Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDRTV mangler på nye Samsung Smart TV - FlatpanelsDK

DRTV mangler på nye Samsung Smart TV

02 Jun 2022 | Rasmus Larsen |

Igen i 2022 er DRTV fraværende på nye Samsung Smart TV. Samsung i Danmark oplyser, at der arbejdes på sagen, men der gives ikke en tidshorisont.

Det samme skete i 2021 og tidligere generationer. Ved lancering af Samsungs nye TV-skærme mangler DRTV ikonet til at tilgå danskernes public service indhold. Det er på trods af, at DRTV findes til Samsungs Tizen-platform på tidligere års modeller – noget som har undret købere.

I Flatpanels' test af 2022-modellen QN95B mangler kun DRTV. Andre apps såsom Amazon, Apple TV, Disney+, HBO Max, Netflix, TV 2 Play og Viaplay er til stedet.

Det hænger sammen med, at Samsung hvert år introducerer en ny udgave af Tizen-styresystemet i årets nye modeller. Når det sker, skal visse apps godkendes på ny. Det særlige ved DRTV på Smart TV er, at det rent faktisk ikke er en app, men et genvejsikon til en HbbTV-hjemmeside. Så det et implementeret lidt anderledes end andre apps.


Samsung 2022 Smart TV

Ser brugerfladen sådan her ud på dit Samsung Smart TV, så har du en 2022-model. Foto: Samsung

Ingen tidshorisont

Samsung i Danmark kan på nuværende tidspunkt ikke give en tidshorisont for, hvornår DRTV bliver klar på 2022-modellerne. I tidligere år er der gået op til adskillige måneder. Læs også: "Programmet kan ikke ses på DRTV": Hvad DR siger til fejlen I mellemtiden kan man tilgå DRTV direkte via HbbTV. Det kræver antennesignal og gøres ved at tænde for f.eks. DR1-kanalen og derefter trykke på fjernbetjeningens røde knap. Det er dog ikke alt indhold fra DRTV, der kan ses på denne måde. Samsung har i år introduceret en redesignet Smart TV-brugerflade. Det kan du læse mere om i testen her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |