Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Friends' genudgives i 4K – flere serier på vej - FlatpanelsDK

'Friends' genudgives i 4K – flere serier på vej

02 Aug 2024 | Rasmus Larsen |

Alle 236 episoder kan blive dine i 4K-opløsning, når Friends (Venner) efter sommeren udkommer som et UHD Blu-ray boxset, der dog bliver dyrt.

Den populære sitcom om Ross, Monica, Chandler, Phoebe, Joey og Rachel løb over 10 sæsoner. Serien havde premiere i september 1994, så det er ikke tilfældigt, at den gengives i 4K til september i år, præcis 30 år efter.

Warner oplyser, at seriens afsnit er blevet set over 71 mia. gange i USA. Internationalt brugte seerne 1,4 mia. timer på at se Friends alene i 2023 på tværs af kanaler og streaming. Oveni kommer tidsforbruget fra VHS, DVD og Blu-ray.


"Som nat og dag"

Friends 4K
Gamle film og serier kan genudgives i "ægte" 4K-opløsning, såfremt de er optaget på filmruller, der scannes på ny og ryger tilbage i filmstudiets mastering-rum. Der kan også trækkes ekstra dynamik ud i farver og lys til brug med HDR (High Dynamic Range). Friends præsenteres således i 4K med Dolby Vision HDR. Lyden er 5.1-kanals surround i DTS-HD MA. Læs også: Hvorfor gamle film kan genudgives i 4K HDR Instruktør Kevin Bright kommenterede på projektet i 2021 i et interview med Hollywood Reporter: - "Vi optog Friends på filmruller, og jeg vil gerne se alle programmerne remasteret i 4K i fremtiden. Jeg remasterede 12 af episoderne til biografer for to år siden og fik set de originale negativer og lave farvekorrektion på dem. Det er som nat og dag, selv fra HD," sagde Kevin Bright.

En dyr fornøjelse

Ud over de 236 episoder á 30 minutter hver, medfølger over 20 timers ekstramateriale inkl. bonusindhold, der ikke tidligere har været vist. Det hele er fordelt over 25 skiver. Til gengæld bliver det en dyr fornøjelse. Den nordiske udgave kan forudbestilles til 2.499 kroner på cdon.dk og 2.799 kroner på laserdisken.dk. Moviezoo tager ligeledes 2.799 kroner. Boksen kan leveres i Danmark fra den 23. september.

Flere serier i 4K

Da streamingtjenesten Max, der drives af Warner Bros Discovery, blev lanceret i Danmark, medfulgte en ekstra pulje indhold i 4K-format. Det dækkede blandt andet over serier som Barry, Chernobyl, Sex and the City, Succession, Hacks og Euphoria Arbejdet med at trække ældre serier ned fra arkivhylderne hos Warner fortsætter, idet The Sopranos efter sigende også er på vej i en remasteret udgave i 4K.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |