Universal vil producere film, som får eksklusiv premiere på egen streamingtjeneste fra 2022. Moderselskabet begynder også at trække film hjem fra partnere.
Trækker film hjem
NBCUniversal optrapper satsningen på streaming for at følge med Netflix, Disney+ m.fl. Fra 2022 vil nye biograffilm, senest 4 måneder efter biografperioden, ramme selskabets egen tjeneste Peacock i stedet for HBO Max, hvor de hidtil har fået hjemmepremiere.
- "The deal includes an accelerated window that will bring Universal, Focus Features, Illumination, and DreamWorks Animation titles exclusively to Peacock no later than four months following their theatrical debuts," annoncerede parterne.
Aftalen gælder foreløbigt i USA idet Peacock-tjenesten kun er lanceret i USA. Det er planen, at Peacock senere åbner internationalt, men de nærmere detaljer kendes endnu ikke.
Aftalen dækker alle film fra Universal Pictures, DreamWorks, Illumination og Focus Features. I Danmark ligger en god portion af disse film på Viaplay, der sidste år måtte vinke farvel til film fra Disney da Disney+ kom til Norden. Om historien gentager sig med Universal, er dog for tidligt at sige.

Jurassic World: Dominion er en af de film, som er omfattet af aftalen
Produktion af streaming-film
Foruden den nye aftale om biograffilm, vil Universal begynde at producere film, som får eksklusiv premiere på Peacock. Disse film skal ikke vises i biografer.
Læs også: Premierefilm i stuen ligner en succes
Historisk set har branchen yndet at kalde det tv-film eller 'straight-to-DVD', men boomet i streamingtjenester har givet studierne appetit på mere. Flere streaming-film matcher i dag biograf-film, målt på budget.
- "Additionally, beginning in 2022, original films developed and produced exclusively for Peacock by Universal Pictures will also premiere on the service."
De første streaming-film fra Universal får premiere næste år. Flere detaljer følger tættere på lanceringen.