Sony afslører PS5 Pro med opgraderet GPU, 8K-support
Efter flere måneders rygter har Sony officielt afsløret PlayStation 5 Pro som en kraftigere konsol med en opgraderet GPU, mere avanceret ray-tracing og AI-drevet opskalering. PlayStation 5 Pro kommer med det samme overordnede design som den nuværende PS5 Slim, men er kendetegnet ved de tre linjer placeret to-tredjedele oppe. Standardkonfigurationen kommer uden discdrev, men det er muligt at tilføje et discdrev senere hen – ligesom på PS5 Slim. - "Vi har holdt udseendet af PS5 Pro konsistent med resten af PS5-produktserien. Du vil bemærke, at højden er den samme som den originale PS5, og bredden er den samme som den nuværende PS5-model for at imødekomme de højere ydelsesspecifikationer. Spillere kan tilføje et Ultra HD Blu-ray discdrev eller skifte konsolcover, når disse bliver tilgængelige," sagde Sony.Mere kraft under motorhjelmen
PS5 Pro er kompatibel med de samme spil som den almindelige PS5, men den opgraderede hardware leverer forbedret grafik med mere konsistent dynamisk opløsning og højere billedfrekvens. Mark Cerny, Lead Architect for PS5, forklarede, at Sony har fokuseret på tre områder:
Game Boost og PS5 Pro Enhanced
Sony fremhævede en PS5 Pro Game Boost-funktion, som kan anvendes på over 8500 bagudkompatible spil for at give forbedret ydelse og højere visuel kvalitet. Andre spil vil blive opdateret med en gratis spilopdatering for at drage større fordel af PS5 Pro's muskler. Hold øje med mærkatet 'PS5 Pro Enhanced'. Blandt disse spil er Gran Turismo 7, Horizon Forbidden West, The Last of Us Part II Remastered mv. Mark Cerny dedikerede størstedelen af sin præsentation til at vise, hvordan den kraftigere hardware kan forbedre billedfrekvens og den visuelle kvalitet i PlayStation-spil, som vist i eksemplet nedenfor. Ligesom med den normale PS5, kræves et TV med HDMI 2.1 for at få 4K120 og VRR (Variable Refresh Rate) fra PS5 Pro. For at kunne nyde spil i HDR (High Dynamic Range) og ray-tracing, er et OLED TV at foretrække. Et LCD TV med et høj antal miniLED-zoner kan også klare jobbet.Med WiFi 7 og 2TB lagerplads
Sony bekræftede, at brugerfladen og netværksfunktionerne, herunder streaming-apps, er de samme som på PS5. Konsollen vil dog have WiFi 7 for første gang og desuden have større 2TB SSD lagerplads. Rygtet vil vide, at Microsoft har droppet planerne om en 'Pro' Xbox efter lanceringen af den hvide Xbox Series X uden discdrev, som blev præsenteret i sommers. Det efterlader Sony alene i spotlyset indtil næste generation af spilkonsoller lander. Salget af den nuværende generation af konsoller er allerede faldet markant siden boostet post-covid. PS5 Pro lanceres den 7. november for 800 Euro inkl. en DualSense controller. Flatpanels jagter den danske pris og dato. PS5 Pro (venstre) og PS5 Slim (højre)