Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAvis: Samsung EL-QD (NanoLED) TV kan være klar om få år - FlatpanelsDK

Avis: Samsung EL-QD (NanoLED) TV kan være klar om få år

20 Mar 2025 | Rasmus Larsen |

De første ægte QLED TV – også kendt som EL-QD og NanoLED – kan være klar på markedet om få år, idet Samsung vil fremskynde lanceringen for at afværge kinesiske konkurrenter.

Ifølge kilder i branchen, der har talt med avisen BusinessKorea, er udviklingen af den nye skærmteknologi et fælles projekt mellem flere afdelinger hos Samsung

- "Ifølge branchekilder den 18. marts arbejder Samsung Electronics' Visual Display (VD) division, sammen med SAIT, tidligere kendt som Samsung Advanced Institute of Technology, og Samsung Display, videre med udviklingen af EL-QD. EL-QD betragtes som den ægte quantum dot (QD) teknologi," skriver BusinessKorea (maskinoversat).


Hvad er EL-QD?

EL-QD er en ny type skærmteknologi, der fungerer ved at påføre elektricitet direkte til quantum dots så de lyser op i farver – uden brug af separate lysdioder. Den kendes også som QDEL, NanoLED, QD-LED og elektroluminescerende quantum dots. Teknologien blev oprindeligt kaldt QLED, men denne betegnelse er siden blevet overtaget af Samsung selv som marketing for normale LCD TV med quantum dots-film.

Samsung QD-LED NanoLED

Samsungs 18,2 tommer EL-QD prototype fra 2024

I de senere år er prototyper blevet udstillet af Sharp, TCL og Samsung på messer, senest på CES 2025 i januar. Samsung udstillede en 18-tommer prototype sidste år. QD-EL har imponerende billedkvalitet med dyb sort og mættede farver, og kan potentielt udfordre OLED i små til store skærme. Læs også: Fremtidens skærmteknologi: QD-EL, Ultraviolet micro-LED, OLED

Klar om få år?

Ifølge kilderne har Samsung besluttet at fremskynde udviklingen for at afværge kinesiske konkurrenter, der udfordrer Samsungs 19-årige dominans som verdens førende TV-producent. - "Samsung har sat et internt mål om at kommercialisere EL-QD inden for et par år og er fuldt dedikeret til udviklingen af teknologien," hævder BusinessKorea. Avisen skriver, at der stadig er nogle tekniske udfordringer relateret til stabilitet og effektivitet. Efter Nanosys blev opkøbt af Shoei Chemical fra Japan, hørte vi lignende meldinger om accelereret udvikling af EL-QD. Læs også: Samsung Display frygter kinesisk dominans på OLED efter LCD Samsung planlægger angiveligt at lancere EL-QD TV først, med målet om at bruge teknologien til at holde sig foran de kinesiske mærker de næste 10 til 20 år. - Kilde: BusinessKorea

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple og Google har i al stilhed udviklet ny HDR-standard: Eclipsa Video

02 Jun 2026 |

Danske priser på 2026 Sony TV inkl. 115" Bravia 9 II

02 Jun 2026 |

SkyShowtime forsøger at finde fodfæste i Danmark

02 Jun 2026 |

Første QD-OLED monitor med triple mode når op i 680Hz

02 Jun 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon Prime Video i juni

02 Jun 2026 |

Asus annoncerer første 25" OLED-monitor: 540Hz i 1080p

01 Jun 2026 |