Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonViaplay sætter flere dramaserier i bero inkl. 'Ronja Røverdatter' - FlatpanelsDK

Viaplay sætter flere dramaserier i bero inkl. 'Ronja Røverdatter'

07 Nov 2023 | Rasmus Larsen |

Flere nye, store dramaserier fra Viaplay er i limbo på grund af streamingtjenestens økonomiske kvaler og justering af indholdsstrategi.

En ny stort anlagt dramaserie baseret på Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter skulle have haft premiere på Viaplay i slutningen af 2023. Det meddelte selskabet i 2021.

I mellemtiden er Viaplay kommet i økonomiske problemer på grund af en fejlslagen international ekspansion. I juli 2023 meddelte Viaplay, at man ville trække sig ud af USA, Storbritannien, Canada, Baltikum og Polen, samt fyre 25% af de ansatte.


Justering af indholdsstrategi

Senere i juli skrev Flatpanels, at indholdsstrategien skulle justeres som konsekvens af spareplanen, med større fokus på sport og reality, og mindre fokus på drama. Læs også: Økonomiske problemer presser Viaplay hårdt på sportsrettigheder Det svenske medie Filmtopp kan nu sætte navn på nogle af de dramaserier, der er sat i bero eller som kan ende med helt at blive droppet. Viaplay bekræfter til mediet, at serien Ronja er sat i bero. En række andre titler står hen i det uvisse, bl.a. Live Life og thrilleren Jana - mærket for livet. - "Vi har justeret vores indholdsstrategi lidt med flere investeringer i ikke-manuskriptet indhold samt købte serier og film. Det betyder, at vi i fremtiden ikke vil have samme hyppige frekvens af vores egne dramapremierer som tidligere, men vi vil helt sikkert fortsætte at vise dramatitler. Nu er det tætteste for eksempel, vi er stolte af, at dramaserien 'Börje' har premiere den 19. november på Viaplay og TV3," skriver Susanne Nylén, pressechef hos Viaplay, til Filmtopp. Viaplay har tidligere bekræftet, at de overvejer et salg af hele eller dele af virksomheden. - Kilde: Filmtopp

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

A19 chippen gør ny Apple TV 4K op til 2x hurtigere, ifølge Apple

16 Oct 2026 |

Pixar-medstifter bryder med Netflix, vender tilbage til biograferne

16 Oct 2026 |

ESPN begynder opgradering til 4K HDR

16 Oct 2026 |

Spilskivens storhed og fald

15 Oct 2026 |

Undgå reklamer på Google TV: Flere alternative brugerflader

15 Oct 2026 |

Store prisstigninger på YouSee igen i 2027

15 Oct 2026 |