Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOpgørelse: Markant større efterspørgsel på PS5 end Xbox Series X i Danmark - FlatpanelsDK

Opgørelse: Markant større efterspørgsel på PS5 end Xbox Series X i Danmark

13 Oct 2021 | Rasmus Larsen |

PlayStation 5 er steget til tops, som det produkt, flest danskere søger efter på Pricerunner. Xbox Series X er også populær, men ikke på samme niveau.

Stadig ikke lagervarer

PlayStation 5 og Xbox Series X blev begge lanceret i november 2020 til nogenlunde samme pris. Fælles for de to konsoller er også, at de lige siden har været meget vanskelige at få fingrene i. En opgørelse fra PriceRunner, som er den største portal for prissammenligning i Danmark, viser, at der i de seneste 12 måneder er foretaget 453.000 søgninger på PlayStation 5 Disc Edition og 208.000 søgninger på PlayStation 5 Digital. Til sammenligning er der lavet 119.000 søgninger på Xbox Series X. Søgninger er naturligvis ikke lig med salg, men det er en god indikator for efterspørgsel. PlayStation har traditionelt set været mere populær end Xbox i Danmark og det ser ud til at fortsætte ind i den nye konsolgeneration. - "Både PlayStation 5 og Xbox Series X har været meget svære at få fat i, lige siden de blev lanceret. Det høje antal søgninger skyldes givetvis, at forbrugerne prøver at finde netbutikker, som har dem på lager. Det er min vurdering, at interessen vil fortsætte, og op til Black Friday vil der være ekstra rift om modellen," siger Katrine Barslev, forbrugeranalytiker hos PriceRunner Danmark.

PS5 og Xbox Series X

Slår Apple af pinden

PriceRunner oplyser, at Apple plejer at toppe listerne for mest populære produkter. AirPods Pro er i løbet af det seneste år rykket bag konsollerne med 159.000 søgninger. Over den seneste måned er Apple dog tilbage på toppen med Macbook Air, mens PS5 er på andenpladsen og Xbox Series X er ude af top-ti. Læs også: Test: PlayStation 5 Læs også: Test: Xbox Series X PlayStation 5 og Xbox Series X er ikke umulige at få fat på, men man får lov til at betale langt mere end den vejledende pris. Microsoft var for nylig ude og advare om, at manglen på konsoller fortsætter ind i 2022.

Priser: PlayStation 5 og Xbox Series X

PlayStation 5 Disc Edition
4.199
Xbox Series X
3.899
Startpris
(vejl.)
Laveste pris
(Pricerunner)
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |