Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBigscreen Beyond 2 headset lanceret med micro-OLED, vejer kun 107g - FlatpanelsDK

Bigscreen Beyond 2 headset lanceret med micro-OLED, vejer kun 107g

21 Mar 2025 | Rasmus Larsen |

Et af de få VR-headset med micro-OLED er netop blevet opgraderet. Bigscreen Beyond 2 har forbedrede linser med bredere synsfelt og øjensporing – hvis du betaler ekstra.

Bigscreen siger, at Beyond 2, der kommer to år efter det originale Beyond, er endnu lettere. Det vejer kun 107 gram mod 127 gram tidligere.

Hemmeligheden bag det lette og kompakte design er afhængigheden af en ekstern PC, der står for al processering. Med andre ord skal du tilslutte headsettet via et kabel til en PC med et kraftfuldt grafikkort.


Samme micro-OLED, forbedret linse

Beyond 2 har samme micro-OLED skærme som tidligere, men har fået nye linser, med udvidet synsfelt på 116 grader, mindre genskin og manuelt justerbar IPD. Selskabet hævder, at linserne også øger lysstyrken. Sammen med Apple Vision Pro er Bigscreen Beyond 2 et af de få headset med micro-OLED skærme. Sonys PlayStation VR2 har også OLED, men ikke micro-OLED, hvorfor opløsningen er lavere. Læs også: Første kig i Apple Vision Pro: En videorevolution

Bigscreen Beyond 2

Bigscreen Beyond 2 er et af de få VR-headset med micro-OLED

2.5K opløsning per øje

Selskabet siger, at Beyond 2 har en opløsning på 5120x2560, men her skal man holde tungen lige i munden. Indeni sidder to micro-OLED skærme, hver med en opløsning på 2560x2560 pixels. Det giver i alt 13,1 millioner pixels – 2.5K per øje. - "Over 13,1 millioner pixels er pakket ind i to 1-tommer OLED-skærme i et RGB-stribet layout," forklarer Bigscreen (maskinoversat). "Resultatet? Ikke længere screen door-effekt, kedelige farver, grå skygger eller bevægelsesslør, som du er blevet vant til med ældre og billigere LCD-baserede VR-headset." Det giver billedkvalitet, der langt overstiger de billige og dårligere LCD-paneler i Meta Quest 3, men det er stadig langt fra at matche de omtrent 23 millioner pixels fordelt på de to micro-OLED skærme i Apple Vision Pro, der markedsføres som 4K per øje. Bigscreen Beyond 2 understøtter op til 90Hz. Der er også en version kaldet Bigscreen Beyond 2e med indbygget øjensporing (efter softwareopdatering i 3. kvartal), men der kræves stadig eksterne SteamVR basestationer (version 1.0 eller 2.0) til generel tracking. Bigscreen Beyond 2 kan bestilles nu til 1019 dollar (7000 kroner før afgifter), ekskl. lydrem og naturligvis PC. De kan i skrivende stund leveres fra juni. Beyond 2e med øjensporing koster 1219 dollar (8.400 kroner før afgifter).

Bigscreen Beyond 2 – specifikationer

Bigscreen Beyond 2

Der er to 1-tommer micro-OLED skærme indeni Bigscreen Beyond 2

Minimum requirements PC: Windows 10 or 11 Tracking: SteamVR Base Stations (Version 1.0 or 2.0) Ports: 1 x DisplayPort 1.4, 2 x USB 3.0 CPU: Quad Core Intel or AMD RAM: 16GB GPU: RTX 2070 or AMD RX 5700 XT (DisplayPort 1.4 and DSC required) Headset Weight: 107 g (headset only) Length: 143.1 mm (5.63 in) Width: 52.4 mm (2.06 in) Depth: 24 mm - 49.2 mm (0.9 in - 1.93 in) Accessory Ports: 1 x USB-C (USB 2.0 speed)
Flatpanels
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |

77" OLED for første gang under 12.000 og 83" under 16.000 kroner

29 Apr 2025 |

Stærkere TV 2 regionale streamingtjenester på vej

29 Apr 2025 |

Nye streaming-sticks kan trække strøm direkte fra TV'et

29 Apr 2025 |