Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung udvikler egen platform til spilstreaming på Smart TV - FlatpanelsDK

Samsung udvikler egen platform til spilstreaming på Smart TV

27 Oct 2021 | Rasmus Larsen |

Samsung har annonceret, at de er i gang med at udvikle en ny 'cloud game platform', som vil gøre det muligt for brugere at streame spil til Smart TV – ingen spilkonsol påkrævet.

Samsung cloud gaming

Der er GeForce Now, Google Stadia, PlayStation Now og Xbox Game Pass (xCloud), men ingen af disse spiltjenester findes på nuværende tidspunkt på Samsung Smart TV. På udviklerkonferencen SDC21 annoncerede Samsung, at de udvikler en ny platform til spilstreaming til deres Tizen-baserede Smart TV. Tizen anvendes i dag i over 200 millioner enheder, ifølge selskabet. Det dækker over både Smart TV og andre enheder såsom køleskabe. - "For at diversificere dit spiludvalg på Samsung Smart TV, udvikler vi en ny Cloud Game Platform. Det betyder, at du snart vil kunne nyde spil uden at købe avanceret hardware, mens udviklere nemt kan tage Samsung Smart TV's sømløse, fordybende oplevelse i brug til nye spil. Alt dette er muligt med Samsungs Smart TV drevet af Tizen," sagde Yongjae Kim, SVP for Visual Display Software R&D, Samsung.

Samsung TV spilstreaming

Samsungs Yongjae Kim annoncerede planerne på SDC21

Samsung kom ikke nærmere ind på detaljerne, men sagde dog, at de samarbejder med deres nuværende servicepartnere, som måske eller måske ikke dækker over nogle af de eksisterende spillere på området – eller måske Netflix. - "Vi arbejder i øjeblikket på web-baserede cloud-spil, med det mål at give brugerne mulighed for at spille de nyeste spil på deres Samsung Smart TV udstyret med Tizen-platformen – alt sammen uden de nyeste konsoller eller dyre grafikkort. For at opnå dette arbejder vi tæt sammen med vores nuværende servicepartnere," tilføjede Samsung. Læs også: Microsoft: Xbox app på vej til Smart TV – ingen konsol påkrævet Samsung gik i 2012 sammen med Gaikai om at muliggøre spilstreaming på Smart TV, men partnerskabet blev afbrudt ikke længe efter da Sony opkøbte Gaikai med henblik på at bruge teknologien til PlayStation Now. Vi forventer at høre mere om projektet i nærmeste fremtid, måske allerede i januar på CES 2022 messen. - Kilde: Samsung (2)

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |