Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEU til Microsoft: Activision Blizzard-spil på alle cloud-spiltjenester inkl. i TV - FlatpanelsDK

EU til Microsoft: Activision Blizzard-spil på alle cloud-spiltjenester inkl. i TV

16 May 2023 | Rasmus Larsen |

EU har givet Microsoft grønt lys til at købe spilfirmaet Activision Blizzard på betingelse af, at alle spillene også kan findes på konkurrerende cloud-spiltjenester inkl. på Smart TV.

Godkendelsen fra Europa-Kommissionen kommer under en måned efter, at Storbritannien valgte at blokere handlen.

Bekymringerne hos EU har været de samme, nemlig at Microsoft i næste fase for PC- og konsolspil vælger at begrænse streaming af Activision Blizzard spil til egen Xbox-tjeneste.


10-årige betingelser for cloud-spil

EU godkender handlen med følgende betingelser i en periode på 10 år (oversat med EU's fremhævede tekst intakt):
  • En gratis licens til forbrugere i EØS, som vil give dem mulighed for at streame, via enhver cloud-spilstreamingtjeneste efter eget valg, alle nuværende og fremtidige Activision Blizzard PC- og konsolspil, som de har en licens til.
  • En tilsvarende gratis licens til udbydere af cloud-spilstreamingtjenester, der giver EØS-baserede spillere mulighed for at streame alle Activision Blizzards PC- og konsolspil. Microsoft havde allerede underskrevet en sådan aftale med Nvidia vedr. GeForce Now samt Boosteroid. Apps til disse spilstreamingtjenester findes allerede i visse Smart TV. I dag findes spillene ikke på nogen cloud-spiltjenester.

    Activision Blizzard streaming

    EU's tilhørende grafik, der illustrerer problemstillingen.

    Kan sende spillene på Netflix

    Såfremt f.eks. Netflix lancerer streaming af spil – som de arbejder på – vil aftalen ligeledes gøre det muligt for Netflix at tilbyde spil fra Activision Blizzard til streaming på bl.a. TV-skærme og mediebokse. Activision Blizzard er et af verdens største spilstudier med titler som Call of Duty, World of Warcraft, Candy Crush, Tony Hawk, Diablo, Overwatch, Spyro, Hearthstone, Guitar Hero, Crash Bandicoot og StarCraft.

    Stadig forhindringer

    Før handlen kan gå igennem skal Microsoft i en appel overbevise Storbritannien om, at deres foreslåede løsning for cloud-spil, som EU nu har accepteret, er tilstrækkelig til ikke at forværre konkurrencen på markedet. Derudover skal handlen godkendes på hjemmebanen, USA. Læs også: EU: Store TV-platforme skal tydeligt deklarere reklamer & 'anbefalinger' - "Videospil tiltrækker milliarder af brugere over hele verden. I en så hurtigt voksende og dynamisk branche er det afgørende at beskytte konkurrence og innovation. Vores beslutning repræsenterer et vigtigt skridt i denne retning, ved at bringe Activisions populære spil til mange flere enheder og forbrugere end før takket være streaming af spil i skyen. De tilsagn, som Microsoft tilbyder, vil for første gang muliggøre streaming af sådanne spil i enhver cloud-spilstreamingtjenester, hvilket øger konkurrencen og mulighederne for vækst," sagde Margrethe Vestager, Executive Vice-President med ansvar for konkurrencepolitik. - Kilde: EU
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Apple åbner sit Immersive Video-format så alle kan producere indhold

    20 Jun 2025 |

    Apples nye Spatial Audio-format overgår Dolby Atmos

    19 Jun 2025 |

    Philips 2025 OLED TV er landet i Danmark

    19 Jun 2025 |

    Samsung lancerer nye soundbarer inkl. ny topmodel

    19 Jun 2025 |

    Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

    18 Jun 2025 |