Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy sci-fi-film rykkes fra biografen til Paramount+ - FlatpanelsDK

Ny sci-fi-film rykkes fra biografen til Paramount+

02 Jul 2021 | Rasmus Larsen |

Efter Disney og Warner i stor stil har rykket biograffilm til streaming, begynder Paramount at pusle med konceptet. Sci-fi-filmen Infinite med Mark Wahlberg får dansk premiere på Paramount+.

Fra bio til hjemmebio

Paramount Pictures' nye sci-fi-film, Infinite, var programsat til dansk biografpremiere den 23. september 2021. Men nu er den taget af plakaten og får i stedet eksklusiv dansk premiere på streamingtjenesten Paramount+. Det sker den 11. august, omtrent 2 måneder efter den amerikanske premiere, som ligeledes blev rykket fra biografer til Paramount+. - "Med den internationale lancering af Paramount Pictures' Infinite på Paramount+ i Australien, Canada, Norden og Latinamerika opbygger vi momentum for premium-indhold, der lanceres globalt, hvor Paramount+ streamingtjenesten er tilgængelig. Og vi er først lige begyndt," siger Kelly Day, President, Streaming, ViacomCBS Networks International.

Infinite

'Infinite' har Mark Wahlberg i hovedrollen

Paramount-film i biograferne

Toneangivende filmstudier som Disney, Universal og Warner Bros har allerede rykket flere biograffilm til streaming, hvilket har ført til spændinger mellem danske biografer og distributører. Det primære stridspunkt er eksklusivperioden, der i mange år har været ca. 4 måneder i Danmark. Læs også: Skærpet krig mellem danske biografer & streaming-tjenester Paramount Pictures har forholdt sig mere passivt på området. Nu kommer Infinite, men hvad angår andre store titler som Top Gun: Maverick og Mission Impossible 7 fra Paramount, så står de fortsat til klassisk biografudgivelse. Paramount+ er tilgængelig som app til Android TV og Apple TV samt via distributører som Allente, Apple TV app, TV 2 Play, YouSee og YouTv. Tjenesten koster 59 kr/md.

Om filmen

Infinite, med Mark Wahlberg i hovedrollen, er en højspændt sci-fi-actionfilm, der dykker ned i begrebet reinkarnation gennem spektakulære billeder og nuancerede karakterer, der alle skal bruge minder og færdigheder fra deres tidligere liv til at sikre fremtiden.   Infinite er baseret på bogen, The Reincarnationist Papers, af D. Eric Maikranz og instrueret af Antoine Fuqua med screen story af Todd Stein, manuskript af Ian Shorr og produceret af Lorenzo di Bonaventura, Mark Vahradian, Mark Huffam, John Zaozirny, Mark Wahlberg og Stephen Levinson. Hovedforfatterne er Antoine Fuqua, Rafi Crohn, Brian Oliver, Bradley J. Fischer og Valerii An.
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |

Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

21 May 2024 |

Så er Max åben i Danmark

21 May 2024 |