Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMesterinstruktøren David Finchers film rulles endelig ud i 4K HDR - opdateret - FlatpanelsDK

Mesterinstruktøren David Finchers film rulles endelig ud i 4K HDR - opdateret

26 Feb 2025 | Rasmus Larsen |

Vi har måttet vente længe, men nu er der blevet åbnet for godteposen – og mere er på vej senere 2025. David Fincher står bag film som Se7en, Fight Club, Panic Room og Zodiac.
Opdateret 28.8.2025: Så kom Zodiac også til Danmark i 4K. Så mangler vi bare Fight Club og Alien 3.
Filmklassikere kan tåle at blive genset, men der er givetvis også mange filmelskere fra de yngre generationer, der slet ikke har stiftet bekendtskab med nogle af fortidens perler. David Fincher står flere af de bedste thriller- og krimifilm gennem tiden. De holder stadig vand i dag, hvis man spørger Flatpanels-redaktionen.

Finchers film i 4K

Hen imod slutningen af 2024 blev Zodiac frigivet på UHD Blu-ray. I USA er den også kommet digitalt i 4K, men denne udgivelse venter vi stadig på i Danmark. Opdateret: Zodiac er klar nu. I 2025 har vi foreløbigt fået Se7en og Panic Room, foruden en ny 4K-udgivelse af The Social Network. De ligger alle tre klar digitalt. Se7en findes allerede på UHD Blu-ray og de to andre udgives i starten af marts. Læs også: Hvorfor gamle film kan genudgives i 4K HDR Senere i 2025 udgives Fight Club i 4K. Der er endnu ikke sat dato på hjemmeudgivelsen.

David Fincher i 4K

Venstre: Zodiac, Midten: Se7en. Højre: Panic Room

Hvad med Finchers andre film?

Gone Girl har i årevis været ude i 4K digitalt, men der findes endnu ikke en UHD Blu-ray. The Girl with the Dragon Tattoo findes i en 4K-master, der dog aldrig er blevet udgivet. David Finchers nyere film, The Killer og Mank, er begge produceret i samarbejde med Netflix og kan streames på tjenesten i 4K. Der har ingen forlydender været om en 4K-udgivelse af The Game. Det er værd at nævne at flere af titlerne er opskaleret fra 2K til 4K (se 4K-filmdatabasen), men til gengæld fremvises de i op til Dolby Vision HDR. Nogle af dem har Dolby Atmos-lyd. Her er det danske overblik:

David Finchers film i 4K

OnlineUHD Blu-ray
Se7enHerHer
Panic RoomHerHer
ZodiacHerHer
The Social NetworkHerHer
Gone GirlHer-
Fight ClubSenere i 2025 
The KillerNetflix-
MankNetflix-
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Viaplay udlejer nu film i 4K

10 Feb 2026 |

Viaplay hæver igen priserne

09 Feb 2026 |

Sony trækker sig fra Blu-ray optagere

09 Feb 2026 |

Danske titler fra Nordisk Film er begyndt at rykke ind på Disney+

09 Feb 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i februar

09 Feb 2026 |

Dolby Vision forsvundet på Disney+ midt i patentstrid

06 Feb 2026 |