Biografer tyer til genudsendelser af gamle film
Ligesom tv-stationer er biografer begyndt at genudsende gamle film. Fra at udgøre 2% i 2015, udgjorde genudsendelser 14% af udgivelserne i 2023, ifølge analysefirmaet Omdia. Biografer har været i knæ siden corona. Ikke længe efter pandemien led biograferne endnu et slag da store dele af Hollywood strejkede. Det har medført, at produktionen af nye biograffilm ikke er oppe i normal kadence. Tendensen med at genudsende gamle film i biografer startede dog allerede inden coronapandemien – måske som konsekvens af, at stadigt flere store film får streamingpremiere på bl.a. Netflix og Apple TV+.Genudsendelser i biografer
Ifølge Omdia har der været færre nye filmudgivelser til biografer siden corona, hvilket øger genudsendte titlers andel af totalen, men tendensen er alligevel ikke til at tage fejl af. - "Genudgivelser bliver brugt til at sætte skub i filmudgivelserne i Nordamerika. I 2015 udgjorde de 2,3% af udgivelserne (top-350), men dette var vokset til 14,6% i 2023. Selvom deres billetindvirkning ofte er begrænset, er udgiften minimal, og afkastet kan være højt: Coraline-udgivelsen for 15-års jubilæet denne sommer indtjente 33,6 mio. dollar i Nordamerika," siger David Hancock, Chief Analyst, Media & Entertainment, Omdia (maskinoversat). I 2023 var der 50 genudsendelser i amerikanske biografer. Det samlede billetsalg i USA beløb sig sidste år til 8,9 mia. dollar, hvilket er et markant fald fra 11,3 mia. dollar i 2019 – før pandemien. Læs også: 'Home entertainment' er nu 7 gange større end biografer i USAGenudsendelser i amerikanske biografer. Lilla: Genudsendelser som % af udgivelser. Pink: Genudgivelser som % af omsætning. Graf: OmdiaFranchises og restaureringer
Gamle film genudsendes ofte i biografer som optakt til en ny film i en franchise eller når en film er blevet restaureret i 4K – de to begivenheder sammenfalder ofte. - "Udført rigtigt kan genudgivelser vække nostalgi, sætte skub i biografpublikummet og også skabe nyt publikum gennem opdagelse. De kan måske endda forny/reboote franchiser," siger David Hancock Læs også: 'Fight Club' 4K-remaster kommer næste årTendensen ses også i Danmark
Samme tendens observeres i Danmark, om end der ikke er publiceret tal på fænomenet. I danske biografer kan man pt. købe billetter til følgende genudsendelser:
Du kan for tiden gense Die Hard på det store lærred i 32 danske biografer