Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple har frigivet tvOS 15: Her er alle nyhederne – opdateret - FlatpanelsDK

Apple har frigivet tvOS 15: Her er alle nyhederne – opdateret

20 Sep 2021 | Rasmus Larsen |

Apple har i dag frigivet tvOS 15 til Apple TV med nyheder som rumlig lyd (spatial audio), AirPods auto-parring, HomePod mini parring, Siri og HomeKit tilføjelser og nye skærmskånere.
Opdatering: Vi har fundet flere andre nyheder i tvOS 15, som ikke har været annonceret: - 16 nye skærmskånere fra Grand Canyon (5), Patagonien (4) og Yosemite National Park (7) - Ny spil-controller sektion i Kontrolcentret, som giver nem adgang til parrede og ikke-parrede controllere - Ny 'Quick resume'-spilfunktion til spil, når en spil-controller tændes - Mulighed for at bruge engelsk Siri på Apple TV, hvilket dog kræver krumspring Se de opdaterede afsnit nedenfor for yderligere information og billedeksempler.

tvOS 15 til Apple TV

Med dagens lancering af tvOS 15 har Apple udsendt seks generationer af tvOS til Apple TV-boksen. Den første boks, Apple TV HD, blev lanceret i oktober 2015 på tvOS 9. Nogle af nyhederne i tvOS 15 er dog forbeholdt de mere kraftfulde Apple TV 4K bokse. Læs også: Første lyt: Spatial Audio i film & Dolby Atmos musik på Apple TV 4K Her er alle nyhederne i tvOS 15:

tvOS 15 – nye funktioner

  • Spatial audio på Apple TV: Forbind AirPods Pro eller AirPods Max til Apple TV 4K for "omsluttende lyd som i biografen, så det føles, som om lyden kommer fra hele rummet" med dynamisk sporing af hovedbevægelse. Det virker med 5.1, 7.1 og Dolby Atmos lydkilder, men der er også en 'spatialize stereo' ('tilpas stereo til hjemmet') funktion til opskalering. Spatial audio virker med video – spillyd er ikke supporteret i tvOS 15.
    • Streaming appen skal understøtte Spatial audio: Apple TV appen, Disney+, HBO Max, iTunes og Netflix er nogle af de apps, som understøtter spatial audio i tvOS 15 ved lancering.

      Rumlig lyd Apple TV

      NY AIRPODS / SPATIAL AUDIO MENU PÅ APPLE TV 4K

      Spatial Audio Apple TV

      Spatial Audio på Apple TV 4K

      Spatial Audio Apple TV

      Spatial Audio på Apple TV 4K

  • AirPods auto-parring: Når AirPods er i nærheden af Apple TV får man automatisk en notifikation på skærmen, som tillader nem parring med Apple TV.

      tvOS 15

      Når AirPods er tæt på Apple TV vises denne notifikation

  • HomePod mini parring: Foruden den originale HomePod, giver tvOS 15 mulighed for at sætte en enkelt eller et par HomePod mini som faste højttalere til Apple TV 4K, hvilket indebærer, at alt lyd (video, gaming, musik, menuer osv.) afspilles trådløst på HomePod mini.
    • eARC med HomePod mini: Med Apple TV 4K (2021) kan man desuden trække TV-skærmens lyd ud (inklusiv HDMI-kilder såsom spilkonsoller) vha. HDMI eARC og videresende det trådløst til HomePod mini.

      tvOS 15

      Brug HomePod mini – eller den originale HomePod – som trådløse højttalere til Apple TV

  • Apple TV app: To nyheder kaldet 'All of You' og 'Shared With You' i Apple TV appen giver anbefalinger til familier samt mulighed for at dele anbefalinger med venner og familie.

      tvOS 15

      Familieanbefalinger kan aktiveres i Apple TV appen

      tvOS 15

      Du kan dele anbefalinger med venner og familie i Apple TV appen

  • Opdateret: Nye skærmskånere: Fra i dag udrulles nye skærmskånere (screensavers) fra Apples servere til Apple TV. Der er udsendt et enkelt eksempel (se foto). Opdatering: 16 nye screensavere fra Grand Canyon (5), Patagonien (4) og Yosemite National Park (7), ifølge Benjamin Mayo.

      tvOS 15

      En af de nye skærmskånere i tvOS 15

  • Opdateret: Ny spil-controller sektion i Kontrolcentret: Når du har mindst en spil-controller parret til Apple TV fremvises en ny controller-sektion i Kontrolcentret, hvorfra man kan styre parrede controllere samt parre yderligere controllere.

      Spilcontroller Apple TV

      Ny spil-controller sektion i Kontrolcentret kan fremkaldes ved at holde Hjem-knappen nede i ca. 1 sekund

      Spilcontroller Apple TV

      Ny spil-controller sektion i Kontrolcentret lader brugeren styre parrede og ikke-parrede controllere

  • Opdateret: Ny 'Quick resume'-funktion til spil: Når en spil-controller tændes kan man trykke på tænd-knappen endnu en gang for at hoppe direkte ind i det spil, som man var i gang med. Nogle spil huskes i hukommelsen, men RAM-begrænsninger gør tilsyneladende at andre skal loade på ny.

      Spilcontroller Apple TV

      Ny 'Quick resume'-funktion til spil på Apple TV

  • Opdateret: Siri (engelsk) på Apple TV med dansk Apple ID: Det er nu muligt at bruge engelsk Siri på Apple TV i Danmark, men det kræver nogle krumspring. For at aktivere Siri kræver det først, at man har et Apple ID fra US, UK eller anden supporteret region. Aktivér Siri på denne bruger og skift dernæst bruger til dit danske Apple ID. Siri forbliver nu aktiveret på engelsk (boksens sprog skal også sættes til engelsk) og du kan bruge kommandoer som: - Åben apps og søg i App Store: "Open DRTV", "Find adventure games on App Store" osv. - Styr videoafspilning: "Skip to 10 minutes", "What did she say" (15 sek. tilbage), "Turn on subtitles" - Søg på YouTube: "Find funny cat videos on YouTube" - Afspil musik: "Play Daft Punk" - Siri via andre enheder: Fra en iPhone, iPad eller HomePod kan man bede Siri om samme kommandoer, f.eks. "Hey Siri open Netflix on Apple TV" Det er ikke muligt at søge efter indholdstitler (ud over YouTube) pt.

      Spilcontroller Apple TV

      Siri kan bl.a. åbne apps og spil

      Spilcontroller Apple TV

      Siri kan også finde apps og spil på App Store, og videoer på YouTube

  • Forbedret Siri HomePod integration med Apple TV: Siri understøttes stadig ikke på dansk på Apple TV og HomePod, men på engelsk har det længe været muligt at slukke/tænde Apple TV (og styre lydstyrke mv.) vha. Siri på HomePod. Med tvOS 15 kommer nye kommandoer til såsom forespørgsler på indhold; "Hey Siri, play Ted Lasso", men det ser endnu ikke ud til at virke i Danmark.
  • Ny brugerflade i videoafspilleren: Der er en redesignet brugerflade i videoafspilleren på tvOS 15 med "new Transport Bar, Title View, Transport Bar Controls, Content Tabs, and Contextual Actions". Åbn Apple TV appen for at se den i aktion og forvent at se den i visse andre apps i fremtiden.

      tvOS 15 videafspiller

      Den nye brugerflade i videoafspilleren

  • Face / Touch ID godkendelse i tvOS apps: Nye værktøjer til app-udviklere gør det muligt at "lade brugere anvende Face ID eller Touch ID på deres iPhone eller iPad til at godkende køb og login".
  • HomeKit kamera-forbedringer: Dette dækker over en ny multi-kamera skærm, som er tilgængelig fra Apple TV's kontrolcenter:
    • Styring af tilbehør: Det er muligt at styre HomeKit-tilbehør under samme lokation, f.eks. udendørs-lamper, direkte fra Apple TV, når man skifter imellem kameraer,
    • HomeKit sikkerhedsudstyr: Døre, låse og andet HomeKit-udstyr kan sende notifikationer til tvOS.
    • HomeKit-notifikationer: Kan opsættes og tilpasses under notifikationsmenuen på tvOS,
    • tvOS 15

      tvOS 15 har forbedret HomeKit integration

      tvOS 15

      tvOS 15 har forbedret HomeKit integration

  • Understøttelse af hjemmenøgler: Lås HomeKit-kompatible døre og låse op fra Apple Watch eller iPhone. Apple TV kan agere HomeKit-hub i hjemmet.
Flatpanels

Hvad der stadig mangler

Det nye SharePlay, som er en funktion til 'samsening' på streamingtjenester, er udskudt på tværs af iOS og tvOS. Understøttelse af Dolby Atmos og tabsfri kvalitet i musik på HomePod – når den ikke får signalet fra Apple TV eller AirPlay – er tilsyneladende også udskudt. På softwaresiden af Apple TV ser vi stadig frem til HDR-support i spil, Spatial audio- og Dolby Atmos-support i spil, dansk Siri samt valgfri bitstreaming af lyd i apps (eller en anden måde at håndtere Dolby Atmos i Dolby TrueHD), Læs også: Test: Apple TV 4K (2021) Softwareopdateringen tvOS 15 er tilgængelig nu til Apple TV HD, Apple TV 4K (2017) og Apple TV 4K (2021).

tvOS 15

Apple fremhæver nye funktioner til Apple TV

tvOS 15

Andre nyheder relateret til Apple TV og AirPods

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |

Netflix appen fjernes på 2014 Sony TV

03 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |

Test: Canvas

31 May 2024 |

Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

31 May 2024 |