Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee varsler prisstigninger på alle tv-pakker - FlatpanelsDK

YouSee varsler prisstigninger på alle tv-pakker

09 Apr 2025 | Rasmus Larsen |

Fra den 1. juli 2025 bliver tv-distributører pålagt at indkræve moms på ophavsrettigheder, hvorfor YouSee nu varsler prisstigninger på 13-19 kroner månedligt på tv-pakker.

Lovændringen har været flere år undervejs og selvom den i 2022 kortvarigt så ud til at falde til jorden, blev den i december 2024 vedtaget. 

Det betyder, at den momsfritagelse, der tidligere var på håndtering af ophavsrettigheder via organisationer som Koda og Copydan, nu ophører ved lov. Lovændringen pålægger tv-distributører at opkræve 25% moms på ophavsrettigheder, hvilket er en regning, der ender i de danske stuer.


YouSee hæver priserne

For samtlige kunder hos YouSee med en tv-pakke betyder det, at tv-pakken bliver mellem 13 og 19 kroner dyrere om måneden, hvilket er det generelle prisniveau, Flatpanels kunne bekræfte i januar. - "Den nye lov træder i kraft fra 1. juli 2025. Det betyder, at priserne for YouSee’s tv-pakker vil stige med 13-19 kr. om måneden alt afhængig af, hvilken tv-pakke du har," skriver YouSee til kunderne. Flatpanels har set et konkret eksempel, hvor grundpakken stiger 14 kr/md. og Bland Selv 36 stiger 3 kr/md. oveni. Opdateret: Se prisoversigten i tabellen nederst. Læs også: YouSee tabte mange tv-kunder i 2024 trods ny Discovery-aftale

Kritik fra branchen

Ændringen kommer på baggrund af en EU-afgørelse fra 2021, der fastslog, at mellemmænds håndtering af ophavsrettigheder, på vegne af kunstnerne, skal betragtes som økonomisk aktivitet. Tv-branchen har dog påpeget, at der ikke foreligger en juridisk forpligtelse fra EU om at indføre kunstnermoms i Danmark. - "Det er meget ærgerligt at konstatere, at regeringen efter flere års diskussion, massiv modstand fra den politiske opposition og samtlige berørte aktører og uden en juridisk forpligtelse eller krav fra EU har valgt at gennemtrumfe kunstnermomsen. Og ikke mindst måden, det er gjort på, hvor for eksempel seks måneders ekstra indrettelsestid ville have gjort en enorm forskel. Vi frygter, hvad de øgede udgifter til tv-pakker og musikrettigheder vil betyde for musikskaberne i Danmark," sagde Gorm Arildsen, direktør i Koda, i december 2024.

YouSee: Fakta om moms på ophavsrettigheder

Nye priser fra 1. juli 2025:
  • Minipakken stiger med 13 kroner fra 229 til 242 kr/md.
  • Grundpakken stiger med 14 kroner fra 379 til 393 kr/md.
  • Mellempakken stiger med 15 kroner fra 659 til 674 kr/md.
  • Fuldpakken stiger med 18 kroner fra 809 til 827 kr/md.
  • YouSee Play 10 stiger 30 kroner fra 299 til 329 kr/md.
  • YouSee Play 20 stiger 30 kroner fra 399 til 429 kr/md.
  • YouSee Play 30 stiger 30 kroner fra 499 til 529 kr/md.
  • YouSee Play 40 stiger 30 kroner fra 599 til 629 kr/md. Hvorfor skal du betale moms for ophavsrettigheder via dit tv-abonnement? Du betaler for ophavsrettigheder til Koda og Copydan via dit tv-abonnement, hvilket indtil videre har det været momsfritaget. Det ændrer sig nu, fordi Folketinget har vedtaget en ny lov, der pålægger tv-udbydere at opkræve 25 % moms på ophavsrettigheder. Det betyder, at tv-pakker i Danmark bliver dyrere fra den 1. juli 2025. Hvem skal betale mere for deres tv-pakke som følge af den nye lov? Det skal alle forbrugere uanset hvilken tv-udbyder, de har valgt til at levere deres tv-abonnement. Hvad kommer det til at koste? Den nye lov træder i kraft fra 1. juli 2025. Det betyder, at priserne for YouSee’s tv-pakker vil stige med 13-19 kr. om måneden alt afhængig af, hvilken tv-pakke du har. Hvis du betaler en del af din tv-pakke gennem en bolig- eller antenneforening, vil det kun være den del af din tv-pakke, du afregner direkte til YouSee, som du ser på din varsling fra YouSee. Din regning vil fremover se lidt anderledes ud På din regning har der indtil nu stået ”*Heraf samlet momsfri Koda/Copydan afgift DKK:”, og den viser, hvor stor en del af beløbet på din tv-pakke, som er momsfrit. Denne linje udgår, når Koda/Copydan ikke længere er momsfrit. Hvorfor har ophavsrettigheder tidligere været fritaget for moms? Med lovændringen har Folketinget ophævet en mere end 40 år lang dansk undtagelse, som blev vedtaget i 1978 ved indførelsen af fælles momsregler i det daværende EF. Folketinget valgte dengang at undtage kunstneriske rettigheder for moms, hvilket har betydet, at tv-kunder ikke har skullet betale moms til ophavsrettigheder. Hvem er Copydan og Koda, som håndterer ophavsrettigheder? Copydan håndterer ophavsrettighederne i tv- og filmbranchen for fx skuespillere, manuskriptforfattere, tilrettelæggere, filmskabere, fotografer og mange andre, der har ophavsret til deres indhold. Koda håndterer ophavsretten for komponister og sangskrivere og deres musikforlag.
  • Flatpanels
    Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

    01 May 2025 |

    Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

    01 May 2025 |

    'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

    01 May 2025 |

    Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

    30 Apr 2025 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

    30 Apr 2025 |

    OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

    30 Apr 2025 |