Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonChip til næste generation af Google TV bokse/sticks afsløret - FlatpanelsDK

Chip til næste generation af Google TV bokse/sticks afsløret

20 Sep 2023 | Rasmus Larsen |

Amlogics chips benyttes i dag i mange Google TV-enheder inkl. Chromecast, og den næste generation (S905X5) er mere kraftfuld med understøttelse af VRR, QMS, VVC mv.

Mens TV-skærme med Android TV og Google TV typisk drives af en MediaTek-chip eller til tider Realtek, har medieafspillere og sticks ofte en Amlogic-chip indeni.

Chromecast med Google TV (4K) er eksempelvis bygget på Amlogics S905X3, mens den nyeste boks fra Mecool bygger på den nyere S905X4. Nvidia Shield er en af undtagelserne, idet den er bygget på Nvidias egen chip.

Den næste chip fra Amlogic er S905X5. Den blev afsløret som del af et referencedesign fra Sei Robotics på IBC 2023 udstillingen.

X5 vil med tiden nå ud i Google TV-enheder på forbrugermarkedet, måske endda den næste Chromecast 4K.


SEI S905X5

Reference-boksen fremvist af SEI Robotics på IBC 2023. Foto: Sei Robotics

Hvad vi kan forvente

Selvom vi endnu ikke har komplette hardwarespecifikationer på S905X5, bekræfter præsentationen af referencedesignet, at chippen er bygget på en 6nm processornode, hvilket resulterer i en 50% reduktion i strømforbrug ved samme ydeevne. Referenceboksen understøtter HEVC, AV1 og VVC (H.266) videodekodning samt HDMI 2.1 funktioner såsom VRR (Variable Refresh Rate), eARC (enhanced Audio Return Channel) og QMS (Quick Media Switching). Det skal dog understreges, at selvom Amlogic S905X5 muliggør disse nye video og HDMI 2.1 funktioner, så er der ingen garanti for, at alle forbrugerenheder, der bruger denne chip, understøtter samtlige funktioner. Læs også: Første kig: Chromecast & Android 12's match-funktion er ufærdig Chippen har desuden en NPU (Neural Processing Unit) til såkaldt super-resolution opskalering. Vi vender tilbage senere med flere detaljer. - Kilde: Sei Robotics via AndroidTVBox

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TCL præsenterer 2026-modeller med 'Super QD' eller RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Første indtryk: Philips 2026 OLED og RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Hisense afslører flere 2026-modeller med bl.a. Dolby Vision 2 og miniLED

26 Mar 2026 |

Ny 'The Lord of the Rings: Shadow of the Past' film bekræftet af Peter Jackson

26 Mar 2026 |

Netflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver

26 Mar 2026 |

Sony lancerer første 2026 TV-skærme og lydprodukter

25 Mar 2026 |