Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRygte: Sony QD-OLED TV starter på 3000 dollars - FlatpanelsDK

Rygte: Sony QD-OLED TV starter på 3000 dollars

14 Feb 2022 | Rasmus Larsen |

Sony har ikke kommenteret på prisen, men en bonusordning på Sonys amerikanske hjemmeside antyder, at de nye 55- og 65-tommer QD-OLED TV skal koste hhv. 3000 og 4000 dollars.

For godt til at være sandt?

Sony.com har en bonusordning, hvor én dollar konverteres til ét point. Dette forhold gælder eksisterende 2021 Sony TV, heriblandt OLED-modellerne. Hvis forholdet på 1:1 fortsætter med at holde stik i 2022, så vil Sonys 55-tommer A95K QD-OLED TV koste 3000 dollars, mens 65-tommeren vil koste 4000 dollars. Det skriver forumbrugere og flere tech-medier. Læs også: Første indtryk: Sony A95K QD-OLED, X95K miniLED LCD & andre 2022 TV 3000 dollars er markant mindre end forventet, så måske det er for godt til at være sandt taget i betragtning af, at QD-OLED er en spritny skærmteknologi. Sidste års A90J flagskibs OLED TV fra Sony kostede det samme (3000/4000 dollars) ved lancering. Det blev i Europa konverteret til hhv. 2600 og 3500 Euro og i Danmark til hhv. 22.000 og 27.000 kroner.

Sony A95K QD-OLED

Sony A95K QD-OLED TV. Foto: Flatpanels

Omvendt ved vi, at Dell Alienwares første 34-tommer QD-OLED monitor får en pris på 1299 dollars, hvilket er bekræftet af Dell, og det er bestemt billigere end forventet. Sonys 42- og 48-tommer A90K OLED TV (med LG Display OLED-paneler) står til 1400 og 1500 dollars på Sonys amerikanske hjemmeside, baseret på bonusordningen med 1:1, mens 55-, 65- og 77-tommer A80K står til hhv. 1800, 2300 og 3500 dollars. Vi er skeptiske, så foreløbigt afventer vi den officielle udmelding fra Sony.

Sony 2022 OLED TV – specifikationer

Flatpanels
- Kilde: Sony.com via DigitalTrends, HDTVTest

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |