Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung Display frygter kinesisk dominans på OLED efter LCD - FlatpanelsDK

Samsung Display frygter kinesisk dominans på OLED efter LCD

20 Mar 2025 | Rasmus Larsen |

Næsten som en gentagelse af, hvordan Sydkorea for 20 år siden udkonkurrerede Japan i produktion af LCD-paneler, har Kina nu overhalet Sydkorea på LCD. Det samme kan ske med OLED.

Advarslen blev rettet mod Korea Display Industry Association, ifølge den koreanske avis Chosun Biz.

- "Det er meget bekymrende, at kinesiske virksomheder mindsker teknologikløften, men der er stadig tydelig forskel på de avancerede teknologiske kapabiliteter," sagde Lee Cheong, formand for Samsung Display, der er førende på produktion af skærmpaneler (maskinoversat).


Fra Japan til Sydkorea til Kina

For over 20 år siden udkonkurrerede LG Display og Samsung Display japanske producenter som Sony, Sharp og Panasonic på produktion af LCD-paneler. Spol frem til i dag og Samsung Display producerer ikke længere LCD-paneler overhovedet, mens den anden sydkoreaner, LG Display, forventes at droppe LCD-paneler senere på måneden. Det betyder, at LG Electronics og Samsung Electronics er tvunget til at købe LCD-paneler fra primært kinesiske panelproducenter. Læs også: Samsung sælger nu flere OLED TV end 'Neo QLED' miniLED LCD-paneler produceres i dag primært i Kina af fabrikanter som TCL CSOT og BOE.

95-tommer 8K OLED

En 95-tommer 8K OLED prototype fra kinesiske BOE. Foto: BOE

Først LCD, så OLED?

LG Display og Samsung Display har skiftet fokus til OLED, men formanden for Samsung Display advarer om, at Kina kan udvide sin dominans til OLED, hvilket kan betyde undergangen for den sydkoreanske skærmindustri. - "Mange er bekymrede for, at Kinas intense jagt på markedet for organiske lysdioder (OLED) kan føre til en gentagelse af historien for flydende krystal-display (LCD)," sagde Lee Cheong. "Det er en meget bekymrende udvikling, og det er afgørende, hvordan vi kan genåbne teknologikløften." Der er allerede tegn på, at dette skift er undervejs. I produktionen af OLED-paneler til smartphones overhalede BOE Samsung Display i 2024, ifølge analysefirmaet Trendforce. Sideløbende investerer BOE 9 milliarder dollars i at bygge en ny 8.6G-fabrik til OLED, mens TCL CSOT har påbegyndt produktion af printet RGB OLED. Investeringerne drives af overgang til OLED i tablets, bærbare computere og monitorer. - "Efterhånden som on-device AI og andre teknologier udvides, vil ikke kun OLED's penetration i det eksisterende marked accelerere, men applikationer i foldbare, rullebare, gennemsigtige, mixed reality (XR) og mobilitet vil føre til en transformation af industrien uden fortilfælde," sagde Lee Cheong. - Kilde: Chosun

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |