Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix lander aftale med dansk filmbranche efter konflikt - FlatpanelsDK

Netflix lander aftale med dansk filmbranche efter konflikt

29 Nov 2022 | Rasmus Larsen |

Efter en højspændt konflikt er Netflix nu nået til enighed med den danske filmbranche om en ny rettighedsaftale. Det skriver Politiken. Netflix kan snart genoptage dansk produktion.

Netflix, TV 2 og Viaplay meldte i juni ud, at de havde stoppet produktionen af nye fiktionsserier og film i Danmark.

Det skete efter to parter i Danmark, Create Denmark og Producentforeningen, havde indgået en aftale uden at tage streamingtjenester med på råd. Hvor kunstnere tidligere har fået et engangsbeløb, krævede de fremover løbende og højere betaling.

Create Denmark droppede senere i juni den omstridte rammeaftale for i stedet at forhandle med hver enkelt streamingtjeneste.


Ny aftale med Netflix

Netflix og Create Denmark er nu nået til enighed om en aftale, der gælder frem til udgangen af 2024. Aftalen skal formelt godkendes af forbundene. Det skriver Politiken. Aftalens vilkår fremgår ikke. - "Det har været vores højeste prioritet at genoptage bestillingen og udviklingen af fremragende dansk indhold, og vi er derfor glade for, at vi endelig har indgået en fair aftale med de danske forbund," siger Rachel S. Schumacher, seniorrådgiver for internationale arbejdsforhold, Netflix. TV 2 og Viaplay er også nået til enighed med Create Denmark. Viaplays aftale er midlertidig og fælder frem til næste sommer. - "Der er ingen tvivl om, at den danske film- og tv-produktion er i kæmpe krise, men nu har vi ryddet de sten af vejen, som vi stod over for," siger Benjamin Boe Rasmussen, talsperson, Create Denmark.

Vidtrækkende konsekvenser

Konflikten i branchen har også haft konsekvenser for produktion af dansk fiktion fra Amazon, Apple, Disney og Paramount, afslørede produktionsselskabet SAM Productions. Om disse parter genoptager arbejdet vides ikke på nuværende tidspunkt. Læs også: Den danske tv-konflikt: "Grådigheden er ved at tage overhånd" Netflix giver den 5. januar premiere til danske Nicolas Winding Refns Copenhagen Cowboys. Denne serie blev produceret inden produktionsstoppet af nye titler blev igangsat. - Kilde: Politiken

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Asus & MSI's 2026 QD-OLED monitorer lover dybere sort, mindre farveskær

04 Jan 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i januar

04 Jan 2026 |

2026 QD-OLED TV panelet når 4500 nits, hævder Samsung Display

03 Jan 2026 |

Opdateret: LGs første 39" 5K2K OLED, 32" Tandem WOLED og 52" 5K2K LCD monitorer

03 Jan 2026 |

Interview: TrueCut om cinematisk HFR, hjemmeudgivelser & fremtiden

02 Jan 2026 |

Tilbudsjagten: Januarudsalg på OLED TV, OLED-monitorer, TV-lyd mm.

02 Jan 2026 |