Der kommer nye LCD TV med 4K- og 8K-opløsning, som spænder fra den lave til den høje ende af prisskalaen i størrelser fra 43- til 86-tommer.
LGs "QNED"-serie er et modsvar til Samsung og TCLs "QLED". Der er tale om LCD TV med miniLED-bagbelysning og zone-styring, hvilket forbedrer kontrast og lysstyring. Der er i årets modeller samme antal zoner som i sidste års modeller.
QNED99 og QNED96 modellerne har 8K-opløsning, mens de resterende har 4K-opløsning. Der er ingen store teknologiske nyheder at melde om i år. Et 65-tommer 8K TV fra LG starter på 21.000 kroner i vejledende pris.

LG QNED91
Indenfor 4K findes de prisvenlige UQ-serier, som vil præge tilbudsaviserne. I tidligere generationer tilbød LG også zone-styret LED i "NanoCell"-serien, men i år skal man op i QNED86-modellen, hvor prisen starter på 11.000 kroner for en 55-tommer skærm.
Se også: Oversigt: LG 2022 TV
Dette års udgave af LGs TV-platform, webOS 22, introducerer brugerprofiler. Topmodellerne har en Always Ready-funktion, som kan vise blandt andet fotografier, når skærmen ikke er i brug.
Vejledende danske priser fremgår af tabellen herunder. LG oplyser, at der er tale om cirkapriser, som kan ændre sig en smule op til lancering i løbet af foråret og sommeren.
LG 2022 LCD TVs – vejl. danske priser
Flatpanels