Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPanasonics 2025 TV er de første Calman Ready FireTV - FlatpanelsDK

Panasonics 2025 TV er de første Calman Ready FireTV

13 Jan 2025 | Rasmus Larsen |

Panasonics Z95B (OLED) og W95B (miniLED LCD) er de første FireTV, der er Calman Ready, hvilket gør det nemmere for både private og professionelle brugere at kalibrere dem.

Panasonics TV har været Calman Ready i årevis, men da Panasonic sidste år skiftede fra eget styresystem, MyHomeScreen, til Amazons FireTV, skabte det udfordringer med Calman-integrationen, idet Fire TV på daværende tidspunkt ikke understøttede det.

I 2025 vender Calman Ready tilbage til Panasonics TV, idet systemet nu understøttes på Amazon FireTV-enheder med hjælp fra Panasonic. Det annoncerede parterne på CES 2025 messen.

- "Vores mangeårige partnerskab med Panasonic har altid været fokuseret på at levere exceptionel billedkvalitet gennem banebrydende teknologi," sagde Eric Brumm, President & CEO for Portrait Displays. "Ved at integrere Calman-kalibrering med FireOS-baserede TV leverer vi en løsning til tilgængelig, professionel farvenøjagtighed, der forbedrer, hvordan forbrugerne ser, spiller og forbinder sig med indhold."

 Læs også: Panasonic afslører Z95B med 'Primary RGB tandem' OLED-panel

Panasonic kigger desuden på mulighederne for at opdatere 2024-modellerne til at være Calman Ready.


Understøttelse af 3D LUT

For at komme i gang skal man bruge en understøttet måleenhed (til at måle på skærmen) og Calman appen. Resten af softwaren og de nødvendige testmønstre håndteres automatisk, når skærmen er Calman Ready. Portrait Displays tilføjer, at 3D LUTs nu kan indlæses direkte i Panasonics TV'et. - "Ved at kombinere Panasonics ekspertise inden for skærmteknologi med Portrait Displays’ avancerede Calman-kalibreringsværktøjer får forbrugerne nu også mulighed for at indlæse 3D LUTs direkte i TV'et via Calman."

Calman Ready Panasonic Fire TV

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple TV appen har nu Google Cast support på Android

17 Dec 2025 |

Aviser: Warner vil afvise Paramounts købstilbud

17 Dec 2025 |

Samsung annoncerer 'Micro RGB' LCD TV i 55-115", hævder 100% HDR-farver

17 Dec 2025 |

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |