Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNielsen: Youtube større end Netflix i Danmark - FlatpanelsDK

Nielsen: Youtube større end Netflix i Danmark

11 Apr 2022 | Per Fanefjord Laursen |

YouTube er klart den streamingtjeneste, der dagligt har størst gennemslagskraft i Danmark. Det oplyser Nielsen på den årlige FutureTV konference.

Nye, udvidede data fra analyseselskabet Nielsen (graf 1) gældende for hele første kvartal 2022 giver et ekstra billede af de faktiske forhold på hele det danske streamingmarked. 

Chantale Coulombe
Chantale Coulombe, kommerciel chef, Nielsen. Foto: Per Laursen
Den udvidede top-10 liste blev torsdag i sidste uge præsenteret af kommerciel chef Chantale Coulombe, Nielsen, på fagkonferencen FutureTV i København. Youtube er den streamingtjeneste med størst daglig rækkevidde i Danmark. 31% af alle danskere var på Youtube mindst én gang dagligt i første kvartal. YouTube har altid tilbudt masser af ældre tv-indhold i alle genrer – plus en enorm mængde af andet videoindhold. Også tv-indhold, der streames på sociale medier er en væsentlig, men indtil nu underbelyst faktor. Det er værd at notere, at tv-klip set på Facebook ses af hele 30% dagligt, ifølge Nielsen. Altså, ikke generel Facebook-brug, men tv-klip. Dernæst har Netflix og DRTV ikke overraskende en betydelig gennemslagskraft. Mere overraskende er måske, at Tik-tok sniger sig ind på en niendeplads med 7%.

Pluto TV måles straks

Den nye gratis tv-service, Pluto TV, der kommer til Danmark med 70 kanaler den 18. maj, får straks en chance for at gøre sig bemærket på top-10 listen, efter den er lanceret. Læs også: Pluto TV kommer til Danmark i maj med 70+ gratis kanaler Nielsen oplyser, at man forventer at måle samlet forbrug på Pluto TV fra start. Det er ikke afgjort, om enkelte kanaler måles. 

Ny top-10: Streamingtjenester – daglig rækkevidde

1. Youtube31%
2. Facebook30%
3. Netflix15%
4. DRTV13%
5. TV 2 play9%
6. Viaplay8%
7. Tik-tok7%
8. Yousee Film/TV6%
9. Disney+5%
10. HBO Max3%
Kilde: Nielsen 1. kvartal 2022. Målt på daglig rækkevidde i procent.

Ny top-10: Streamingtjenester – dagligt tidsforbrug

1. Youtube20 min.
2. Netflix13 min.
3. DRTV10 min.
4. TV2 Play10 min.
5. YouSee film/TV9 min.
6. Facebook 7 min.
7. Viaplay6 min.
8. Disney+5 min.
9. Tik-tok3 min.
10. HBO Max3. min.
Kilde: Nielsen 1. kvartal 2022. Målt på dagligt forbrug i minutter. Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |