Masters of the Air er tredje del af dramaet fra Anden Verdenskrig efter Band of Brothers og The Pacific. Serien får premiere den 26. januar i 4K Dolby Vision og Atmos på Apple TV+.
Opdateret 10.9.2023: Så er der kommet første trailer til Masters of the Air:
YouTubes videoafspiller kan ikke fremvises pga. dine valg i cookie-boksen. Du kan acceptere cookies i 'Privatliv' nederst til højre.
Serien skulle oprindeligt have været en HBO-produktion, men Masters of the Air blev præsenteret som en af de første originalproduktioner fra Apple forud for lanceringen af streamingtjenesten Apple TV+ i 2019.
Apple har nu bekræftet, at den længe ventede serie får premiere på Apple TV+ den 26. januar 2024 med to afsnit efterfulgt af et nyt afsnit hver fredag til og med den 15. marts 2024. Ni afsnit i alt.
I 4K Dolby Vision og Atmos
Steven Spielberg, Tom Hanks og Gary Goetzman, der også producerede Band of Brothers og The Pacific, står bag Masters of the Air. Serien er baseret på bogen af samme navn af Donald L. Miller.
- "'Masters of the Air' er en hilsen til de modige mænd fra det 8. luftvåben, som gennem deres mod og broderskab var med til at besejre Nazityskland i Anden Verdenskrig," sagde executive producer Gary Götzman. "Tom og Steven har altid ønsket at visualisere filmisk, hvad vores forfatter Don Miller har kaldt en 'enstående begivenhed i krigsførelsens historie'. Vi er glade for, at Apple TV+ har givet os muligheden for at kombinere indsatsen fra så mange talentfulde mennesker, på skærmen og bag kameraet, for at fortælle denne vigtige historie."
Samtlige serier og film fra Apple TV+ kan streames i 4K-opløsning med HDR10 og Dolby Vision HDR samt Dolby Atmos-lyd gennem Apple TV appen på Apple-enheder og tredjepartsenheder fra andre producenter.
Læs også: Apple TV+ er stadig lille i Norden men potentialet er stort
Bemærk dog, at højeste 4K-bitrate fra Apple TV+ kun leveres, når du benytter Apple TV 4K boksen. Apple TV appen på tredjepartsenheder sigter mod laveste fællesnævner (en lavere HEVC-videoprofil). Den visuelle forskel er markant.
Apple TV+ har udsendt disse still-billeder. Traileren frigives tættere på premieren.

Foto: Apple TV+

Foto: Apple TV+

Foto: Apple TV+

Foto: Apple TV+

Foto: Apple TV+

Foto: Apple TV+

Foto: Apple TV+

Foto: Apple TV+