Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAndroid 14 klar til Chromecast med Google TV: Her er nyhederne - FlatpanelsDK

Android 14 klar til Chromecast med Google TV: Her er nyhederne

13 Mar 2025 | Rasmus Larsen |

Google har trykket play på den lovede opdatering til Chromecast med Google TV, der opgraderer Android fra version 12 til 14.
Opdateret: Google har åbenbart sat udrulningen af Android 14 opdateringen til Chromecast på pause pga. problemer med softwaren. Her 3 måneder efter er udrulningen stadig ikke genoptaget, skriver 9to5Google.
I sommeren 2024 lancerede Google den nye Google TV Streamer som afløser for Chromecast med Google TV, der nu er helt udgået. Læs også: Test: Google TV Streamer Selskabet lovede dog at stadig opdatere de ældre enheder til Android 14, og efter 6-7 måneders ventetid lever Google op til sit løfte.

Android 14 til Chromecast

Chromecast med Google TV (4K) blev lanceret i 2020 med Android 10 og fik senere Android 12. Google sprang Android 11 og 13 over til Chromecast, så opdateringen til Android 14 er den anden store OS-opdatering. Opdateringen giver understøttelse af Googles nye stemmefjernbetjening, der kan købes separat, herunder 'Find My Remote'-funktionen og 'Magic Button', der kan konfigureres som genvejsknap efter egen præference. Der er også sikkerhedsopdateringer fra januar 2025 samt mindre stabilitetsforbedringer og optimeringer. Ifølge Google leverer Android 14 "en hurtigere og mere responsiv TV-oplevelse". Android 14's energitilstande og picture-in-picture funktioner er forbeholdt TV-skærme med Google TV. Google har ikke kommenteret på planerne for Android 16 til TV-enheder. Den nye version er pt. i beta. Google har sprunget Android 15 over til TV-enheder, idet selskabet er overgået til en 2-årig cyklus.

Nye funktioner uden systemopdatering

Google TV-enheder modtager også løbende nye funktioner, der ikke kræver systemopdatering. Disse rulles ud via Googles servere, hvilket også er måden, hvorpå Google tilføjer nye reklameformater i Google TV-brugerfladen. Nylige tilføjelser er eksempelvis Google Home-panelet til styring af hjemmeenheder og visse 'AI'-funktioner såsom filmbeskrivelser leveret af Gemini. Vi er pt. ved at downloade opdateringen til vores Chromecast med Google TV (4K), men har endnu ikke været i stand til at bekræfte, om den også ruller ud til Chromecast med Google TV (HD). Opdatering: HD-udgaven har også fået Android 14.

Android 14 til Chromecast – udgivelsesnoter

Android 14 Chromecast
Flatpanels
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

18 Jun 2025 |

Netflix laver fast aftale med danske rettighedshavere

18 Jun 2025 |

Oversigt: TCL 2025 TV-skærme

17 Jun 2025 |

HDR bliver standard for nye Pixar biograffilm

16 Jun 2025 |

Ligesom Tesla åbner Apple for videoafspilning på CarPlay i bilen

16 Jun 2025 |