Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPanasonic afslører Z95B med 'Primary RGB tandem' OLED-panel - FlatpanelsDK

Panasonic afslører Z95B med 'Primary RGB tandem' OLED-panel

07 Jan 2025 | Rasmus Larsen |

Panasonic har løftet sløret for årets OLED-flagskib, Z95B, med et næste-generations OLED-panel. En ny 4-lags emissionsstruktur løfter lysstyrke, farver og energieffektivitet.

Efter en omstrukturering sidste år, hvor Panasonic droppede egen TV-platform, MyHomeScreen, til fordel for Amazons FireTV, lancerer den traditionsrige japanske producenter i år den opgraderede Z95B i 55, 65 og 77 tommer.

Z95B byder på et opgraderet OLED-panel med ThermalFlow-køleløsning og et redesignet Dolby Atmos-højttalersystem. Skærmen skal ud og konkurrere med blandt andet LG G5 og Samsung S95F.


Panasonic Z95B

Panasonic Z95B. Photo: Panasonic

Nyt 4-lags OLED-panel

Det nye OLED-panel, som Panasonic kalder 'Primary RGB Tandem Panel', vil for første gang også være tilgængeligt i 77-tommer Z95B. - "Z95B-serien bruger det nyeste næste-generations OLED-panel med Primary RGB Tandem-teknologi. Dette nye OLED-panel anvender en 4-lags emissionsstruktur, der forfiner lysets bølgelængde og øger farvernes renhed, hvilket forbedrer lyseffektiviteten med 40 procent. Denne forbedring muliggør en markant stigning i lysstyrke og større farvevolumen, der leverer endnu flottere, mere realistiske billeder," forklarer Panasonic (maskinoversat).

Panasonic Z95B

The new 4-layer OLED panel and Panasonic's new custom cooling solution. Foto: Flatpanels

En række spørgsmål står stadig ubesvarede hen hvad angår det nye panel. Panelproducenten LG Display udstiller ikke på CES-messen i år, så vi må afvente tekniske detaljer. Som rygtet før nytår ville vide, er der dog tale om et 4-lags OLED-panel (mod 3 lag hidtil), hvilket LG Display i et år har fremvist bag lukkede døre, specificeret til 3700 nits. Vi forventer dog ikke så høj lysstyrke i kalibreret tilstand. Vi jagter information. Panasonic siger blot, at lysstyrken er højere, men sætter ikke tal på. Flatpanels målte sidste års Z95A til 1718 nits højlys og 255 nits i fuld skærm i vores test. Det gjorde Z95A til et af de mest lysstærke OLED TV på markedet. Det nye OLED-panel parres med Panasonics egen 'ThermalFlow'-køleløsning, der er "inspireret af aerodynamiske teknikker fra racerbildesign", Køleløsningen sikrer, at panelet kan opretholde sin maksimale lysstyrke i længere tid. Skærmen drives af en HCX Pro AI MK II processor. Flatpanels fik lejlighed til kort at se Z95B i aktion, sammenlignet side-om-side med sidste års Z95A, og Z95B lader bestemt til at være mere lysstærk, ikke kun i hvidt højlys men også i farverne.

Panasonic Z95B

Left: Z95A (2024). Right: Z95B (2025). Foto: Flatpanels

Panasonic Z95B

Left: Z95A (2024). Right: Z95B (2025). Foto: Flatpanels

Et forbedret Dolby Atmos-lydsystem

Panasonic meddeler videre, at et redesignet Dolby Atmos-højttalersystem leveret et "dobbelt så bredt" lydperspektiv. Den indbyggede subwoofer er opgraderet fra 20W til 30W. - "Panasonic har redesignet højttalerenhederne, ændret lydlayoutet for at udvide lydscenen og fornyet sin lydbehandling for rumlig lyd. Derudover har Technics-ingeniører omhyggeligt finjusteret Z95B-serien for at sikre, at indhold vises og høres, som det var tiltænkt af dets skabere," lyder det fra selskabet. Ændringerne giver efter eget udsagn et mere strømlinet design, hvor brugeren har aftagelige covere, en drejefod og en slankere løsning til vægmontering.

Panasonic Z95B

Panasonic Z95B. Foto: Panasonic

FireTV med Prime Video Calibrated Mode

Ligesom sidste års Z95A kører Z95B FireTV, der giver adgang til streaming-apps. En nyhed i Z95B er Prime Video Calibrated Mode, som vi første gang stiftede bekendtskab med i Sony TV sidste år. Andre nyheder omfatter Dolby Vision IQ med Precision Detail, der bruges en lyssensor til at justere billedet. Dolby Vision understøttes i op til 4K 144Hz, og der er stadig understøttelse af Apple Home og AirPlay. Funktionerne til Calman-kalibrering og ISFccc vender tilbage i Z95B – for første gang i et FireTV – men alle købere drage nytte af de præ-kalibrerede billedprofiler, der er fastsat i samarbejde med Stefan Sonnenfeld fra Company 3. Til gaming findes HDMI 2.1 porte, der klarer VRR, FreeSync og G-Sync Compatible. Panasonic har den kalibrerede True Game Mode for at sikre, at spil ser ud, som skaberne har skabt dem. Z95B lander senere på året. Vi kender endnu ikke prisniveauet. Yderligere 2025 OLED-serier præsenteres senere.

Panasonic Z95B – specifikationer

Flatpanels
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony bekræfter exit fra optagelig Blu-ray: "Der er ingen efterfølger"

24 Jan 2025 |

Hvor er Xbox? Mangel på konsoller i Danmark og udland

23 Jan 2025 |

TCL's næste LCD panel har bedre farver, færre refleksioner

23 Jan 2025 |

Redesignet Plex app har fokus på gratis film med reklamer

23 Jan 2025 |

Medieudviklingen 2024: On demand voksede trods perfekt flow-tv år

22 Jan 2025 |

LG's nye 32" 6K monitor er verdens første med Thunderbolt 5

22 Jan 2025 |