Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMicrosoft: Xbox app på vej til Smart TV – ingen konsol påkrævet - FlatpanelsDK

Microsoft: Xbox app på vej til Smart TV – ingen konsol påkrævet

10 Jun 2021 | Rasmus Larsen |

Microsoft er i gang med at udvikle en app, som gør det muligt at spille Xbox-spil direkte på Smart TV – ingen konsol påkrævet. Selskabet arbejder også på egne streaming-bokse.

Xbox app på dit TV

Microsoft havde antydet, at noget var under opsejling og i dag blev det så officielt. Selskabet frigiver i nærmeste fremtid en Xbox app til Smart TV. - "Xbox is working with global TV manufacturers to embed the Xbox experience directly into internet-connected televisions with no extra hardware required except a controller," annoncerede Microsoft. Med en Xbox controller og abonnement på Xbox Game Pass vil man kunne spille rigtige Xbox-spil direkte på TV'et. Appen gør brug af Microsoft xCloud-teknologi til streaming af spil. Det vil sige, at spillene afvikles på hardware i Microsofts datacentre og sendes til din enhed over internettet – i stil med Netflix. Selskabet sætter ikke navn på de TV-mærker, som appen udvikles til og oplyser heller ikke, hvornår appen forventes færdig. I november 2020 sagde Xbox-chef Phil Spencer dog, at Microsoft håber at have noget klar indenfor 12 måneder.

Xbox TV app

Microsoft udvikler en Xbox TV-app og egne streaming-enheder

Xbox streaming-enhed

Microsoft bekræfter desuden, at man udvikler egne streaming-enheder, som vil kunne forbinde til alle TV-skærme og monitorer via HDMI. - "Xbox is building its own streaming devices for cloud gaming to reach gamers on any TV or monitor without the need for a console at all," sagde Microsoft. Disse vil ligeledes trække på xCloud spil-streaming og Microsoft er næsten færdig med at udskifte de aldrende Xbox One konsoller med Xbox Series X konsoller i sine datacentre. Det vil give en bedre spiloplevelse. - "We’re in the final stages of updating our Microsoft datacenters around the world with our latest generation of hardware, the Xbox Series X. This means gamers will see faster load times, improved frame rates, and experience Xbox Series X|S optimized games." Afslutningsvis sagde Microsoft, at deres app til PC får Xbox streaming-funktionalitet senere på året.



Flere nyheder

Ingen 120Hz Dolby Vision gaming på Xbox? LG, Sony & Panasonic svarer

17 Jun 2021 |

Apple Mac får VRR-support for mere flydende gameplay

16 Jun 2021 |

Ingen planer om reklamer på Disney+, siger topchef

16 Jun 2021 |

SF Kids lukker og indholdet rykkes til C More

16 Jun 2021 |

Xbox ræser mod next-gen med 'største eksklusive spil lineup hidtil'

15 Jun 2021 |