Sonos bliver første partner, som kan tilbyde Apple Music's Dolby Atmos-numre på sine højttalere, konkret Sonos Arc og Beam (2nd Gen) soundbarer samt den nye Era 300.
Den nye Era 300 bliver ikke Sonos' eneste produkt, der giver adgang til Dolby Atmos-musik fra Apple Music, foruden Amazon Music. Spotify tilbyder ikke pt. musik i Dolby Atmos.
Læs også: Test: Sonos Arc
Den 28. marts tilføjes understøttelse af Dolby Atmos fra Apple Music også på Sonos Arc and Beam (2nd Gen) soundbarer, som er udstyret med ekstra enheder til rumlig lyd (spatial audio).

Sonos Arc soundbaren har loft- og side-vendte enheder til Dolby Atmos
Sonos siger, at den "multidimensionelle fordybende lydoplevelse hastigt er ved at blive det primære optageformat blandt førende kunstnere, producere og ingeniører", hvilket stemmer, om end Sonos er lidt sent ude ift. konkurrenterne.
Dolby Atmos-musik understøttes allerede direkte på højttalere såsom Amazon Echo og Apple HomePod samt på Atmos-kompatible hjemmebiosystemer via en HDMI-tilsluttet afspiller såsom Apple TV 4K, hvilket allerede fungerer med Sonos Arc og Beam.
- "Det er en spændende tid indenfor musik, idet rumlig lyd – og kunstnerens kreativitet, der følger med det – fortsætter med at vokse," sagde Giles Martin, Grammy Award-vindende producer, sangskriver og komponist, og VP of Sound Experience hos Sonos. "Sonos fortsætter med at holde sine lyttere på forkant med lydinnovation og sikrer, at de via Apple Music har adgang til transformative oplevelser som rumlig lyd med Dolby Atmos, så de kan mærke mere af det indhold, de elsker."
Læs også: Første lyt: Sonys økosystem af 360 Spatial Sound produkter
Apple Music's Dolby Atmos tilføjes med en gratis softwareopdatering til de tre omtalte Sonos-produkter den 28. marts.