Sony har sluppet årets nye LCD-modeller fri i de danske butikker, heriblandt X90K der afløser X90J samt første modeller med miniLED.
Sony diversificerer sit modelprogram i år. Foruden QD-OLED, så lancerer det japanske selskab sine første LCD TV med miniLED-bagbelysning som alternativ til Samsung og TCLs tilsvarende modeller. X95K har 4K-opløsning og Z9K lanceres senere med 8K-opløsning.
Læs også: Test: Sony X95K miniLED LCD

Sony X95K miniLED LCD. Foto: Sony
X90K og mellemklassen
Træder man ned i 90-serien, så erstatter X90K sidste års X90J som Sonys populære "value" model, der giver mange af de nyeste funktioner til en overkommelig pris. Den har ikke miniLED, men kan stadig styre baglyset i zoner. VRR til brug med bl.a. PS5 virker ved lancering.
I mellemklassen finder man X85K og X80K (X81K), som findes i størrelser op til 85 tommer.
Læs også: Oversigt: Sony 2022 TV
Alle Sonys 2022-modeller kører Google TV (med Android 10) og kommer med funktioner som AirPlay 2, Chromecast, PS5-integration og Bravia Core streaming. Der medfølger en redesignet fjernbetjening.
Vi henviser til tabellen for priser og forhandlere. Klik på modelnavnene for at få yderligere information i TV-databasen.
Sony 2022 TV – priser & forhandlere
Flatpanels