kan til/fravælge. Kompatibiliteten kan dog afhænge af den installerede Android-version på enheden. Læs også: Android TV 16 tilføjer Eclipsa Audio, auto-skift af billedprofil

Kompatible Philips-modeller

Android 14 firmwaren rulles ud til Philips' Google TV fra 2024 og 2023, og det er positivt at kunne konstatere at Philips holder sit løfte om at opdatere Google TV. Producentens 2025-modeller leveres allerede præinstalleret med Android 14, herunder Philips OLED810, som Flatpanels i øjeblikket tester. Bemærk dog, at de fleste af Philips' nye modeller nu kører Titan OS i stedet for Google TV. Sony er ligeledes begyndt at opdatere til Android 14. Google har opdateret Chromecast. En fuld oversigt med kompatible Philips-modeller fremgår af tabellen.

Philips-modeller der får Android 14

2024 - Philips OLED959 - Philips OLED909 - Philips OLED809 (OLED819, OLED849, OLED859, OLED889) 2023 - Philips OLED908 - Philips OLED808 (OLED818, OLED848, OLED888) - Philips OLED708 (OLED718) - Philips PUS8808 (PUS8818, PUS8848, PUS8888) - Philips PUS8508 (PUS8518, PUS8548, PUS8558)
Flatpanels
- Kilde: Toengel

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |

Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

11 Dec 2025 |