Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung lancerer nye soundbarer inkl. ny topmodel - FlatpanelsDK

Samsung lancerer nye soundbarer inkl. ny topmodel

19 Jun 2025 | Rasmus Larsen |

Samsungs nye 11.1.4-kanalers flagskib har en redesignet og mindre subwoofer og understøtter for første gang Eclipsa Audio.

Samsung HW-Q990F (HW-Q995F i Danmark) erstatter sidste års Q990D (Q995D). Det er stadig et 11.1.4-kanals system med separate baghøjttalere og HDMI 2.1 passthrough. Subwooferen er blevet væsentlig mindre, så den kan gemmes af vejen i stuen.,men er nu dual 8-tommer.


Samsung HW-Q990F

Samsungs flagskibs HW-Q990F soundbar for 2025. Foto: Flatpanels

Samsung HW-Q990F subwoofer

Den nye subwoofer til HW-Q990F og HW-QD700F. Foto: Flatpanels

HW-QS700F (HW-QS710F i Danmark) erstatter sidste års S710D og kan tilpasse sig selv, ved hjælp af gyrosensorer, til placering på TV-møbel eller væg, hvor den kan vendes 90 grader for at komme tættere på væggen. Tilpasningen sikrer, at loftenhederne til Atmos stadig virker. De nye soundbarer skal ud og konkurrere med blandt andet Sonos Arc Ultra og Sonos Beam. De lanceres på et tidspunkt, hvor flere TV-konkurrenter har valgt ikke at forny deres soundbarer. Flere af Samsungs eksisterende soundbarer forbliver på markedet.

Første med Eclipsa Audio

De to soundbarer blev præsenteret i januar som de første med Eclipsa Audio, hvilket er et nyt rumligt lydformat som alternativ til Dolby Atmos. De understøtter stadig både Dolby Atmos og DTS:X. Læs også: Eclipsa Audio kommer også til Google TV, LG TV, Android mv. Vi må imidlertid vente lidt længere på Eclipsa Audio, da det først udrulles senere på året. Til at starte med på YouTube. Det vil desuden kræve et 2025 Samsung TV i starten. Samsungs HW-Q995F og HW-QS710F kan købes nu. Vi henviser til tabellen nedenfor, hvori sidste års modeller (slutter på D), der fortsætter på markedet, også fremgår.
ModelFeaturesStartpris
(vejl.)
Laveste pris
(Pricerunner)
Samsung HW-Q990F (Q995F) 11.1.4-soundbar
Dolby Atmos, DTS:X, Eclipsa
HDMI 2.1
11.500
Samsung HW-S810D 3.1.2-soundbar
Dolby Atmos
Kompakt design
6.000 (S810D)
(S811D)
Samsung HW-QS710F3.1.2-soundbar
Dolby Atmos, Eclipsa Audio
Kompakt design
5.500
Samsung Music Frame Trådløs højttaler
Billedramme
3.700
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |

Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

11 Dec 2025 |