Årets nye OLED-monitorer fra Asus byder på 480Hz, Dolby Vision, BFI
Asus lancerer i år nye OLED-monitorer i 27, 32 og 39-tommer med funktionalitet som 480Hz, Dolby Vision HDR og Black Frame Insertion (BFI) – men ikke altsammen i samme model. Lad os starte med at opklare forvirringen omkring 27-tommer PG27AQDP, der i starten af CES blev omtalt som havende blankt panel. Det er dog rent faktisk mat, som Flatpanels' billede nedenfor viser. TFTCentral skriver, at Asus i starten havde glemt at fjerne den beskyttende plastikfilm, hvilket førte til, at nogle medier fejlagtigt troede, at den var blank. PG27AQDP bliver den første af sin slags med ekstrem hurtig 480Hz opdateringsfrekvens ved 1440p opløsning. Den er bygget på et næste generations OLED-panel, som LG Display præsenterede på CES 2024.Asus PG27AQDP. Foto: Flatpanels32" 4K OLED-monitorer
Asus afslørede en ny 32-tommer WOLED-monitor, PG32UCDP, med 4K-opløsning, foruden den 32-tommer QD-OLED model, PG32UCDM, der blev afsløret sidste år. PG32UCDM har 240Hz opdateringsfrekvens og for første gang understøttelse af Dolby Vision HDR (kun denne model). PG32UCDP tilbyder 'dual-mode' til at køre enten 240Hz 4K eller 480Hz 1080p – ligesom LGs kommende monitor. Læs også: Alienwares nye QD-OLED monitorer med 360Hz, 4K & Dolby Vision lander i februarAsus PG32UCDP og den nye Aura Light Bar. Foto: FlatpanelsEndelig er der den 39-tommer store buede og ultrabrede PG39WCDM, der byder på 1300 nits maksimal lysstyrke, opløsning på 3440x1440 pixels og 240Hz opdateringsfrekvens. Tre af de nye monitorer er bygget på LG Displays nyeste WOLED-panel med MLA (Micro Lens Array), der booster lysstyrken, mens PG32UCDM, der blev annonceret men aldrig udgivet sidste år, er blevet opgraderet fra anden til tredje generation af QD-OLED-panelet fra Samsung Display. Læs også: Hvorfor tekst ikke står godt på de nye OLED og QD-OLED monitorer Skærmene har HDMI 2.1 og DisplayPort 1.4. Derudover fremviste Asus en ergonomisk monitor-arm (ROG Ergo Monitor Arm), der kan fastgøres direkte på skrivebordet samt et lille modul til stemningsbelysning (ROG Aura Light Bar). De ses på billederne ovenfor og nedenfor.Asus PG39WCDM og den nye monitor-arm. Foto: FlatpanelsBFI gør comeback på OLED
Asus bekræfter, at PG27AQDP, PG32UCDP og PG39WCDM, plus den tidligere præsenterede 34-tommer PG34WCDM, får understøttelse af Black Frame Insertion (BFI). BFI indskyder sorte pauser i billedstrømmen med henblik på at reducere slør i bevægende billeder, på bekostning af flimmer. Asus kalder det 'Extreme Low Motion Blur' (ELMB) og det virker udelukkende i SDR ved 120Hz fast (ingen 240Hz eller VRR), ifølge to TFTCentral. Asus PG32UCDM lander i første kvartal 2024, mens PG32UCDP og PG27AQDP kommer i andet halvår. Det vides ikke, hvornår PG39WCDM lanceres. Priser udmeldes senere.Nye 32" Asus OLED monitorer – specifikationer
Flatpanels
ROG Swift OLED PG32UCDP ROG Swift OLED PG32UCDM Størrelse 32" flad 32" flad Opløsning & frekvens Standard: 3840x2160 240Hz
Frame Rate Boost: 1920x1080 480Hz3840x2160 240Hz Paneltype 3. gen WOLED med MLA 3. gen QD-OLED Paneloverflade Anti-glare Anti-refleksion (blank) Højlys 1300 nits (3% window) 1000 nits (3% window) HDR HDR10 Dolby Vision
HDR10Tilgængelighed 2. halvår 2024 1. kvartal 2024