Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEU godkender fusion mellem Discovery og Warner/HBO - FlatpanelsDK

EU godkender fusion mellem Discovery og Warner/HBO

23 Dec 2021 | Rasmus Larsen |

Streamingtjenesterne Discovery+ og HBO Max står til at få samme ejer; en ny mediegigant som vil tage kampen op med Netflix, Disney og andre.

Warner Bros. Discovery

Det amerikanske teleselskab AT&T skiller sig af med WarnerMedia (HBO, Warner Bros mm.), som fusionerer med Discovery. AT&T modtager 43 mia. dollars for WarnerMedia. Sådan lød udmeldingen i maj. EU har nu blåstemplet fusionen, som vil samle HBO, Warner Bros, Discovery, DC Comics, CNN, Cartoon Network, HGTV, Food Network, Turner, TNT, TBS, Eurosport, TLC, Animal Planet samt andre tjenester/netværk. - "Godkendelsen fra Europa-Kommissionen er en vigtig milepæl mod af at gennemføre vores foreslåede transaktion med AT&T," sagde Discovery CEO David Zaslav, som bliver adm. direktør (oversat). "I dag bevæger vi os et vigtigt skridt tættere på at skabe Warner Bros. Discovery, en førende underholdningsvirksomhed, der vil være en af ​​verdens førende investorer inden for premium-indhold og en virksomhed positioneret til at give forbrugerne, hvad vi mener, vil være det mest komplette indholdstilbud under ét tag."

Warner Bros Discovery

Det officielle logo for det nye selskab. Foto: Warner Bros. Discovery

Den nye virksomhed skal hedde Warner Bros. Discovery og billedet, som fremgår ovenfor, er det officielle logo. Det oplyses ikke, hvad der konkret sker med streamingtjenesterne HBO Max og Discovery+, men det virker sandsynligt, at de flettes sammen. Læs også: Ny streamingtjeneste i Danmark samler Universal, Paramount, Peacock m.fl. Fusionen forventes gennemført i midten af 2022. De amerikanske konkurrencemyndigheder skal ligeledes godkende fusionen. - Kilde: Discovery

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

DRTV's tekniske problemer hober sig op: Hvad DR siger

21 Apr 2026 |

Amazon sagsøgt: Ældre FireTV sticks virker ikke længere

21 Apr 2026 |

Apple får ny topchef: Hvem er John Ternus?

21 Apr 2026 |

Dell skærer kraftigt i prisen på QD-OLED med ny 27"

20 Apr 2026 |

Disney lancerer 'Infinity Vision' som modtræk til IMAX

17 Apr 2026 |

Meta hæver priserne på alle Quest-headset

17 Apr 2026 |