Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTechnicolors HDR-format overlever konkurs - FlatpanelsDK

Technicolors HDR-format overlever konkurs

18 Mar 2025 | Rasmus Larsen |

Der er stadig et femte – og et sjette – HDR videoformat, idet det traditionsrige selskab Technicolors konkurs ikke påvirker 'Advanced HDR by Technicolor'-formatet.

Advanced HDR by Technicolor blev udviklet i fællesskab af InterDigital, Philips og Technicolor. Men før Technicolor erklærede sig konkurs i februar 2025, solgte de deres part til InterDigital, bekræfter selskabet.

Formatets navn forbliver Advanced HDR by Technicolor.


Hvad er status?

Nogenlunde samtidig med, at HDR10, HLG og Dolby Vision kom på banen, blev Advanced HDR by Technicolor søsat som et af de tidlige HDR videoformater.
Advanced HDR Technicolor
Formatet stod i starten til at få fodfæste gennem et samarbejde med LG, men som beskrevet i Flatpanels' test af LG CX fra 2020, droppede LG samarbejdet før det kom i gang. Sideløbende er arbejdet med Advanced HDR by Technicolor fortsat og det understøttes i dag i visse nyere amerikanske TV-modeller fra Hisense og RCA med ATSC 3.0 tunere. Det understøttes også i set-top bokse produceret af Tolka og Geniatech.

Det femte og sjette HDR-format

Vi kaldte det oprindeligt det fjerde HDR-format – efter HDR10, HLG og Dolby Vision – men i og med at HDR10+ har vundet indpas, kalder vi det nu det femte. Der er også et sjette format kaldet HDR Vivid, hvilket i øjeblikket bruges eksklusivt i Kina. - "Efterspørgslen på HDR forventes at fortsætte med at stige i 2025, især da mere live og on-demand indhold i HDR bliver skabt. Vores nylige partnerskab med Plex, en stor udbyder af indholdsdistributionstjenester, understreger yderligere betydningen af HDR på tværs af alle platforme, hvad enten det er broadcast eller streaming. Derudover vil live sportsbegivenheder fortsat være en åbning for tv-stationer og streamingtjenesteudbydere for at komme i gang med arbejdsgange i HDR," sagde Valérie Allie, Senior Director for Media Services Group hos InterDigital. - Kilde: InterDigital via Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Blu-ray fylder 20 år, UHD Blu-ray fylder 10

24 Jul 2026 |

Nyt Bugatti TV koster lige så meget som en sportsvogn

24 Jul 2026 |

Fodbold-VM kulminerede med stor dansk seertinteresse

23 Jul 2026 |

Samsung lancerer sin første 6K monitor til 10.500 kroner – 6K 3D på vej

23 Jul 2026 |

Pirat tv-bokse kan gøre dit hjem til mål for cyberangreb

22 Jul 2026 |

Liste: TV-skærme med Dolby Atmos, DTS:X & IMAX Enhanced

22 Jul 2026 |